Flekkefjord sorenskriverembete: Tingbok 1814

Aar 1814 den 26de Janu. Blev af undertegnede Sorenskriver i hans Huus i Flekkefjord holdet Forhør i Følge Reqvisition af Hr Fogden Erikstrup under 22de dennes, som indløb den 24de næstefter. Reqvisitionen lyder saaledes: # og de med samme fulgte bielage bliver at vedhæfte Forhøret ved dets Udstædelse. – Testes vare Tore Giendahl og Ole Elve. – Lehnsmand Asbiørn Bakke indfandt sig efter Sorenskriverens Indkaldelse og fremstillede den af ham anholdte og i Fogdens Reqvisition omtalte Person, der løs og ledig svardee til Administrators Spørsmaale saaledes: Hans Navn er Jens Andreas Olsen Hildestad, han er fød og hiemmehørende i Houge Sogn i Lærdahls Præstegield under Bergens Stift, er 19 aar gl. og er Søn af Bonden Ole Nielsen Hildestad og dennes Hustrue Marthe Andersdatter, hvilke sine Forældre lever og boer paa Gaarden Hildesdahl. Dpt. Har stadigen opholdt sig hiemme hos sine Forældre undtagen Sommeern 1807 a 8 da han tiente hos Kiøbmand Raking i Bergen. For omtrent en 12 a 13 Uger siden reiste Dept. hiemme fra at indkiøbe sig ….. til Handel, til hvilken Bestemmelse han havde taget med sig circa 2000 dlr DC, hvilke han havde fundet sig deels ved Handel, deels faaet af sin Fader og deels fortient som Tienestekarl som nysmeldt. – Paa Øerne norden for Stavanger havde Dpt. Kiøbt omtrent 3 Uger Sild som han igien solgte paa sidste Stavanger Marked. – Efter dette Marked drog Dpt. Omkring paa Jedderen og kiøbte og solgte Lærreder, hvorpaa han tog Tuuren øster efter, og kom til Mandahl 4 a 5 Dage før seeneste Juul, hvor han opholdt sig i en 14 Dages Tid, dog ikke stadigen thi han giorde smaae Reiser omkring i Mandahls Dalen for at opkiøbe Ræveskind, hvoraf han og fik 8 Stk som han igien solgte i Mandahl til Kiøbmand Søren Pedersen af hvem han i Stedet kiøbte 2 Dousin Bomulds Tørklæde. – Tvende Dage før Nytaar forlod Dpt. Mandahl og tog Vejen nordefter for at reise til sit Hiem, han førte med sig til Omhandling de 2 meere meldte 2 Dousin Tørklæder samt 2 Stk stribet Stof, hver paa 12 Al., hvilke sidste han ogsaa havde kiøbt af Kiøbmand Søren Pedersen i Mandahl. – Den første Nat efter at han havde forladt det sidstmelde Sted opholdt han sig paa en Gaard 3 Fierdinger derfra hvis Navn han ikke mindes meer, saavidt han veed, hedet Sognet der laae i Walle Sogn. De næste 2de Dage giorde han kun korte Reiser da Veiret var slæmt og veed han ikke hvad de Gaarde hedde huor han overnattede vare. Det var ved den almindelige Postvej. Fierde Dagen kom Dpt. Til Lyngdahl hvor han ligeledes formedelst Vejrlagits Skyld forblev 2de Dage og logerede paa Bersager. – Da Dpt. 3die Døgn derpaa forlod Lyngdahl fulgte han Postvejen nordefter; underveis, et kort Stykke fra Lyngdahl, mødte Dpt. En Person som gav seg i Selskab med ham; denne sagde ham rigtig nok sit Navn, men han erindrer ikke videre deraf  end Fornavnet Ole og at han sagde sig at være fra Fiætlands Sogn. – Af denne Person tilhandlede Dpt. Sig følgende Sølvtøj, et Hovedvands Huus, 2 Ærme Knapper, en Snørekiede, en Sølie, 3 Skoespænder, 2 smaae Sølier samt af andre Sager, 4 Al. Lærred, omtrent 2 Alen Br… paa Silke Damask, omtrent 6 Alen breedt Linnedtbaand, 5 Al. Bomuldstøj (guult i Bunden med viollette Prikker) saaog, som han nu mindes en Sølv Halseknap, samt endelig 4 Stk, smaa Silketørklæde af Couleur brune og røde samt stribede. – For alle disse Sager betalte Dept. 200 dlr DC i Penge, og et …. Bomulds Tørklæde samt et Par Smaa Guld Øreringe. – Den