ENGELSK SETTER EM-lag 2005  Fredrik Aalerud/ HR Astrup - Sletthallens CASH Erik Slommerud - Mjøsvangens GOD Terje Hagen/ Rune Frankemoen - Pilehave TINN Fredrik Aalerud / HR Astrup - Sletthallens Beckham ES res; Sletthallens Ranger - Elisabeth Kalevik Lagleder er : Rune Frankemoen  VM sjefene Kjell Duedahl og Rune Frankemoen ønsker velkommen til VM kval middag på Krokstad Herrgård !  Norges særdeles dyktige VM sjef Kjell Duedahl og Dommer Bjørn Meijel fra Sverige , ønsker velkommen og går raskt igjennom reglene før dagens VM uttak starter.
| VM kval bilder 5 sept 2005  Dag Kjelland på vei opp mot ØBs XL  Anton Ringøen på vei opp mot Fugledes VENUS  Erik Slommerud på vei opp mot Mjøsvangens GOD  Fredrik Aalerud / Sletthallens Blue Charm og Terje Hagen med Danmarksmester Pilehave Tinn  Leif Jan Sørlie med Breideskarets DIS og Morten Gilhus med Set-Points FUN  Randi Schulze med Irsk S og Thomas Hladik med Gordon S TL Birk  Willy Skjeggerud, Krokstad Herrgård Alltid tilstede og sørget for et vellykket VM uttak  XL viser komplett ro når rapphøne letter. |
Norges VM lag i Danmark | 20 nasjoner deltar i VM 2005 | Prins Henrik av Danmark | Norges VM sjef Kjell Duedahl er flaggbærer | |
Verdens mester Paolo Pardini | Paolo og pointer Anter i aksjon |
Pietro Bergaglio og ES Chiga | Pietro og Chiga i aksjon under felling | |
VM sølvvinner Stefano Piagiano | Fredrik - Anton - Dag klare for vannapport | |||
ØBs med perfekt vannapport |
VM St Hubertus deltager Marte Ottesen og Langvelas Purre | Kjell Ivar og Pjokken i slipp mot Simone Meili fra Østerike
| Jørgen Heegård og Fredrik Aalerud. | |
Jose Luis Sanz , en av Europas beste førere. VM vinner i 2004
| ES Shinx de la Croix Gentilhomme til Francis Maudet . Fikk EM sølv etter VM | Frankriket ble Sølv-vinnere i St Hubertus Lag, her med Melody du Goures oppdretter Patrick Teulieres i midten
| Hari Herak fra Croatia og VM vinner KV Pradelinensis Rina | |
Lene- Valdemar og Magali av Frygne |
Man må konstatere at prøveformen nok ligner vores, men bedømmelsen afviger på mange punkter en del fra de danske. Bedømmelsen er heller ikke så konsekvent som den er her i nord.
Hvis vi starter med stilen, så er høj hovedføring, galopaktion og fart stort set det samme som hos os, undtaget er halerørelse. Stilen skal være setterstil, dvs. at f.eks. hovedføringen ikke må være med næsen i opadgående retning, som en pointer.
Standen må heller ikke være som hos en pointer, med høj næseføring, men skal være med næsen i vandret stilling, samtidigt må hunden gerne sidde i standen. Den optimale setter- stil i standen er langstrakt krop og halvt siddende. Den engelske setter er den eneste race som må ligge ned i standen.
Med hensyn til avanceringen( sydeuropæisk) er det ikke hunden alene der rejser fuglen, men hund og fører i fællesskab. Vi så dog mange situationer hvor det var føreren alene der gik frem og rejste fuglen, alligevel gav det præmie..
Det er også tilladt at "slå" hunden let i nakken under avanceringen.
Vi så også hundeførere som løb så hurtigt op til deres hunde når de fik stand at Ben Johnson ville være blevet løbet bagud, hvis han havde været der. Dette gav dog også en løftet pegefinger fra dommeren, når fuglene selvfølgelig flygtede, men alligevel præmie.
De nordiske hunde fik lov til at rejse fuglen på nordisk facon, hvis man ventede på tilladelse fra dommeren.
Hvad apporteringen angår var mange sydlandske hunde decideret ringe, det virker som om man ikke prioriterer dette særlig højt. Eksempelvis prøvede en hund direkte at æde en agerhøne den skulle apportere, det foregik ca. 5 m. fra føreren, som var magtesløs. Det lykkedes dog tilsidst at vriste fuglen ud af gabet på hunden, som iøvrigt blev præmieret.
Det virkede også som om de nordiske hunde generelt var bedre til at udnytte chancerne til fugl, men det kan selvfølgelig være en tilfældighed.
Når alt dette er sagt, så skal det retfærdigvis siges, at vi også så nogle rigtig flot gående hunde sydfra, med prima stil, smidig elegant galop, høj fart, villig avancering og udmærket apport. Lydige og eksemplarisk ført.
Selvfølgelig var det da også dem der vandt. ! !
Vi skal nok heller ikke tro at vi kan lære sydeuropæerne ret meget om engelske settere. Alene i Italien bliver der lagt over 25 000 engelsk setterhvalpe til hvert år. I Frankrig mellem 15 og 20 000 Es-hvalpe. Der fylder vores ca. 150 stk. pr. år i ikke meget.
