Generelt er det de helt nye grafikkort, som kan være et problem, og nogle laptops ligeså - men ellers kan langt de fleste maskiner køre Linux. http://cdb.suse.de/cdb/english/ - SuSE hardware kompatibilitets database (kan i langt de fleste tilfælde også dække Red Hat).

http://www.redhat.com/corp/support/hardware/index.html/ - Red Hat hardware kompatibilitets database.

http://www.xfree86.org - Oversigt over, hvilke grafikkort der er understøttet af grafik til Linux.

http://lhd.datapower.com/ - Database med hardware, der virker med Linux.

http://www.cs.utexas.edu/users/kharker/linux-laptop/ og http://www.linux.org/hardware/laptop.html/ - Skal du installere Linux på bærbar PC, så se altid disse steder.

mindst 8 MB RAM, meget gerne 16 MB eller mere. For GNOME og KDE kan anbefales 32 MB RAM eller mere.

systembus af typen PCI, ISA, EISA eller VLB.

minimum 100 MB ledig plads på harddisken. En typisk installation bruger omkring 500 MB, men du kan sagtens bruge mere plads. På den maskine vi arbejder ved lige nu, bruges der knap 600 MB på selve systemet, dokumentation og programmer. Ud over plads til selve systemet skal der naturligvis også være plads til rådighed for brugerne til deres private filer af forskellig slags.

Som eksempel på fremstilling af en bootdiskette fra en DOS-prompt med CDROM-drevet E:. Diskettedrevbogstavet er A:. Disketten formatteres, så alle data på den er slettet

C:\WINDOWS\> format A: /u

Dernæst fremstilles bootdisketten til Linux med kommandoen

C:\WINDOWS\> E:\DOSUTILS\RAWRITE -f E:\images\BOOT.IMG -d a

Mindst 8 MB RAM, men 16 MB anbefales.

30 MB fri diskplads, men vil du bruge det til noget reelt, bør du regne med 150 MB - mindst! Det koster at installere alle de programmer, og 500 MB - 1 GB er ikke et dårligt udgangspunkt.

ap Tekst baserede programmer

beo Extreme Linux - Beowulf, dvs. support af klynger af Linux maskiner.

d Udviklingsværktøjer (C, C++, Lisp, etc.)

doc Dokumentation

e Emacs - teksteditoren over dem alle

emu Emulatorer

fun Spil og sjove ting

gnm GNOME (GNU Network Object Model Environment) - Grafisk desktop

gra Alt muligt inden for grafik

kde KDE (K Desktop Environment) - En anden god grafisk desktop, som SuSE støtter godt op om

kpa KDE programmer, som er under udvikling (KDE alpha)

n Netværks programmer (TCP/IP, UUCP, Mail, News)

pay Kommerciel software, som ikke følger med enkel CD versionen (evaluation CDROM)

sec Sikkerheds relateret software

snd Lyd relaterede programmer

spl Stavekontrol programmer og databaser (inkl. dansk)

tcl Tcl/Tk/TclX, Tcl-sproget og Tk-Toolkit til X

tex TeX/LaTeX og støtteprogrammer

x X Window System - XFree86 (tm) 3.4 - X11 er det basale grafik system

x3d 3D programmer til X11 og tekstmode

xap X Applikationer

xdev Udviklingsprogrammer til X11 programmer

xsrv Mange forskellige X Servers (XFree86 (tm) 3.4)

xv XView (OpenLook, Applikationer)

xwm Andre grafiske bruger grænseflader

For fvwm2 er der en række funktioner bundet i museknapperne: Venstre museknap: Menuer med programmer, som kan startes.

Midterste museknap: Menu, hvor man kan lukke (afslutte), flytte eller skalere det aktive programvindue.

Højre museknap: Menu med alle vinduer vises for nem overgang mellem programmerne.

Ctrl-piletasterne: Hop mellem delene af den virtuelle arbejdsflade. Følg med under Desktop, hvor det aktuelle udsnit er vist.

Alt-piletasterne: Flyt en del af den virtuelle arbejdsflade. Følg med under Desktop, hvor det aktuelle udsnit er vist.

Ønsker du at kunne køre fvwm2, skal du gøre følgende i et tekst-vindue. X må ikke køre - tryk "Ctrl-Alt-Backspace" for at stoppe X, eller brug "exit" for pænt at lukke ned til tekst-vindue.

[daisy@linus daisy]$  echo "exec fvwm2" > ~/.Xclients [daisy@linus daisy]$  chmod +x ~/.Xclients [daisy@linus daisy]$  startx

Alle de window managers, vi viser, har en standardopsætning, som kan ændres til en personlig opsætning. For fvwm2 kan du begynde med at kopiere /usr/X11R6/lib/X11/fvwm2/system.fvwm2rc til ~/.fvwm2rc.

Kort fortalt kan du i begyndelsen af filen sætte farver og default fontstørrelse anderledes. Der er noget dokumentation om dette i selve filen . Hvis du starter et terminal vindue op - programmet xterm - kan du skrive man fvwm2 for at komme i gang, men alt er manuelle rettelser af ~/.fvwm2rc. For f.eks. KDE, GNOME og WindowMaker kan konfigurationen ske grafisk.

WindowMaker installeres fra Red Hat 6.0 ved at skrive (som root)

[root@linus root]#  rpm -ivh libPropList-0.8.3-2.i386.rpm [root@linus root]#  rpm -ivh WindowMaker-0.52.0-2.i386.rpm

Dernæst skal brugeren blot køre wmaker.inst og svare, at det er .xinitrc, som skal ændres, og næste gang X startes med startx, vil du køre Window Maker.

Det er nemt at anvende KDE (version 1.1 eller 1.1.1) under Red Hat og SuSE, da det er en del af det, du valgte under hovedinstallationen. Du mangler kun at lave en lille ændring for, at KDE vælges, når X startes op. Prøv at skrive less /etc/X11/xinit/xinitrc i et xterm vindue. Du kan nede mod bunden af dette tekst program (indholdet kaldes shell kode) se, at der står noget med at $HOME/.Xclients, som vil blive kørt (exec), hvis den findes (-f).

if [ -f $HOME/.Xclients ]; then     exec $HOME/.Xclients

Dette er systemets opstart af X-grafik, og du kan læse, at du skal lave et lille "hack" for at få valgt KDE. Bare læs videre.

Vi sætter kommandoen startkde ind i filen $HOME/.Xclients, hvilket er det samme som ~/.Xclients. Skriv følgende

[daisy@linus daisy]$  echo "startkde" > ~/.Xclients [daisy@linus daisy]$  chmod +x ~/.Xclients

Du kan nu gå ud af X og den nuværende window manager (Find Exit i menuerne, eller tryk "Ctrl-Alt-Backspace". Nu bør du være tilbage i tekst-konsollen, hvor du tidligere loggede ind via brugernavn og password. For at starte KDE skriver du bare startx, og når du her første gang har trykket dig igennem et par oplysninger, kører du KDE. Næste gang, du skal køre KDE (under X), skal du blot skrive startx.

[daisy@linus EtKatalog]$  ls
 aaa  bbb   ccc
[daisy@linus EtKatalog]$  rm *
[daisy@linus EtKatalog]$  ls
[daisy@linus EtKatalog]$ 

Alle filer er det samme som *. Hvis du i stedet havde skrevet a*, betyder det alle filer som begynder med a.
 

[daisy@linus NytKatalog]$  ls  aaa  abb   ccc [daisy@linus NytKatalog]$  rm a* [daisy@linus NytKatalog]$  ls  ccc [daisy@linus NytKatalog]$

Stjernen, også kaldet joker-tegnet, kan bruges overalt. F.eks. betyder a*b alle filer, der begynder med a og slutter på b, hvilket vil inkludere filerne ab, aDuErGodb, men ikke en fil med navnet abe. Joker-tegnet kan bruges sammen med alle de mest almindelige kommandoer i Linux, f.eks. viser nedenstående eksempel, hvordan du viser alle filer, der begynder med a i kataloget /usr/bin
 

[daisy@linus daisy]$  cd /usr/bin [daisy@linus bin]$  ls ad* /usr/bin/addftinfo /usr/bin/addr /usr/bin/addr2line

Det er værd at bemærke, at jokertegn ekspanderes af shell'en ("kommandofortolkeren") - ikke af applikationen. Det har bl.a. den store fordel, at jokertegn altid fungerer - og fungerer konsistent på tværs af applikationer.