Formuende Person Dpt. handlede med sagde han havde kiøbt foranførte Sager omkring paa Landet. – Efterat de havde reist sammen en Miils vej forlod den fremmede Person Dpt. Og tog en anden Vej nemlig ind ad Hemts Sogn hvor han sagde sig at have Ærinde, Dpt.: derimod fulgte ham tilforn Postvejen og kom til Gaarden Birkeland i Bakke Sogn i Søndags 14ten Dager. – Dept. har intet Pas havt til sin Reise blot en Attest fra den Præst hvor han hører hiemme, men denne Attest har han mistet. – Paa videre Spørsmaale forsikkrede Dpt. At han paa sin Vandring ikke har giordt sig skyldig i nogen ulovlig Handling, være sig Tyverie eller nogen anden Forbrydelse, ligesaalidet har han været anholdt eller arresteret for nogen Sags Skyld verken paa Vigeland eller andensteds. – I Hægebostad er Dpt. Aldeles ikke bekiendt, og veed ikke af nogen Gaard der som hedder Uhrstad. – Paa Veien? øster efter nemlig før Juul passerede et kort Stykke af Hægebostad Sogn, dog uden at opholde sig i samme uden end ved at gaae igiennem en Deel af Dalen, men paa Tilbagetouren fra Mandahl kom Dpt. Aldeles ikke i bemeldte Sogn og kiende ingen Folk deri. – Lehnsmand Asbiørn Bakke indleverede følgende ved hos Jens Andreas Olsen Hildestad frafundne Sager i en sort Læder Skræppe, hvori befandtes 7 Stk bomulds Tørklæde, store, hvide i Bunden med grøne Blomster og Borde, alle i Stykker og meget beskadiget; 5 Stk smaae …. Lærreds Lommetørklæde, 11 Stk under Do, en Stuv omtrent 1 Alen lang mørkerød Cattun med hvide Figurer i, et Tobakspibehoved af Træ med Sølv Beslag og tilhørende, 3 Stk Spillekort; en gammel rød Daffions Tegnebog hvori ingen Papire eller Penge fandtes ; et Sølv Lommeuhr med do Kiede og Signete. – Disse Sager vedkiendte Dpt. Jens Andreas Olsen sig som sin Ejendom og forklarede at have kiøbt alle Tørklæderne hos Mads og Torkil Andreasen i Flekkefiord for 10 Dage siden og betalt dem med rede Penge; Skræppen, Uhret (foruden Signet), Tobakspiben, Tegnebogen og En blaae Vadmelstrøje samt 2de uldne stribede Bester som Dpt. Har paa sig, havde han tilhandlet sig af Giestgiveren Svend Tallaksen paa Sirenes og derfor givet denne et Sølv Støb, et do Snørkiede, og do Hovedvandshuus, et Par do Ærmeknapper, en do Halsknap med Lænking 2de do Søljer samt en do stor BrøstPenge med 5 Skaaler; en do Snørekiede, et mørkt bomulds Vestetøj, en rød ulden Damaskes Vest med hvide blomstre samt 2de Sølv Finger Ringe og en Barmlist af blaa, rød og hviid Farve. – Dpt. Erindrede sig tillige at have tilkiøbt sig i samme Handel med Svend Sirenæs 4 halvpunds Ruller Skraatobak. – Paa Tilspørgende udsagde Dpt. Betreffende de Sager han havde afhandlet til bemelldte Svend Sirenæs som forklaret; at Støbet, den ene Snorekiede, Hovedvandshuuset, Ærmeknapperne, Halsknappen, de 2de Sølier eller Brøstspender var de samme som han havde tilhandlet sig af den forhen omtalte Person som han traf paa Vejen fra Lyngdahl, - Brøstpengene havde han tilbyttet sig for 3 Tørklæde af en Fieldpige paa en Gaard østen for Lyngdahl, Gaardens Navn erindrer han ikke, sammestæds havde han for 2de Tørklæde til tusket han sig den Snørekiede ligeledes af en Pige; det mørke Vestetøj havde Dpt. Paa Reisen øster efter kiøbt af en Mand i Konsmoe Sogn for 8te Alen, Mandens og Gaardens Navn veed han ikke at opgive. – Den uldne Damaskis Vest har Dpt. Tilbyttet sig mod en anden Vest han havde hiemme fra, men paa hvad Sted eller med hvem han giorde dette bytte erindrer han ikke da det er saa længe siden nemlig da han reiste