1824:

Protokollen til kommisjonen i saken mot Gjest Baardsens medskyldige, løpenr. 22, fol. 349-356

Andreas Olsen Kongelig Majestæts Byefoged i Bergen og Kongelig Norsk Dispacheur

Hans Cornelius Klingberg Kongelig Majestæts Stiftsoverrets Justitssecretair og Byeskriver sammestæds

Gjør vitterligt at Aar 1824 den 16de May holdtes Bergens Byethings Extraret paa befalet Maade paa Raadhuuset og blev Retten administreret af Byefoged Olsen i Overværelse af de Protocollen undertegnede Laugrettesmænd.

Hvorda blev forelagt Nyt Forhør for i Anledning af den i Nat paagrebne Gjest Baarsen Sogndahlsfiæren at optage et Undersøgelses-Forhør. Angjeldende var i sin Friehed for Retten tilstæde og forklarede at han deserterede fra Tugthuuset Mandagen efter Paaske f.A., han tog da en Baad i Sandvigen hvormed han begav sig til Stavanger, han paastaaer at han paa denne Tour var allene. Han kjøbte sig et Pas før han reiste herfra efter Desertionen af en Matros, hvis Navn han ikke vidste, og lød Passet paa Lars Pedersen, og var bestemt til Christiansund, hvilket han forandrede til Christiansand hvortil han tog Veien strax han kom til Stavanger, uden at foreviise Passet, da han opholdt sig der kun nogle Øieblikke. Han reiste over Land fra Stavanger til Christiansand, men blev, da han i Nærheden af Mandahl var kommen i Sælskab med et Fruentimmer, som han siden erfarede var mistænkt for Tyverie, og som hed Caroline Lovise Mullin, arresteret i Foreening med bemeldte Fruentimmer. Han sad 5 Dage arresteret i Mandahl i Byens Arresthuus men deserterede da derfra og begav sig da til Christiansand uden Pas, da dette var ham frataget, her blev han kjendt af en Person fra Mandahl, og tilstod da at han var den fra Bergen deserterede Gjest Baarsen; han blev desaarsag her lænket til Væggen, og desuden blev han forsynet med Jern fra begge Hænder til begge Fødder, ikke desmindre fik han dog Leilighed til at desertere fra bemeldte Arrest da han paa en Reise til et Thingsvidne paa Landet i Nærheden af Christiansand havde fundet  et Knivsblad, med hvilket han filede den Lænke ud af hvormed han var fæstet til Væggen, og af Haandjernene smøg han hænderne ud, og krøb derefter ud af en Luge der var i Dørren, og som var saa stor at han kunde komme ud igjennem, og som han brød fra og derved kom hn ud i et andet Arrest Værelse, for hvis Vindue der ikke var Jernsprinkler, og gjennem hvilket Vindue sprang ud fra anden Etage paa Gaden, han tog derefter vester over igjen til Stavanger, og videre til Bergen, han paastaaer i Øvrigt at han paa disse Tourer ikke har begaaet noget Tyverie, naar undtages paa Gaarden Sannæs strax nordenfor Stavanger, hvor han tog en Baad og lidt Fødemidler i et Nøst, og begav sig med dem her til Bergen, hvor han ankom saavidt han husker i October Maaned f.A., da han i August Maaned deserterede fra Christiansand, og siden den Tid har han opholdt sig i og omkring Bergen, indtil han i Nat blev greben. Han blev nu examineret med Hensyn til Tyveriet hos Assessor Krüger, og forklarede han i Continuation af hvad han under Forhøret ved Nordhordlehns Jurisdiction har forklaret, at han solgte de Sølvpenge han stial fra Krüger. De fleste til Abraham Sørensen og Resten til Anne Kjernagelen, der blev af Anne taget en Pude af Sængen og lagt paa Bordet, for at ikke bemeldte Sølvpenge skulde rasle, og derved røbe dem, og saavidt han husker var det i det Heele 270 Spd., Han fik 1 Spd. 12 s. i Sedler for hver Sølvdaler, men Accorden var 1 Spd. 24 s., De Punge hvori Pengerne var, som han havde taget fra Krüger, blev ogsaa overleveret Abraham Sørensen og Anne Kiernagelen men han lagde ikke Mærke til om der paa nogle af disse Punge var Blodpletter, da han strax han var færdig med Tyveriet grov det Stiaalne ned i Lunggaardsfiæren, og Aftenen derpaa tilligemed Abraham Sørensen og Anne Kiernagelen. De øvrige Koster han stial fra Assessor Krüger blev ogsaa solgt til Abraham Sørensen, uden at han dog nu kan erindre hvad han fik for dem, han beholdt kun selv nogle store Sølvpenge, som han senere forærede Holger Storøen hvor han logerede i Juulen 1822. De Skeer han stial paa Gaarden Fuse i Høsten 1822, nemlig 3, hvoraf 2 vare fladskaftede og en rundskaftet solgte han ligeledes til Anne Kiernagelen, saavidt han husker for 1 Spd. Stykket; Henseende Tyveriet paa Aagenæs, benægtede han deri at have havt nogen Deel, derimod tilstod han at han paa Gaarden Røsnæs begik Tyverie i October eller November Maned f.A., og stial han der nogle Sølvpenge, samt et Par Sølvbelter, hvilke Sager han paastod at han havde deels solgt og deels foræret bort, uden at han var at formaae at opgivne til hvem han havde solgt eller foræret