Et meget simpelt eksempel: Et katalog indeholder 3 filer: file1, file2 og myfile. Skriver man: ls *, vil shell'en først ekspandere *-tegnet og derefter kalde ls med: ls file1 file2 myfile. Output fra ls er blot:

[daisy@linus test]$ ls file1   file2   myfile

og ls laver således et yderst banalt arbejde.

Men der er flere muligheder i dette. Et eksempel: For at se forskellen mellem file1 og file2 kan du skrive: diff file1 file2. Men du kan også nøjes med at skrive: diff f* og således lade shell'en ekspandere f* til file1 file2.

Somme tider kan denne konsekvente ekspandering af joker-tegn dog være en ulempe.

Et eksempel: Et katalog indeholder 2 filer:

[daisy@linus film]$ ls dogme95.zip      film_index.html

Du kan også bruge zip-filer under Unix, og du kan se indholdet af zip-filen ved f.eks. at skrive:

[daisy@linus film]$ unzip -v d* Archive:  dogme95.zip  Length  Method   Size  Ratio   Date    Time   CRC-32     Name  ------  ------   ----  -----   ----    ----   ------     ----   14853  Defl:N    5224  65%  10-27-98  16:12  944a4af4   festen.html   14844  Defl:N    5401  64%  11-14-98  19:53  e55c1636   idioterne.html    1941  Defl:N    1024  47%  03-12-99  22:12  5ecb7d23   mifune.html  ------          ------  ---                              -------   31638           11649  63%                              3 files

Nu vil vi pakke festen.html ud af zip-filen. Det er den eneste fil i zip-filen, der starter med f, så under DOS kunne man blot skrive: unzip d* f*. Men prøver man det under Unix, går det galt:

[daisy@linus film]$ unzip d* f* Archive:  dogme95.zip caution: filename not matched:  film_index.html

Hvorfor det? Fordi der i kataloget i forvejen ligger en fil, der matcher f*, så shell'en vil ekspandere BÅDE d* og f* og kalde unzip med: unzip dogme95.zip film_index.html.

Du bliver som minimum nødt til at skrive: unzip d* fe*. Der er ingen fil i kataloget, der matcher fe*, så shell'en vil kun ekspandere d* og kalde unzip med: unzip dogme95.zip fe*. Det overlades nu til unzip at ekspandere fe*.

Det bør også nævnes, at mange programmer understøtter en ekstremt sej syntaks, kaldet regular expressions, til alt inden for mønstergenkendelse af tekst, du kan f.eks. slette alle dine filer, der starter med bogstaver mellem a og g ved at skrive rm [a-g]*

Det siger vist sig selv, at man skal passe meget på når man skal slette - for man kan ikke fortryde. Regulære udtryk er beskrevet i afsnit 7 i manualen under navnet regex.

Du kan løse dit ventetidsproblem ved at udføre ventetid i baggrunden. For at udføre et program i baggrunden sætter vi et & efter kommandoen.
 

[daisy@linus daisy]$ ventetid & [1] 585 [daisy@linus daisy]$ ps   PID TTY STAT TIME COMMAND   435  2   S   0:00 /bin/login -- daisy   436  2   S   0:00 -bash   447  2   R   0:00 ps   585  2   R   0:02 ventetid [daisy@linus daisy]$

Programmet ventetid kører nu samtidig med, at du kan indtaste og udføre nye kommandoer. Grunden til, vi siger, at programmet kører i baggrunden, er, at du ikke sidder med det ved din konsol (som vi så kalder for forgrunden).

Suid (set user id) et et begreb (ikke program), som giver mulighed for, at en bruger kan udføre et program, som om du var en anden bruger. Dette bruges normalt til at give almindelige brugere rettigheder til at udføre programmer, som om de var superbrugeren (root).

[daisy@linus daisy]$ chmod +s FILNAVN

Når kommandoen FILNAVN udføres, vil Linux-kernen køre programmet med rettighederne for brugeren, der ejer filen, og ikke som brugeren, der starter programmet.

Dette kan f.eks. ses ved programmet ping, der skal være suid root. Dette skyldes at det kun er root kan åbne den slags netværksforbindelse, som ping bruger.
 

[daisy@linus daisy]$ ls /sbin/ping -rwsr-xr-x   1 root     root        14804 Apr  7 23:21 /bin/ping

Suid er den største sikkerhedssynder på et UNIX-system. Det er f.eks. en dødssynd at lave shell-scripts suid root, da det er muligt for en bruger at narre scriptet til at efterlade en superbruger shell. Jo færre suid filer du har på dit system jo bedre, men nogle ting er nødt til at være suid root for at fungere. Du kan se hvilke filer, der er suid root med følgende kommando:

[daisy@linus daisy]$ find / -user root -perm +4000

[root@linus /root]#  ls -al /dev/cdrom
lrwxrwxrwx   1 root  root  3 Sep  4 14:31 /dev/cdrom -> hdd
[root@linus /root]#  chmod a+r /dev/hdd

Redigér filen /etc/fstab med pico -w /etc/fstab eller lignende. Du har sikkert en linje, der starter med /dev/cdrom. Den skal du ændre til

/dev/cdrom    /mnt/cdrom   iso9660  noauto,ro,user,exec   0 0

Første kolonne viser det device (/dev/cdrom), dvs. den enhed, som du vil kunne tage fat i. Næste kolonne viser det sted i filtræet, hvor den skal kunne ses. I eksemplet har vi valgt /mnt/cdrom.

Tredje kolonne beskriver filformatet, her er det iso9960 til en CDROM. Fjerde kolonne indeholder nøgleord, der beskriver egenskaber ved CDROM-drevet. 'noauto' betyder, at CDROM-drevet ikke automatisk mountes, når maskinen startes op. 'ro' betyder read-only. 'user' gør det muligt at mounte CDROM'er som almindelig bruger. 'exec' gør det muligt at køre Linux-programmer fra CDROM. Betydningen af de to nuller kan du finde frem til ved at udføre kommandoen man mount, eller ved at læse afsnit 5.14.5.

Nu er du klar til at teste det. Stop som root ved at trykke Ctrl-D i den terminal, du arbejder i. Læg f.eks. din Red Hat CDROM i dit CDROM drev, og skriv

[daisy@linus daisy]$  mount /mnt/cdrom

Nu bør du kunne skrive df /mnt/cdrom for at se, hvor meget data der ligger på skiven. Du kan nu kopiere og læse fra din CDROM. Når du er færdig med at læse din CDROM, kan du ikke bare tage den ud. Du skal først skrive

[daisy@linus daisy]$  umount /mnt/cdrom

Du skal også vide, at du sagtens kan bruge f.eks. /cdrom som stedet, du mounter din CDROM. Du skal bare først lave biblioteket med mkdir /cdrom og gøre ovenstående med den nye sti. Endelig findes der systemer til Linux (Automount og AMD), hvor du mere eller mindre direkte kan lægge din CDROM i drevet og få adgang til data uden at skulle bruge specielle kommandoer, men det skal sættes op særskilt.

Redigér filen /etc/fstab med pico -w /etc/fstab eller lignende. Under installationen har du måske sat dine DOS/Windows diske ind, så de kan ses fra Linux, men her er alligevel et eksempel på /etc/fstab.