øster efter. …. er de 6 Al. brede Linnedbaand som Dpt. har forklaret at have tilhandlet sig af den forhen omtalte Person som han traf paa Vejen fra Lyngdahl, sluttelig angav Dpt. at de 2de Finger Ringe havde han tilbyttet sig af Haaver Birkeland imod en Guldring som han paa Reisen øster til Mandahl havde kiøbt af en Kone paa en Gaard i Nærheden af Mandahl, hvis Navn han ligesaalidet som … han kiøbte af kan opgive. – I … med Haaver Birkeland havde Dpt. tillige faaet 30 siger tredive Rigsd. D.C. Penge og et rødt Halstørklæde. Den Stuv mørkerød Kattum som forefandtes i Skræppen sige Dpt. at han ogsaa havde faaet i Handelen med den Person som han ogsaa havde faaet i Handelen med den Person som han traf paa Vejen fra Lyngdahl, hvilket hun sige at have forglemt at …. De øvrige Sager som bekom af denne. - De 3de Spillekort har Dptet kiøbt her i Flekkefiord paa samme Tid som T…laden men veed ikke at opgibe af hvem. – Dpt. udsagde fremdeles: at af de Sager han havde tilhandlet sig af den oftomtalte fremmede Person have han solgt til Guldsmed Søren Aamodt her i Flekkefiord den største Søile eller Brøstspænde deels reed Penge og deels for Arbeide nemlig det Signet som hænger i Uhrkieden; til Aanon Torkelsen Birkeland 3de Skoespænder og et Silketørklæde samt en Sølv Brøstpenge, som Dpt. havde tilhandlet sig øster da han reiste didhen; da disse Sager havde Aanon Birkeland betalt som 168 Rdr DC. – Til Haavor Torjusen Birkeland 2 Alen af det omforklarede Lærred og et Silketørklæde, desforuden wt Par Sølv Knæspænder og en Guldring, denne sidste har Dpt. før omtalt og Knæspænderne sige Dpt. at have havt med sig Hiemme fra. Af Haaver Birkeland havde Dpt. bekommet i Stedet for bemeldte Sager et Par blaa Vadmelsbuxer samt de tilforn ommeldte 2de Sølv Fingerringe og røde Halstørkløder, en liden Skræppe og i Penge 75 rd DC. – Til Peder Olsen Birkeland 2 Alne af Lærredt 2de Stkr af det brocherede røde Silke Damask samt desuden en liden Sølv brøst Spraade som Dpt. ikke erindrer rettere end han ogsaa har tilhjemlet sig paa Reisen øster efter, men mindes ikke hvor eller af hvem. For Sidstmeldte Sager bekom Dpt. af Peder Olsen Birkeland 59 rd i Penge og en Faldekniv, som Dpt. siden har solgt men veed ikke til hvem. – Tillige angav Dpt. at Aanon Birkeland ogsaa havde bekommet en Stuv grøn Manchester til en Vest; hvoraf Drængen Tønnes hos Præsten Lund paa Aagaard ogsaa havde faaet til en Vest og derfor betalt 8 rd DC. – Da efter Administrators mange Spørsmaale ingen videre Oplysning hos Dpt. var at erholde og han vedblev sin forrige Forsikkring aldrig at have giordt sig skyldig i nogen Forbrydelse eller for nogen saadan været hæftet, tiltalt eller straffet, blev saa indtil videre entlediget fra Forhøret. – Derpaa fremstod som 2den Dpt. Aanon Torkilsen af Gaarden Birkeland i Bakke Sogn, 43 Aar gl. som lovede at sige Sandhed, og efter at have fremleveret de af 1ste Dpt. omforklarede og denne afhandlede Sager nemlig: 3de Sølv Skoespænder, 1 do brøstpenge og et Silketørklæde samt det Manchesters Vestetøj, erklærede Dpt. at han rigtigen havde giordt den af ham omtalte Handel om disse Sager, og havde ikke næret mindste Mistanke til Jens Andreas Olsen om at denne paa nogen ulovlig Maade var kommen i Besiddelse af bemeldte Sager, da han handlede med ham. – Iøvrigt forsikkrede Dpt. at være aldeles uvidende om Anholdtes Foretagender, da han ikke har noget Bekiendskab til ham videre end at han havde seet ham da han for 5 a 6 Uger siden reiste øster. – Dimit.