Dem, naar undtages Abraham Sørensens Broder Henrich Sørensen, hvem han leverede 2 af disse Belter for at sælge dem, og siden har han ingen Beskeed faaet fra Henrich Sørensen. Desuden har Henrich Sørensen faaet af ham 5 Sølv-Theskeer og en Spiseske. Han tilføiede at der ingen var tilstæde da Vexlingen skeede hos Abraham Sørensen, undtagen en Tambour hvis Navn han ikke erindrer, men som Politiadjutanten opgav at hedde Hauland, men som dog kun var inde et Øieblik, og som han ikke troede saae Sølvpengene da der blev kastet noget over dem. Videre tilstod han at han paa Gjestgiverstædet Humlesund, ved Juuletider sidstleden stial en Pengekasse, og gik han ind igjennem Vinduet ved at borttage Spigeren der hæftede samme udenfor, han gik derpaa ind i Stuen, hvor en Lampe brændte, og hvor Manden der eiede Huuset laae i en Sæng og sov, og tog han da et i Stuen staaende Pengeskrin, hvori han siden befandt at der var circa 100 Spd., Deels i Smaaemynt og deels i Sedler, og havde et Par omstrippende Personer hvis Navne han ikke var at formaae at opgive, underrettet ham om at et saadant Pengeskin fandtes i Stuen hos Gjestgiveren i Humlesund. Ved at stige ud igjen af Vinduet, satte han Skrinet fra sig paa et Bord tæt ved Vinduet, og da han var kommen ud og vilde tage Skrinet, vaagnede Eiermanden, sprang ud af Sængen og greb efter Skrinet, fik ogsaa virkelig fat deri, tog han det og løb med det, det var ved Midnatstider og bekmørkt, hvisaarsag det var ham let at undløbe. Han benægtede at have havt deel i nogen af de Tyverier som blev begaaet her i Fior i September Maaned og seenere, da han først hen i October kom hertil. Med Hensyn til Opholdet hos Maren Smith sidst i Januar Maaned d.A. forklarede han det var ham som den 31te Januar om Aftenen var hos Maren Smith og drak Viin til langt ud pa Aftenen da Politieadjutant Schønberg kom der i Forening med Klagenberg, og da Deponenten strax han mærkede Uraad sprang ud af Vinduet, det var saaledes ikke ham der blev greben i Foden, men den anden Person som var der, hvilken han sagde muelig var Hans Iver Tollevsen, hvilket han dog ikke saa nøie kjendte at han bestemt kan sige det. Desuden var der oppe paa Værelset samme Aften Huusværten som han troer hedder Biørstad, samt et Øieblik Henrich Sørensen, saavelsom Karen Wolmer, Maren Smith kjendte Deponenten og vidste hvem hun var. Han benægtede at have bragt enten Surrestykker eller andre Madvahrer til Maren Smith ligesaalidt som han har stiaalet saadant kort i Forveien hos Overkrigs-Commissair Mohr, eller veed om andre har gjort det eller bragt saadanne Sager til Maren Smith. Han var ikke oftere hos Madm Smith end bemeldte Aften og Torsdags Aften i Forveien. Han nægtede at have begaaet Tyveriet hos Madm. Alstrøm eller hos Captain Christensen eller hos Selsing. Han tilstod at han i Aaret 1821 ved Lobrech Præstegaard ved Stavanger paa Gaarden Alsviig og Steenum stial en Sølvkande, 120 Spd. i Sølvpenge og 23 Sølvskeer, hvilke han bragte hertil udi Slaveriet til Abraham Sørensen, med Undtagelse af Sølvkanden som Henrich Sørensen bragte ham og blev han accorderet med dem om 160 Spd. for bemeldte Sager, og modtog Abraham Sørensen disse samt gjemte dem i et Hæk han havde paa det Stæd hvor han stod og arbeidede oppe i Slotsgaarden; Af bemeldte 160 Spd. fik han strax 30 Spd., men seenere har han af denne Pengesum kun modtaget noget ubetydeligt. Han benægtede at have havt Deel i nogen af de i dette Foraar her i Byen begangne Tyverier, Ligesom han ogsaa paastod ikke at have seet Hans Rasmussen eller Hans Iver Tollefsen i det Mellemrum der hengik siden den Sidste deserterede og sidst blev paagreben, og siden Hans Rasmusen undveg. Med Hensyn til hans Paagribelse i Nat forklarede han at Arrestforvarer Hoffs Pige fleere Gange i de sidste 8 Dage har bragt ham Hilsener fra bemeldte Hans Iver Tollefsen, om at han maatte komme ind og hjelpe ham ud af den Arrest hvori han sad, hvisaarsag han i Nat, forsynet med 2 Borrer og en Tollekniv steg over Muuren ved det lille Lungegaardsvand og derved kom ind i det første Mellemrum, ved Tugthuusets vestre Side, og da her var sat Vagt, hvilket han ej formodede, blev han greben. Han kunde ikke nægte for at han havde faaet samme Anmodning i et Par Breve, uden at han dog veed fra hvem disse vare, da de ikke vare forsynede med Underskrift, men med Tal; Han var ikke at bringe til at tilstae at enten Maren Smith, eller nogen anden havde skrevet bemeldte Breve. Da Tiden med det i Dag Passerede var forløben, blev Forhøret udsat til i Morgen Formiddag Kl. 9

        Olsen

 som Laugrettesmænd  Hagelin  Taljør

Til toppen

Til kronologisk oversikt over Gjest Bårdsens "levnedsløb"