/dev/hda1    /dosc   msdos  defaults   0 0 /dev/hda3    /dosd   vfat   defaults   0 0

Den første linje tager /dev/hda1, dvs. første partition på den første IDE hardddisk, som antages her at være en MSDOS formatteret partition, og lægger den ind som /dosc. Tilsvarende med /dev/hda2, dvs. anden partition på den første IDE harddisk, som her antages at være en vfat formatteret partition, dvs. en Windows partition, hvor der anvendes lange filnavne. Ved næste reboot har du adgang til dine DOS/Windows partitioner på denne måde - men gider du ikke at gøre dette (Det er jo ikke WinNT), så skriv mount -a som root, så er alt mountet. Har du brug for at kunne skrive på dine DOS/Windows diske, så prøv at skrive man mount i et terminal vindue.

[root@linus /root]#  rpm -i mtools-3.9.1-5.rpm

Giv læse- og skriveadgang til /dev/fd0

[root@linus /root]#  chmod a+rwx /dev/fd0

Med man mtools kan du se, at du reelt har fået de gamle MSDOS kommandoer, som bare har fået et m foran. Du kan bruge mdir, mcopy, mcd osv. Du kan endda bruge a: som i MSDOS. For at kopiere hele disketten til det bibliotek, du står i, skal du skrive

[daisy@linus daisy]$  mcopy a:* .

Med mtools har du også mulighed for at bruge lange filnavne, der passer med Windows 95, og du skal ikke tænke på mount og umount. Rigtig nyttige programmer.

[root@linus /root]#  rpm -ivh autofs-3.1.3-2.i386.rpm

Derefter skal du se i /etc/auto.master, der viser, at /misc nu er under kontrol af automounteren. Går du ned i /misc, bliver der mountet enheder automatisk. Der er et timeout på 60 sekunder i standardopsætningen - dvs. 60 sekunder, efter du har besøgt f.eks. din CDROM, vil maskinen automatisk køre umount for dig. Filen /etc/auto.misc er så der, hvor du skriver hvilke af dine eksterne enheder der automatisk skal mountes. Filen kan f.eks. se ud som følger, for at din CDROM og floppydrev automatisk mountes i /misc/cdrom hhv. /misc/floppy

cdrom           -fstype=iso9660,ro      :/dev/cdrom floppy          -fstype=auto            :/dev/fd0

Der er mange muligheder her, og er du doven, kan du endda lave et link fra roden, så /cdrom peger på /misc/cdrom, og du kan så anvende /cdrom til at læse filer fra din CDROM. Tilsvarende kan det gøres for /floppy. Har du problemer med rettigheder, læs lige de forrige afsnit.

Hvis du vil installere kildekoden til kernen, så skriv

[root@linus /root]#  rpm -ivh /cdrom/RedHat/RPMS/kernel-headers-2.2.5-15.i386.rpm [root@linus /root]#  rpm -ivh /cdrom/RedHat/RPMS/kernel-source-2.2.5-15.i386.rpm

Dette gør, at kildeteksten lægges ind i /usr/src/linux.

I øvrigt kan det tilrådes at lade /usr/src/linux være et symbolsk link til et versionsafhængigt underkatalog:

[root@linus /root]#  ls -l /usr/src/linux lrwxrwxrwx   1 root root   11 Jan 31 12:01 linux -> linux-2.2.5 drwxr-xr-x  17 root root 1024 Jan 25 21:22 linux-2.0.36 drwxr-xr-x  15 root root 1024 Jan 31 20:45 linux-2.2.5

På denne måde er det nemt at teste forskellige versioner af Linux kernen. Antag, at du vil opgradere til kerne 2.3.1, som du henter hjem fra Internettet, dvs. nu vil du installere kildeteksten selv (uden RPM). Start med at lave et nyt katalog og et symbolsk link til det nye katalog (du skal være root).

[root@linus /root]#  rm /usr/src/linux [root@linus /root]#  mkdir /usr/src/linux-2.3.1 [root@linus /root]#  ln -s /usr/src/linux-2.3.1 /usr/src/linux

Gå (cd) ned til /usr/src/linux og læs README. Her er forklaret, hvordan du oversætter kernen. Du bør altid også læse /usr/src/linux/Documentation/Changes, som beskriver, hvordan dit system bør være konfigureret, for at du kan oversætte kernen.

[root@linus /root]#  insmod hpfs

Det kan være, at du kommer til at angive det forkerte modul, dvs. du forsøger at indlæse et modul til et stykke hardware, som du ikke har. Nedenfor forsøger vi at indlæse driveren til et Intel EtherExpress Pro/100 kort; et kort, som ikke sidder i maskinen.

[root@linus /root]#  insmod eepro100 /lib/modules/2.2.5-15/net/eepro100.o: init_module: Device or resource busy

Et eksempel på /etc/lilo.conf kan være

boot=/dev/hda map=/boot/map install=/boot/boot.b prompt timeout=50 image=/boot/zImage         label=linux         root=/dev/hda3         read-only image=/boot/vmlinuz-2.0.35-2         label=linux2         root=/dev/hda3         read-only other=/dev/hda1         label=dos         table=/dev/hda

I eksemplet bootes på første IDE harddisk (hda). En bootloader lægges i bootsektoren (kan cleares med fdisk /mbr i DOS), og der bootes efter 5 sekunder på den første af de tre muligheder. Der er her to muligheder for at boote Linux med to forskellige kerner (linjerne med image). Begge booter med root partition på /dev/hda3. Feltet "label" er det, du ser på skærmen som boot-valgmulighed. Den sidste mulighed i eksemplet er, at DOS bootes på den første partition (hda1) på første IDE disk.

Lilo kan en hel del, men kan være et lige så besværligt værktøj, som det kan være suverænt. Du bør måske læse den mini HOWTO om LILO, som kan findes under Linux Documentation Project på http://sunsite.auc.dk/ldp. Specielt kan det være at de to options "restricted" or "password" er værd at forstå.

CONFIG.SYS

[MENU] MENUITEM=Win95 MENUITEM=Linux MENUDEFAULT=Linux,5 [Win95] DEVICE=C:\UCD\UCDIDE.SYS /D:UCD0001 DEVICE=C:\WINDOWS\SETVER.EXE DEVICE=C:\WINDOWS\HIMEM.SYS DOS=HIGH device=C:\WINDOWS\COMMAND\display.sys con=(ega,,1) Country=045,850,C:\WINDOWS\COMMAND\country.sys [Linux]

AUTOEXEC.BAT

GOTO %CONFIG% :Win95 rem - By Windows Setup - C:\WINDOWS\COMMAND\MSCDEX /D:UCD0001 @ECHO OFF PROMPT $p$g SET PATH=C:\WINDOWS;C:\WINDOWS\COMMAND;C:\DOS; SET TEMP=C:\DOS mode con codepage prepare=((850) C:\WINDOWS\COMMAND\ega.cpi) mode con codepage select=850 keyb dk,,C:\WINDOWS\COMMAND\keyboard.sys GOTO END :Linux c:\linux\loadlin\loadlin c:\linux\vmlinuz root=/dev/hda3 ro GOTO END :END

Eksempel:

[root@linus /root]# fdformat /dev/fd0H1440 Double-sided, 80 tracks, 18 sec/track. Total capacity 1440 kB. Formatting ... done Verifying ... done [root@linus /root]# ls -l /lib/modules total 1 drwxr-xr-x 10 root root 1024 Dec 1 22:40 2.0.36-0.7 lrwxrwxrwx  1 root root   23 Dec 3 13:22 preferred -> /lib/modules/2.0.36-0.7

preferred peger på kataloget 2.0.36-0.7. Det benyttes i mkbootdisk-kommandoen:

[root@linus /root]# mkbootdisk 2.0.36-0.7 Insert a disk in /dev/fd0. Any information on the disk will be lost. Press <Enter> to continue or ^C to abort:

Microsoft anbefaler, at C-drevet under Windows NT kører FAT. Det giver muligheder for fejlfinding, der ikke eksisterer på et NTFS-drev. En uventet, men glædelig sideeffekt af dette er, at Linux kan mounte C-drevet. Det giver blandt andet mulighed for den ideelle dualboot-løsning beskrevet i dette afsnit.