Den samme Forklaring afgav som 3die Dpt. Haavor Torkelsen af Gaarden Birkeland i Bakke Sogn 40 Aar gl. der ligeledes vedgik den af Anholdte omforklarede Handel om de 2 Al. Lærred, et Silketørklæde, et Par Sølv Knæspænder og en Guldring, hvilke Sager Dpt. indleverede til Administrator. – Dimit. – Videre Oplysning erholdtes ikke af den som 4de Dpt. examinerede Peder Olsen af Gaarden Birkeland, 32 Aasr gl. som i et og alt vedgik at have seet den Handel med Anholdte som denne har opgivet, nemlig om 2 Al. Lærred, 2 Stuver rød Silke Damask og en liden Sølv Brøstspraade, hvilke Sager Dpt. fremleverede. Demit. Den samme og ej videre Forklaring afgav 5te Dpt. Svend Tallaksen Giestgiver paa Sirnæs i Bake Sogn, 30 aar gl., som ogsaa fremlagde de af Anholdte bekomne Sager undtagen de 2de Sølv Finger Ringer som Dpt. ikke har medtaget da han vidste at Arestanten havde bekommet disse Ringe af 3die Dpt. Haavor Birkeland. – Dpt. fremleverede altsaa Sølv Støbet, et do Hovedvandshuus, begge Snorekiederne, 2de Søljer, el. Brøst Spraade, et Par Sølv Ermeknapper, Sølv brøst pengen med 5 Skaale, Hals Knappen, et Væstetøj, Barnelisten og den uldne Damaskis Vets. Dimit. – Første Dpt. Jens Andreas Olsen blev atter fremkaldet og foreviist de af 2den 3die 4de og 5te Dpt. indleverede Sager, hvilke han vedkiendte sig som de sekvsamme han havde afhændet til bemeldte Dptere. – Læhnsmand Asbiørn Sigbjørnsen af Gaarden Bakke fremstod derpaa og som 6te Dpt. refererende sig til hin Fengselsb. Erichslings givne Rapport under 20de dennes (som er fermlagt til nærværende Forhørs Følge) og veed ey videre at oplyse. – Dimit.

