100.000 kr. sparker gang i terrorlovdebat

Foreningen Oprør giver 100.000 kr. til to bevægelser, der optræder på EUs liste

over terrororganisationer. Oprør vil med donationen fremtvinge en debat om

retten til at definere terrorisme og legitim befrielseskamp. Og i særdeleshed

om terrorlovgivningen i Damark efter 11. september 2001, som Oprør betegner som

»en krænkelse af en fundamental menneskeret«.

Efter den 11. semtember 2001 vedtog Folketinget vidtgående love, der skulle

dæmme op for terrorisme. Lovene var genstand for massiv kritik fra advokater,

menneskerettighedsorganisationer og solidaritetsgrupper.

Det er den lovgivning, Oprør nu vil fremtvinge debat om. Foreningen holdt i

august en indsamlingsfest under navnet »Forbudt Fest«, hvor der blev samlet

penge ind til to grupper, der er opført på EU's og USA's lister over

terror-organisationer.

Oprør har nu overført 50.000 kroner til hver af de to grupper, FARC (Colombias

Væbnede Revolutionære Styrker) og PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse).

Oprør skriver i en pressemeddelelse om PFLP og FARC:

»I Palæstina kæmper befolkningen mod folkeretsstridig besættelse og statslig

terror. I Colombia er befolkningens kamp også rettet mod en terroristisk stat,

der voldeligt og systematisk har søgt at afspore enhver demokratisk udvikling i

landet.«

Derfor er støtten til de to grupper tænkt som en løftestang for diskussion om

terrorlovgivningen i Danmark. Oprør skriver videre:

»Terrorlovgivningen krænker en fundamental menneskeret: retten til at støtte

andre mennesker i deres nødtvungne modstand mod folkeretsstridig besættelse og

statsterrorisme.

Derudover indfører den såkaldte terrorpakke en række øgede muligheder for

hemmelig overvågning og kontrol, som krænker retten til at arbejde politisk og

tænke og ytre sig frit.«

»Vi har den gode sag«

Christine Lundgaard er talskvinde for Oprør. Modkraft spurgte hende, om politiet

eller Politiets Efterretningstjeneste har forklaret Oprør eventuelle

konsekvenser af at give penge til FARC og PFLP?

– Nej, ingen har kunne sige noget om, hvad der kunne ske. Vi venter. Og vi

håber, at der ikke sker noget, for så har vi fået slået fast, at det er i orden

at støtte de to befrielsesbevægelser, siger Christine Lundgaard til Modkraft.

Men sagen kan ende i en retssal. Og det vil i givet fald blive den første

styrkeprøve med den danske terror-lovgivning. Den udsigt bekymrer ikke

Christine Lundgaard:

– Det er os, der har den gode sag. Hvis sagen skulle ende i retten, vil

det blive urimeligt svært for anklagemyndigheden at bevise, at de to

befrielsesbevægelser er terror-oganisationer – eller bevise at vi er

terrorister.

– Så hvis det kommer til en retssag, regner vi med at vinde, siger Oprørs

talskvinde.

Det vil i første omgang være den lokale politimester, der skal vurdere, om sagen

om Oprørs pengedonation skal undersøges.

Til Politiken siger chefkriminalinspektør Per Larsen, at man vil fortsætte den

efterforskning, der begyndte, da Oprør holdt støttefest i august.

Af Linda Hansen/Monsun