Standard-installationen af Red Hat-udgaven af Linux konfigurerer dualboot-muligheden for Linux's bootmanager LILO automatisk. Det eneste, du skal gøre, er at acceptere de to bootmuligheder 'dos' eller 'Linux'. Når LILO starter, kan du trykke på TAB-tasten for at få en oversigt over boot-mulighederne. Typisk kan du vælge mellem 'Linux' og 'dos'. Når du vælger 'dos', starter LILO Windows NT's OS Loader.

Det lidt mere omstændelige er konfigurering af Windows NT's OS Loader, så LILO kan startes fra Windows NT's OS Loader. Windows NT's OS Loader benytter sig af filreferencer i filen C:\BOOT.INI.

Eksempel på BOOT.INI:

[boot loader] timeout=5 default=multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(3)\WINNT [operating systems] multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(3)\WINNT="NT Workstation 4.00 SP3" multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(3)\WINNT="NT Workstation 4.00 SP3 [VGA mode]" /basevideo /sos C:\="Windows 95"

Når NT-systemet med denne BOOT.INI startes op, har brugeren fem sekunder til at fravælge default-opstarten af WINNT.

Filen skal nu tilrettes, så Linux også bliver en valgmulighed.

Skriv i DOS/NT:

C: CD \ ATTRIB -s -r BOOT.INI EDIT BOOT.INI

Tilføj følgende linje:

C:\BOOTSECT.LNX="Linux - Red Hat Distribution 6.0"

Sæt derefter filens attributter igen:

ATTRIB +s +r BOOT.INI

Filen BOOTSECT.LNX skal fremstilles fra Linux. Først skal vi finde frem til navnet på Linux-partitionen i Linux. Udfør kommandoen df. Notér navnet på filsystemet for rod-disken ("/"). I det følgende ses på et eksempel med to SCSI diske (deraf sda og sdb).

Eksempel:

[root@linus /root]# df Filesystem         1024-blocks  Used Available Capacity Mounted on /dev/sda2             692011  356539   299728     54%   / /dev/sda1             618288  424384   193904     69%   /dos /dev/sdb1             208592  196616    11976     94%   /dos2 /dev/sdb3             513808  426136    87672     83%   /dos3

Navnet på Linux-partitionen er forskelligt fra system til system. I eksemplet ovenfor er navnet på Linux-roddisken /dev/sda2. Nu skal BOOTSECT.LNX fremstilles. Dette gøres ved at kopiere 512 bytes fra starten af Linux-partitionen /dev/sda2 til filen BOOTSECT.LNX. Udfør kommandoerne:

[root@linus /root]#  dd if=/dev/sda2 of=/bootsect.lnx bs=512 count=1 [root@linus /root]#  mv /bootsect.lnx /dos/bootsect.lnx

Har du ikke adgang til den DOS-partition, hvor du booter fra (eller er det NTFS formatteret), kan du i stedet kopiere filen ud på en floppy disk med brug af mcopy.

[root@linus /root]#  dd if=/dev/sda2 of=/bootsect.lnx bs=512 count=1 [root@linus /root]#  mcopy /bootsect.lnx a:

Genstart derefter din maskine. Hvis du vælger at reinstallere LILO i Linux, skal du huske at fremstille en ny BOOTSECT.LNX-fil.

Nu kan Linux' bootmanager startes fra Windows NT's OS Loader, således at du kan opnå valgfrihed - også med Windows NT!

Hvis du vil vide meget mere om MBR-placering, bootmanagere og partitioner, kan det anbefales at læse HowTo-guiden om LILO. På Red Hat Linux-CD'en hedder filen /doc/HOWTO/mini/LILO

Et eksempel på en linje af passwd filen er

daisy:x:500:501::/home/daisy:/bin/bash

Der står, at brugeren daisy er bruger nummer 500 på maskinen (ikke, at der faktisk er 500). Daisy er med i gruppe nummer 501, hvilket er styret af /etc/group. Brugeren daisy har hjemme-katalog i /home/daisy og starter med /bin/bash som login-shell. Det lille x betyder, at man kører med shadow-passwords, dvs. at password står i /etc/shadow, og denne fil kan ikke læses af andre end root - dvs. shadow passwords er en sikring af dine passwords.

apmd   console  keyboard  network          sendmail   static-routes
clock  init     mouse     network-scripts  soundcard           

Et skridt længere nede i filtræet finder du kataloget /etc/sysconfig/network-scripts, som f.eks. kan indeholde

chat-ppp0   ifcfg-ppp0   ifdown-ppp    ifup-plip    network-functions chat-ppp1   ifcfg-ppp1   ifdown-sl     ifup-post chat-ppp2   ifcfg-ppp2   ifup          ifup-ppp ifcfg-eth0  ifdown       ifup-aliases  ifup-routes ifcfg-lo    ifdown-post  ifup-ipx      ifup-sl

Her er alle skript filer til at starte PPP-forbindelser og netkort op og tilsvarende lukke ned. Har du en meget underlig opkobling til Internet, ender du med at skulle rette i filer her.

Desuden skal du anvende man exports for at lære syntaks af /etc/exports. Som eksempel viser vi, hvordan du lader alle maskiner læse (ikke skrive) fra din CDROM, som du her har mountet fast på /mnt/cdrom. Derudover lader vi maskiner i domænet kongeh.dk mounte hele /usr/local/ med både læse- og skrive-rettigheder, så alle maskinerne kan lægge ny software ind her og softwaren anvendes så på alle klient-maskinerne. Husk, at du måske også skal tænke over sikkerheden, når du distributerer data over netværket. Giv kun adgang til data til de personer, som skal have den adgang.

/mnt/cdrom      *(r) /usr/local      *.kongeh.dk(rw)

Danske ordbøger følger desværre ikke med Red Hat 6.0, men det er heldigvis ikke svært at få dem installeret. Skåne Sjælland Linux User Group har påtaget sig opgaven at vedligeholde både danske og svenske ordbøger. Du skal downloade filen idanish-1.3.0.tar.gz, som du finder på Internettet http://www.sslug.dk/locale/ispell/idanish-1.3.0/idanish-1.3.0.tar.gz. Når du har hentet filen, skal du udføre følgende kommandoer som root:

[root@linus /root]#  mv idanish-1.3.0.tar.gz /usr/lib/ispell [root@linus /root]#  cd /usr/lib/ispell [root@linus /root]#  tar zxvf idanish-1.3.0.tar.gz [root@linus /root]#  buildhash dansk.datalista dansk.aff dansk.hash [root@linus /root]#  cp dansk.aff dansk.hash /usr/lib/ispell [root@linus /root]#  cd ..  [root@linus /root]#  rm -rf idanish-1.3.0  [root@linus /root]#

Du kan nu udføre stavekontrol på dansk af filen minTekst ved at udføre kommandoen ispell -ddansk minTekst.

Lad det være sagt med det samme: den version af DOS-emulatoren, som følger med Red Hat 6.0 virker ikke. Grunden er den simple, at Red Hat har valgt at benytte den nyeste version. Men denne version er for udviklerne, dvs. den er fuld af fejl og mangler. Derfor skal du først nedgradere dit system til den stabile version. Nedenfor ser du, hvordan du gør det.

[root@linus root]# rpm -e dosemu-freedos-0.99.10-4 [root@linus root]# rpm -e xdosemu-0.99.10-4 [root@linus root]# rpm -e dosemu-0.99.10-4 [root@linus root]# rpm -i dosemu-0.98.8-1.i386.rpm

Filen dosemu-0.99.8-1.i386.rpm kan du downloade fra ftp://sunsite.auc.dk/pub/os/linux/sunsite/system/emulators/dosemu. For at få DOS-emulatoren til at virke skal du have DOS installeret. Nedgraderer du som anvist ovenfor, kan du let få en gratis DOS (FreeDOS). Du skal blot omdøbe filen hdimage.first.rpmsave i kataloget /var/lib/dosemu til hdimage.first.