Fra Præsten Lunds Tienestedræng den forhen af 1ste Dpt. omtalte Dræng Tønnes, hvis Tilnavn er Sigbiørnsen blev fremleveret en Stuv grøn Manchester som til en Vest, hvilket bemeldte 1ste Dpt. vedkiendte sig at være det samme Stykke som han havde solgt hiin.

 Da det allerede var sildigudpaa Aftenen saa blev Forhøret udsat til videre Fremme i Morgen, for da at faae indkaldet de Personer her i Flekkefiord som Anholdte har opgivet at have handlet med nemlig Torkil og Mads Skreen samt Guldsmed Søren Aamodt. Anholdte blev imidlertid overantvordet Lehnsmanden til Varetægt.

        Hagerup

  Som Tester

 Tore Giendahl      Ole Elve

  Med paaholden Pen.

Til toppen

Dagen næstefter continuerede næstforbemeldte Forhør i Overværelse af de samme Testes og paa det samme Sted som i Gaar. Hvorda Mødte efter Indkaldelse Guldsmed Søren Aamodt her af Flekkefiord der som 7de Dept. forklarede, efterat have indleveret en stor Sølie eller  Brøstspraade med 16ten Skaaler, at han havde kiøbt samme af anholdte Jens Andreas Olsen tilligemed en Brøstpenge af Sølv med do Kiede, hvilken sidste Depten har anvendt i Arbeide og ikke nu kan skaffe tilstdee. – For disse Sagere havde Dept. betalt ham contant 150 rdr DC samt leveret ham forarbeidet Sølv for en lige Summa nemlig en Brøstnaal, et Signette, 7 Finger Ringe forgyldte, og et Par forgyldte Ørenringe med Dobber i samt et Par do flade. Rigtigheden af dette Dpt. Udsigende blev vedgaaet af Anholdte som løs og ledig ved Forhøret var tilstæde. – De forbemeldte Anholdte afkiøbte Sager havde denne for Dpts foregivet at have tilkiøbt sig øster paa Landet ved at bytte med anden Vare, - Dept. kiende intet til Anholdte videre end den ommeldte Handel og er han aldeleles  uvidende om paa hvad Maade han er kommen til det ham afkiøbte Sølvtøj, ligesaa han heller ikke fandt det Mindste Mistænkelige ved Jens Andreas Olsen eller hans Handel, da han indlod sig med ham. – Denne Forklaring vedkiendte Dpt. sig, paa den fordring, at ville beedige, og da han forsikkrede at han ikke vidste videre til Sagens Oplysning blev han dimitteret. – Dernæst afhørtes som 8de Dpt. Handelsmand Thorkild Skreen, 50 Aar gl. der efter Formaning til Sandheds Udsigende forklarede: at han tilligemed hans Broder Mads Skreen havde solgt til Anholdte Jens Andreas Olsen de her i Retten tilstædeværende Bomulds og smaa Lærreds Tørklæder, nemlig 7 Stk af de første og 23 Stk af de Sidste for contant Betaling til sammen 180 rd samt i Varer 20 1/8 Al. giort Lærred, som han sagde at have kiøbt her i Byen af Stine Haaland, hvilket Lærred Dpt. nu indleverede tilligemed en liden Pennekniv, for hvilken han havde betalt Anholdte 6 rdre DC. – For Resten var ingen Oplysning at erholde hos nærværende Dpt. om Jens Andreas Olsen ellerhans Forhold i nogen Henseende. Dimitt. -  Den samme Forklaring og ey videre afgav 9de Dpt. Handelsmand Mads Skreen her af Flekkefiord, 37 Aar gl. som havde giordt den samme Handel med Anholdte som næstforrige Dpt. undtagen hvad Pennekniven angik, thi den havde 8de Dpt ene kiøbt. Dimit. – i Anledning af de 2de sidste Dpteres Forklaring blev Kone Stine Haaland eller Larsen her af Flekkefiord 48 Aar gl. som paa Tilspørgsel udsigis: at hun vedkiendte det af 8de Dpt. indleverede Lærred 20 1/8 Al. langt, hvilke hun havde solgt til Anholdte Jens Andreas Olsen med contant 10 rdr DC siger Tie Rdlr pr Alen, i øvrigt var Anholdte hende en  aldeles ubekiendt Person, som hun aldrig havde seet førend den Gang hun som meldt handlede med ham om Lærredet hvilket skeede, om hun mindes ret for en 12 Dage siden. Dimit. – Første Dpt. Jens Andreas Olsen Hildestad fremkaldtes atter og vedtog Rigtigheden af de 3de sidst afhørte Depts Forklaring; - i øvrigt var til Examinators Spørsmaale ingen videre Oplysning hos ham at erholde, da han vedblev sin Forklaring at han ingensinde havde været under Arrest paa Vigeland, eller begaaet nogen Forseelse der forskildte saadant. – Administrator anmærkede at det ene Par af det indleverede, af Anholdte forhandlede Sølv skoespænder, habde det samme Bogstav Mærke som findes opgiven i Lehsnmand Torbiørnsens her ved Forhøret følgende Skrivelse neml. J.S.D.T. – Da Administrator ikke fandt Anledning til at opholde nærværende Affaire til videre anstillende Examination sluttede Forhøret for at sænde samme til Hr Fogden Erichstrup tilligemed de indleverede Sager de bleve tagne under Forsegling. – Arresten blev overleveret til Lehnsmand Niels Oustad til videre Befording.