[root@linus root]# cd /var/lib/dosemu  [root@linus dosemu]# mv hdimage.first.rpmsave hdimage.first

Eftersom du under DOS kan rode direkte med hardware (som du ikke som almindelig bruger under Linux kan), kan kun root køre DOS-emulatoren. Hvis du ønsker at ændre dette, skal du rette i filen /etc/dosemu.users. Den RPM-fil, som du har installeret som anvist ovenfor, tillader at alle bruger den, så du skal ikke rette noget.

Under en standard installation af dosemu-pakken oprettes et billede af en harddisk. Billedet emulerer c-drevet. Dette billede finder du (under Red Hat 6.0) som /var/lib/dosemu/hdimage.first. Det er let at hente og gemme filer på dette billede fra Linux. Du skal blot føje linjen

drive g:  file="/var/lib/dosemu/hdimage" Offset=8832

til /etc/mtools.conf, og nu kan du bruge mcopy, mdir osv.

Vil du vide mere om DOS-emulatoren, er http://www.dosemu.org et godt sted at begynde. FreeDOS finder du på http://www.freedos.org

WINE er på ingen måder et færdigt produkt endnu, men det er muligt at finde "snapshots" af WINE rundt om på Internettet. Nedenfor viser vi, hvordan et "snapshot" fra den 28. marts 1999 installeres (filen er fundet på ftp://sunsite.auc.dk).

[daisy@linus daisy]$  su - Password:  [root@linus root]#  rpm -i wine-990328-1.i386.rpm

Inden du kan komme i gang med at bruge WINE, bør du se lidt på konfigurationen af WINE, som sker i filen /etc/wine.conf. Du skal først og fremmest tilrette filen, så stier til dine Microsoft Windows kataloger er korrekte. Når du ønsker at køre et Windows-program, bruger du kommandoen wine (efterfulgt af navnet på det program, du ønsker at køre). Nedenfor ser du et eksempel på brugen af WINE - kabalespillet fra Windows kører, og gtop ses i baggrunden.

VICE følger ikke med en standard Red Hat distribution, men du finder den let på et ftp-site, f.eks. ftp://sunsite.auc.dk under Red Hat-contrib. Installationen kan drille lidt, idet VICE kræver libstdc++ version 2.9. Dette bibliotek er installeret ved en standard installation, men navnet kan være forkert. Nedenfor ser du, hvordan du kan installere VICE - du bør tjekke, hvilket navn libstdc++ har i /usr/lib.

[daisy@linus daisy]$  su - Password:  [root@linus root]#  cd /usr/lib [root@linus root]#  ln -s libstdc++-2-libc6.1-1-2.9.0.so libstdc++.so.2.9 [root@linus root]#  rpm -ivh --nodeps vice-1.0-1.i386.rpm

Efter installationen er du klar til at bruge VICE. Afhængigt af, hvilken Commodore-computer, du ønsker at emulere, skal du benytte et af følgende programmer: x64 (Commodore 64), x128 (Commodore 128), xvic (VIC 20) eller xpet (PET).

VICE kan emulere lyd og grafik samt ydre enheder, dvs. båndstationer, diskettestationer (Commodore 1571) og joystick. Din emulator kører i et selvstændigt vindue under X. Højre og venstre museknap giver dig menuer til at styre VICE. Bånd og disketter emuleres ved, at du har indholdet liggende i en fil på din harddisk. Trykker du på venstre museknap, kan du "attach a disk image" og "attach a tape image", dvs. du kan vælge, hvilken fil der er dit bånd eller din diskette. Bånd og disketter gennes i særlige formater.

Det er let at finde gamle spil til f.eks. Commodore 64 rundt om på Internettet. Tjek f.eks. http://www.c64.com som har ca. 2500 liggende.

Du skal som root først installere Windows udgaven f.eks. under /usr/local/games/quake2.

[daisy@linus daisy]$  su - Password:  [root@linus root]#  mkdir /usr/local/games/quake2  [root@linus root]#  cd /usr/local/games/quake2  [root@linus quake2]#  cp STI_TIL_FIL/q2-314-demo-x86.exe . [root@linus quake2]#  unzip q2-314-demo-x86.exe [root@linus quake2]#  mv Install/Data/baseq2 . [root@linus quake2]#  mv Install/Data/DOSC docs [root@linus quake2]#  rm -rf Splash [root@linus quake2]#  rm Setup.exe [root@linus quake2]#  rm INSTALL [root@linus quake2]#  rm -f baseq2/gamex86.dll

Efter de sidste linjers oprydning (filer, som er med, men ikke skal bruges til Linux), skal du installere Quake II RPM-pakken til Linux.

[root@linus root]#  rpm -ivh quake2-3_20-glibc-6_i386.rpm [root@linus quake2]#  cd /usr/local/games/quake2 [root@linus quake2]#  ./quake2 +set vid_ref softx

Rock and roll - let's play!.

At få FreeCiv til at virke kræver en smule arbejde. Først og fremmest skal du sætte et par miljøvariable. Nedenfor ser du, hvad du bør føje til din .bashrc.
 

# FreeCiv PATH=$PATH:/usr/games FREECIV_DATADIR=/usr/share/games/freeciv export FREECIV_DATADIR PATH

Næste gang, du logger ind, kan du køre FreeCiv (egentlig behøver du ikke at logge ud og ind; du kan bare udføre source ~/.bashrc). Først starter du serveren op.
 

[daisy@linux daisy]$  civserver This is the server for Freeciv version 1.8.0 You can learn a lot about Freeciv at http://www.freeciv.org 1: Now accepting new client connections Get a list of the available commands with 'h'. >

Når serveren er startet op, skal du vente med at starte selve spillet, indtil alle spillerne har koblet sig på serveren. Hvis du gerne vil have kunstige spillere, dvs. computer-styrede spillere, opretter du dem ved at skrive create Tux, hvor Tux er navnet på den computer-styrede spiller.

Spillerne (altså de ikke-computer-styrede) starter deres klienter op ved at udføre kommandoen civclient. Når klienten er klar, kobler du til på serveren, og spil-administratoren udfører kommandoen s på serverens kommandolinje, og spillet går i gang.

Når du skriver adressen på denne måde (og ved, hvad du skal kigge efter), fremgår det pludselig klart, at: det er et klasse C netværk

det er en adresse på netværket 198.182.196.0

det er vært nummer 51 på netværket

Og hvad betyder så det, og hvordan får man øje på det? Der findes tre almindeligt anvendte klasser af netværk, kaldet A, B og C. klasse A er netværk, hvis første byte er mellem 1 og 126. Første byte er netværksnummeret. Værtsnummeret udgøres af de tre sidste bytes

klasse B er netværk, hvis første byte er fra 128 til 191. Netværksnummeret er de første to bytes. Værtsnummeret er de sidste to bytes

klasse C er netværk, hvis første byte er mellem 192 og 223. Netværksnummeret er de første tre bytes. Værtsnummeret er den sidste byte

Tag et kig på de navneserveradresser (DNS), du har fået fra din internetudbyder. Du vil med stor sandsynlighed finde ud af, at det er adresser på et klasse C netværk.

Fig. 1

+(rod)
|
+ .com
|   |
|   + .yahoo
|   |    |
|   |   www
|   |
|   + .alta-vista
|   |     |
|   |    www
|   |
|   + .hacker
|         |
|        www
|
+ .dk
|   |
.   + .jubii
.   |    |
.   |   www
    |
    + .uni-c
       /  \
     www  danpost

Når en pc skal finde ud af IP-adressen på www.uni-c.dk, spørger den sin lokale navneserver (Følg med på fig 2). Denne navneserver ved, hvilke navneservere der bestyrer domænet [+(rod)]. Den spørger så navneserverne for (rod): "Hvad er IP-adressen på www.uni-c.dk?". (Rod)-serverne svarer: "Det ved jeg ikke, men jeg ved hvem, der bestyrer .dk". Den lokale navneserver spørger nu .dk-serverne: "Hvad er IP-adressen på www.uni-c.dk?". .dk-serverne svarer: "Det ved jeg ikke, men jeg ved, hvem der bestyrer uni-c.dk". Den lokale nameserver spørger nu .uni-c.dk-serverne: "Hvad er IP-adressen på www.uni-c.dk?". .uni-c.dk-serverne svarer: "Adressen på www.uni-c.dk er ...". Til slut svarer den lokale navneserver PCen: "Adressen på www.uni-c.dk er ...".

Fig. 2 [PC]       --> [Lokal NS]     www.uni-c.dk? [Lokal NS] --> [(rod) NS]     www.uni-c.dk? [Lokal NS] <-- [(rod) NS]     NS for .dk er .dk-NS [Lokal NS] --> [.dk-NS]       www.uni-c.dk? [Lokal NS] <-- [.dk-NS]       NS for .uni-c.dk er .uni-c.dk-NS [Lokal NS] --> [.uni-c.dk-NS] www.uni-c.dk? [Lokal NS] <-- [.uni-c.dk-NS] Adressen på www.uni-c.dk er ... [PC]       <-- [Lokal NS]     Adressen på www.uni-c.dk er ...

Da ovenstående procedure kan tage lang tid, bliver alle resultater cachet af din lokale navneserver. Næste gang, den bliver spurgt om www.uni-c.dk, behøver den altså ikke at kontakte alle de andre navneservere igen, men kan give svaret omgående:

[PC]       --> [Lokal NS]     www.uni-c.dk? [PC]       <-- [Lokal NS]     Adressen på www.uni-c.dk

Resultater bliver kun cachet et vist stykke tid, kaldet TTL (Time To Live). TTL er bestemt af domænets navneservere. Med andre ord: navneserverne for .uni-c.dk bestemmer, hvor længe din lokale navneserver må gemme informationen.

Som et konkret eksempel på et DNS opslag kan vi f.eks. bede om SSLUG's IP-adresse. Til dette bruger vi kommandoen nslookup.

[daisy@linus daisy]$  nslookup www.sslug.dk Server:  danpost.uni-c.dk Address:  129.142.6.64 Non-authoritative answer: Name:    sslug.sslug.dk Address:  192.38.71.98 Aliases:  www.sslug.dk

Vi kan i eksemplet se, at vi beder danpost.uni-c.dk med IP-adresse 129.142.6.64 om adressen på SSLUGs webserver. SSLUG har IP-adressen 192.38.71.98, og maskinen er åbenbart også kendt som sslug.sslug.dk. Svaret er "Non-authoritative", idet danpost-DNS serveren ikke er herre over sslug-domænet, men har fået informationen fra en anden navneserver.

DNS indeholder også andre informationer end IP-adresser. I DNS-sprog sætter man et punktum bag navnene for at angive, at disse er absolutte. Normalt kan man dog ignorere det sidste punktum.

DNS er baseret på filer. Disse filer indeholder zone-data. I mange tilfælde indeholder hver fil/zone ét domæne, i det følgende kan man derfor blot betragte "zone" som et synonym for "domæne".

Nameserverne for en zone listes ved:

[daisy@linus daisy]$  host -t ns sslug.dk sslug.dk name server ns-soa.darenet.dk sslug.dk name server ns.sslug.dk sslug.dk name server ptah.dkuug.dk

For at finde mailserverne for et domæne skal man kende en af navneserverne for domænet. Derefter spørger man denne navneserver:

[daisy@linus daisy]$  host -t mx domæne.dk navneserver.for.domæne.dk

Den ansvarlige administrator for en zone findes i zonens SOA-record (Start Of Authority). SOA-recorden findes med:

[daisy@linus daisy]$  host -t soa domæne.dk navneserver.for.domæne.dk

Hvis SOA starter med: sslug.dk. IN SOA ns.sslug.dk. root.sslug.dk. ( så er zonen sslug.dk, den primære navneserver ns.sslug.dk og den ansvarlige administrators email-adresse root@sslug.dk (udskift første . med @).

Nogle navne er blot et alias for et andet navn: de har et kanonisk navn (eng: "canonical name"). Dette kan ses ved at spørge navneserveren for domænet om alt, hvad den ved om et givent navn:

[daisy@linus daisy]$  host -t any dette.navn.domæne.dk nameserver.for.domæne.dk

Til nogle domæner er knyttet tekst-information. Denne kan kaldes frem med:

[daisy@linus daisy]$  host -t txt navn.med.info.domæne.dk

Hvis informationen er til stede, indeholder den ofte information om, hvem der bestyrer navn.med.info.domæne.dk

Da DNS ikke er helt simpelt at sætte op korrekt, kan de ovenstående eksempler bruges, hvis du skal debugge din egen DNS. De kan også bruges til at finde ud af, hvorfor netværksfejl opstår eller til at finde en ansvarlig for et domæne, som man har modtaget reklame-emails fra.

I forbindelse med installationen af Red Hat Linux (eller senere) kan du vælge pakken "caching-nameserver". Pakken foretager en simpel opsætning af navneserveren bind. Fra starten kender den ikke selv svaret på navneopslag, men sender blot spørgsmålet videre og husker svaret (som beskrevet ovenfor). Den glemmer desværre alt, hvad den har lært, når maskinen lukkes ned, så du får mest glæde af en caching navneserver, hvis den kører på en maskine, der er i gang altid - f.eks. en server på et lille lokalnetværk. Den kan selvfølgelig sagtens bruges som navneserver for Windows pc'er på netværket.

Hvis du vil bruge Linux på en server i et mindre netværk, kan du have glæde af at lade den fungere som navneserver for et lokalt domæne. Opsætningen af dette er ikke det første Linux-eksperiment, du skal starte med, så eventuelle interesserede henvises til den detaljerede beskrivelse i DNS-HOWTO (under Red Hat, se /usr/doc/HOWTO/DNS-HOWTO).

En tilhørende adgangskode

Et telefonnummer til internetudbyderens dialin

IP numre på en eller to navneservere hos din ISP

Start med at finde ud af, hvor dit modem sidder. COM1 i DOS/Windows svarer til /dev/ttyS0 i Linux. COM2 svarer til /dev/ttyS1 osv. Som root skal du lave en modem device, som er et symbolsk link til den rette seriel port. Hvis du anvender COM2, skal du skrive:

[daisy@linus /root]#  ln -sf /dev/ttyS1 /dev/modem

Check lige, at linket er rigtigt.

[daisy@linus /root]#  ls -al /dev/modem lrwxrwxrwx   1 root root 5 Sep  5 04:37 /dev/modem -> /dev/ttyS1

Skriv netcfg i en xterm, og følgende panel kommer frem. (Du kunne også finde netcfg via control-panel.)

Som supplement (eller alternativ) til det grafiske usernet interface findes også tekst-mode kommandoer:

[daisy@linus daisy]$  /usr/sbin/usernetctl PPP-DEVICE ACTION

Hvor PPP-DEVICE er den ppp-enhed, du netop har konfigureret (normalt ppp0), og ACTION er up eller down afhængigt af, om du vil åbne eller lukke forbindelsen.

I virkeligheden er netcfg blot en behagelig og overskuelig måde at redigere det sæt tekstfiler, der bestemmer, hvordan pppd opfører sig. Disse filer ligger i /etc/ppp.

Vi kan i øvrigt anbefale, at du læser http://www.sslug.dk/artikler/ppp-info.html, hvis du har problemer med at få din modem-opkobling til at virke.

ping køres sådan her:

[daisy@linus daisy]$ ping -c 4 www.linux.org

Ved at skrive "-c 4" beder vi ping om at nøjes med at sende fire pakker, ellers bliver den ved, indtil vi stopper den med Ctrl-c.

ping svarer tilbage:

PING www.linux.org (198.182.196.51): 56 data bytes 64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=0 ttl=42 time=479.3 ms 64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=1 ttl=42 time=710.0 ms 64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=1 ttl=41 time=730.0 ms 64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=2 ttl=42 time=600.0 ms 64 bytes from 198.182.196.51: icmp_seq=3 ttl=42 time=370.0 ms --- www.linux.org ping statistics --- 4 packets transmitted, 4 packets received, +1 duplicates, 0% packet loss round-trip min/avg/max = 370.0/577.8/730.0 ms

Vi kan først og fremmest se, at vi kan komme igennem til www.linux.org, som har adressen 198.182.196.51, og at alt, hvad vi sendte, kom tilbage igen, ja faktisk kom en af de fire pakker tilbage to gange! Hele turen frem og tilbage tog i gennemsnit 577,8 millisekunder - altså lidt over et halvt sekund.

Ved normal brug startes telnet simpelthen med navnet på den computer, du ønsker en forbindelse til - i nedenstående eksempel gonzo. Når forbindelsen er oprettet, vil du blive præsenteret for en login: prompt, og du kan nu arbejde videre, som om du sad ved den anden maskine.

[daisy@linus daisy]$  telnet gonzo Trying 192.168.100.5... Connected to gonzo.codehell.lokal. Escape character is '^]'. Red Hat Linux release 6.0 (Hedwig) Kernel 2.2.5 on an i586 login:

Når du ikke længere har brug for telnet-forbindelsen, afbryder du den med exit, og du er så tilbage på din egen maskine.

Hvis du angiver en port, der er bundet til en anden protokol, kan du også have glæde af telnet til fejlfinding og testbrug. I en snæver vending kan du bruge telnet til at hente post hos din internetudbyder!

For at beskytte din installation er standardinstallationen lavet, så root ikke kan logge ind remote med telnet og ftp. Det er gjort for, at man ikke helt så nemt kan få adgang til root's password. Hvis du har maskinen på et usikkert net - f.eks. Internettet bør du ikke ændre på dette. I stedet kan du bruge krypteret netkommunikation - f.eks. med Secure Shell. Har du et lukket net og mener, at du ikke gider at gå ind som almindelig bruger og derefter lave su - root, kan du godt få lov til at bruge telnet og ftp som root udefra. Filerne /etc/securetty og /etc/ftpusers kan rettes eller direkte slettes, så kan root logge ind udefra.

Hvis du skal bruge en fil fra sunsite.auc.dk, skriver du sådan her:

[daisy@linus daisy]$  ftp sunsite.auc.dk

Når forbindelsen er klar, spørger computeren om brugernavn og adgangskode. Du kan logge på som 'anonymous' og give din email-adresse som adgangskode. Bemærk, at email-adressen ikke er synlig, når den tastes ind.

Connected to sunsite.auc.dk. 220 sunsite.auc.dk FTP server (NcFTPd 2.2.2) ready. Name (sunsite.auc.dk:daisy): anonymous 331 Guest login ok, send your complete e-mail address as password. Password: 230-You are user #57 of 300 simultaneous users allowed. 230- 230-                 Welcome to SunSITE Denmark 230-                 ========================== 230- 230-SunSITE Denmark is located at Aalborg University, Institute of 230-Electronic Systems, Denmark, and is running on a SPARCserver 1000 with 230-4 CPUs, 416 MB Memory and approximately 110 GB storage. 230- [lang velkomsthilsen klippet ud] 230- 230 Logged in anonymously. Remote system type is UNIX. Using binary mode to transfer files.

Så står du ved en ftp> prompt, hvor du kan bevæge dig rundt i bibliotekerne med cd og se indholdet med ls - ganske som med en almindelig kommandolinje.

ftp> ls 200 PORT command successful. 150 Opening ASCII mode data connection for /bin/ls. d--x--x--x   2 ftpuser  ftpusers      1024 Oct 31  1997 bin dr-xr-xr-x   2 ftpuser  ftpusers      1024 Jul  1  1997 dev drwxrwxr-x  60 ftpuser  ftpusers      8192 Oct 10 16:23 disk1 drwxrwxr-x   9 ftpuser  ftpusers      2048 Oct 10 15:45 disk2 drwxr-xr-x   3 ftpuser  ftpusers        96 Jun  2 17:02 disk3 drwxr-xr-x   4 ftpuser  ftpusers        96 Sep  1 09:15 disk4 dr-xr-xr-x   2 ftpuser  ftpusers      1024 Oct 31  1997 etc drwxrwx-wx   2 ftpuser  ftpusers      1024 Oct 14 08:28 incoming drwxr-xr-x  13 ftpuser  ftpusers      1024 Jun  3 12:58 local -rw-r--r--   1 ftpuser  ftpusers   5748797 Oct 14 00:04 ls-lR.gz drwxrwxr-x   2 ftpuser  ftpusers      2048 Oct 10 18:12 mirrors drwxr-xr-x   2 ftpuser  ftpusers        96 Jul  1  1997 packages dr-xr-xr-x  18 ftpuser  ftpusers      1024 Jul 16 12:03 pub d--x--x--x   4 ftpuser  ftpusers        96 Jul  1  1997 usr -rw-r--r--   1 ftpuser  ftpusers       931 Jul  3 08:33 welcome.msg 226 Listing completed.

Hvis du nu ved hjælp af cd navigerer ned i /pub/os/linux/Red Hat og kører ls, vil du se, at der ligger en fil ved navn README, som du gerne vil hente hjem på din egen maskine.

Nu er filen ikke særlig stor, så den er hentet ned på et øjeblik. Hvis du henter større ting, er det som regel rart at kunne se, om der er "flow" i overførslen. Med kommandoen hash kan du få skrevet et #-tegn ("hash mark"), hver gang en blok er blevet overført.

ftp> hash Hash mark printing on (1024 bytes/hash mark).

Så henter du filen:

ftp> get README local: README remote: README 200 PORT command successful. 150 Opening BINARY mode data connection for README (1155 bytes). # 226 Transfer completed. 1155 bytes received in 0.227 secs (5 Kbytes/sec)

README er en ganske lille fil, så det vil kun blive til et enkelt #-tegn. Læg i øvrigt mærke til, at den er overført som binær fil (BINARY) i modsætning til ASCII. Hvis du bruger ASCII til overførslen, vil ftp konvertere linjeskift i tekstfiler til det korrekte format for den maskine, der modtager filen. Det er udmærket til tekstfiler, men kan smadre f.eks. grafik og komprimerede filer fuldstændigt. Til at skifte mellem binær og ascii bruges ftp-kommandoerne bin og ascii.

Nu er du færdig med at hente, hvad du skal bruge, og du logger ud igen med kommandoen quit. Så er du tilbage på kommandolinjen på din egen maskine.

Hvis du har brug for at tilbyde anonymt ftp på din Linuxmaskine, kan du i Red Hat Linux installere pakken "anonftp". Pakken foretager hele opsætningen for dig. Filer, der skal kunne hentes via anonym ftp, lægges så blot i /home/ftp/pub.

Alt det ovenstående handler om anonymt ftp. Hvis du er oprettet som bruger på den maskine, du skal i kontakt med, kan du logge på med dit rigtige brugernavn og adgangskode. På den måde får du så rettigheder til at hente og sende filer i forhold til, hvad du er blevet tildelt af administratoren.

I /etc/mail/ip_allow skriver du adresser på enkelte maskiner eller netværk, som må bruge Linuxmaskinen som udgående postserver. Hvis for eksempel alle maskiner på netværket 192.168.100.0 skal accepteres, skal indholdet af /etc/mail/ip_allow være dette:

192.168.100

Hvis post kun skal accepteres fra nogle af maskinerne på netværket, skrives adresserne på de enkelte godkendte maskiner.

At tilpasse sendmail's opsætning er i øvrigt et emne, der kan fremkalde nervøse trækninger og koldsved hos store voksne systemadministratorer. Red Hat Linux sætter sendmail ganske fornuftigt op fra starten, så med mindre du er meget videbegærlig eller masochistisk anlagt, vil vi foreslå dig at glemme alt om opsætning af sendmail, indtil det er absolut nødvendigt.

Fordele ved krypterede passwords: Sikkerhed. Password bliver ikke sendt over netværket i klar tekst.

Windows 95 med osr2, Windows 98 og NT vil som standard kun tale med en server, der anvender krypterede passwords.

Ulemper ved krypterede passwords: Der skal vedligeholdes endnu en passwordfil.

Hvis du allerede bruger services, der sender password i klar tekst (F.eks telnet og ftp), gør det ikke den store forskel, om SMB også gør det.

Hvis du sidder på et sikkert net, f.eks et lille hjemmenetværk eller et lille firma med få og venlige brugere, er der ingen grund til at bruge krypterede passwords.

Windows 98 og Windows NT 4 (sp3 og senere) kræver som default brug af krypterede kodeord. Det betyder, at du har to valg: Du konfigurerer SAMBA til at bruge krypterede passwords.

Du ændrer Win98/95 NT registry'et, så de ikke kræver krypterede passwords.

encrypt passwords = yes

[HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\VxD\VNETSUP]
"EnablePlainTextPassword"=dword:00000001

[HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\Rdr\Parameters]
"EnablePlainTextPassword"=dword:00000001

#include <stdio.h>

int main(void)
{
  printf("Linux er sjovt\n");
  return 0;
}

I kataloget, hvor filen er gemt, kan programmet nu oversættes ved at skrive

[daisy@linus daisy]$  gcc -o hello hello.c

C-oversætteren hedder gcc. Den skal her lave en eksekverbar fil med navnet hello, og den skal oversætte og linke ud fra kildeteksten i hello.c.

Det oversatte C-program hello køres ved at skrive navnet i en xterm. For dem, som har C-erfaring, kommer der et par tips nu. En lille sjov ordre er at skrive

[daisy@linus daisy]$  nm hello

Så kan du se, at programmet bl.a. kalder funktionen printf og indeholder en funktion main. Programmet blevet linket med dynamiske links til externe kataloger - dette kan ses ved at skrive ldd hello

[daisy@linus daisy]$  ldd hello         libc.so.6 => /lib/libc.so.6 (0x40003000)         /lib/ld-linux.so.2 => /lib/ld-linux.so.2 (0x00000000)

At den eksterne funktion printf rent faktisk kommer fra libc, kan ses ved at skrive

[daisy@linus daisy]$  nm /lib/libc.so.6 | grep "printf"

Det var lidt om dynamisk link. Ideen er, at programmet kun indeholder de nødvendige dele. Under udførelsen af programmet bruges nogle af de nævnte eksterne biblioteker. Koden kan også oversættes med alle eksterne funktioner - linket statisk ind.

[daisy@linus daisy]$  gcc -o hello hello.c -static

Bemærk ændringen i filstørrelsen (fra ca. 4 kbytes til over 400 kbytes). Nu vil ldd hello vise, at der ikke er eksterne biblioteker nødvendige for at køre programmet. Nu tilbage til lidt mere simple eksempler.

#include <iostream.h>

void read2(int&,int&);
void writeMax(int);

int main()
{
  int val1,val2,maxVal;

  read2(val1,val2);
  maxVal = (val1>val2)?val1:val2;
  writeMax(maxVal);

  return 0;
}

void read2(int& v1,int& v2)
{
  cout << "Indtast to heltal ";
  cin >> v1 >> v2;
}

void writeMax(int val)
{
  cout << val
       << " er det største tal\n";
}

Oversættelse kan ske med en såkaldt makefile, men her sker det ved direkte at kalde oversætteren.

[daisy@linus daisy]$  g++ eks1.c++ -o eks1

Du kan eventuelt lave en fil, hvor der står ordren til at oversætte en fil ud fra variabel. En hurtig måde er direkte at bruge echo funktionen til dette.

[daisy@linus daisy]$  echo "g++ $1.c++ -g -lm -o $1" > mycompile

Koden $1 betyder første argument, hvorfor filen kaldes med første argument lig med C-kodens filnavn. I filen inkluderes debug-information med flaget -g, og matematikbiblioteket linkes med -lm. I dette tilfælde er dette ikke nødvendigt, men normalt vil det være det. Filen er gemt under navnet mycompile, og der skrives

[daisy@linus daisy]$  chmod a+x mycompile

for, at filen kan eksekveres. Nu kan du skrive

[daisy@linus daisy]$  mycompile FILNAVN

Det antages, at kildefilen hedder FILNAVN.c++, og den eksekverbare fil kommer til at hedde FILNAVN.

Følgende fil kan gemmes som ceks2.c.

#include <stdio.h> #include <math.h> float v1,v2,retval; float max(float,float); int main(void) {   v1=sin(2.34);   v2=tan(4.4);   retval=max(v1,v2);   printf("Af %f og %f er %f stoerst\n",v1,v2,retval);   return 0; }

Følgende fil kan gemmes som cfkt.c.

float max(float f1,float f2) {   float f3;   if (f1>f2)     f3=f1;   else     f3=f2;   return f3; }

Koden kan oversættes ved hjælp af GNU C-oversætteren gcc. Brug man gcc for at få hjælp de mange muligheder.

[daisy@linus daisy]$  gcc -o ceks2 ceks2.c cfkt.c -lm

En langt mere elegant metode er at lave en makefile. Herefter skrives blot make, og C-oversætteren vil kun oversætte de filer, der er nye i forhold til objektfilerne. Makefiles kan også anvendes til at styre oversættelse generelt såsom af LaTeX-kode. En makefile (med navnet Makefile) kunne være følgende.

# Makefile til GNU C-oversætteren - dette er en kommentar # I dette eksempel oversættes to filer. # ceks2.c og cfkt.c oversættes til exefilen ceks2 # Navn paa oversaetter = gcc CC = gcc # Navn paa eksekverbar fil OUTPUT   = ceks2 # Kilde fil navne sources  = ceks2.c \            cfkt.c # Automatisk navngivning af objektfiler, hvor  .c bliver til .o OBJS        = $(sources:.c=.o) # Compilerflag: Maximal optimering -O2 og debug information -g CFLAGS      = -O2 -g #Linkerflag: Inkluderer math-bibliotek med -lm !!!! LDFLAGS      = -lm # Foelgende linje checker om en .o fil er nyere end den eksekverbare fil. Hvis # dette er tilfaeldet, linkes disse. Dvs. kun nye elementer oversættes. $(OUTPUT): $(OBJS)         $(CC) $(CFLAGS) -o $(OUTPUT) $(OBJS) $(LDFLAGS)

Bemærk, at der skal stå en tabulator foran de linjer, der skal eksekveres, såsom den sidste. Der må ikke anvendes mellemrum.

Når makefilen er skrevet, kan programmet oversættes ved at skrive

[daisy@linus daisy]$  make

i det bibliotek, hvor makefilen findes. En makefile kan være meget lang og indeholde mange regler.

En god og klar indføring i C-programmering under Linux. Lidt dyr, men lækkert udført og med den fordel, at den er skrevet specifikt til Linux.

David A. Curry: UNIX Systems Programming, O'Reilly & Associates, Inc., ISBN 1-56592-163-1, 596 sider.

Denne glimrende bog handler i høj grad om de samme emner, som behandles i den førnævnte Linux Application Development, men kommer lidt mere ud i hjørnerne af stoffet og beskriver forskellene mellem forskellige kommercielle UNIX-varianter. Linux nævnes ikke, men så godt som alle forklaringer og eksempler kan bruges uændret under Linux

W. Richard Stevens: Advanced Programming in the UNIX Environment, Addison Wesley, ISBN 0-201-56317-7, 742 sider.

Dette er bestemt ikke en begynderbog (hvad titlen heller ikke på nogen måde kan siges at antyde), men hvis du har lyst til at lære en masse om, hvordan et UNIX-system fungerer og programmeres, kan vi kun anbefale denne bog på det varmeste. Den kommer gennem alle relevante emner på en meget grundig måde og binder til sidst i bogen det hele sammen i et par større eksempler, der gennemgås ganske grundigt.

Steve Oualline: Practical C Programming, O'Reilly & Associates, Inc., ISBN 1-565-92306-5, 454 sider.