      Hagerup

  Som Testes

 Tore Giendahl  Ole Elve

  Med paaholdt Pen

Til toppen

Lyngdal sorenskriverembete: Ekstrarettsprotokoll 3, 1810-1818, fol 97b.

Forhør over Jens Andreas Olsen Hildestad

Aar 1814 den 8de Februar blev i Følge Anmeldelse fra Hr Foged Erichstrup et Forhør holdt paa Lyngdahls Tingstue, i Overvær af undertegnede Vidner, over en i Bakke Sogn anholdt Person Jens Andreas Olsen Hildestad, da formodedes at være den samme som forhen, for Tyverie har været arresterede her, Lensmand Wigeland i Undahl og derfra undvegh. Fra Fogden var Administrator tilstillet de af Sorenskriver Hagerup under 26de og 27de f.M. over Arrestanten optaget Forhør, saavelsom en Skindskreppe med adskillige Koster, under Forsegling. Forhøret bliver denne Act at vedhæfte.

Arrestanten Jens Andreas Olsen Hildestad, blev for Retten fremstillet løs og frie for Baand. Han vedtog at være den samme Person hvorom det af Sorenskriver Hagerup under 26de og 27de f.M. optagne Forhør er afholdt, og vedblev den Forklaring som han i samme Forhør sag afgivet. Lædervædsken, som fandtes forsynet med Flekkefjords Sorenskriveries Segl, blev aabnet og deri fandtes de Sager, som  findes antegnet paa en dermed sendt Liste, undtagen de 20 1/8 Alen Strie, og at den istædenfor de paa Listen antegnede 2 Stkr store og smaa Sølvspender, fandtes 3 store og 2 smaa Sølvspender. Listen, der er uden Underskrivt og nu blev forsynet med Rettens Paategning saal. # Arrestanten vedkiendte samtlige disse Sager, at være de som ved Forhøret i Flekkefjord er fremleverede i den omforklaret, og at intet mangler uden de 20 1/8 Al Strie. Derefter fremkaldtes Halkild Olsen Lauaas, over 70 Aar og Salve Aanensen Gieskedahl, 15 ½ Aar, confirmeret, som havde været Vagt over en Person ved Navn Jens Andreas Olsen Hildestad, der var Arrestert for Tyverie paa wegeland i Undahl og derfra undvigte Natten mellem 2den og 3de Januar sidstl., saaledes som et under 17de f.M. optaget Forhør udviiser: For disse Deponentere blev den her tilstædeværende Arrestant fremviist, og efter at de havde taget ham i Opsyn erklærede de; at det var den samme Jens Andreas Olsen Hildestad, som var arresteret i Undahl for Tyverie og fra dem undvigte Natten mellem 2den og 3de Januar sidstl. Arrestanten blev med disse Vidner confronteret, men han benægtede at være den samme Person som de har confronteret, og benægtede at have været arrestant hos Lensmanden paa Wegeland i Undahl. I Anledning af de i Undahl af bemeldte der arresterede Jens Andreas Olsen begaaede Tyverier paa Gaarden Roland og Osestad, fremlagde Administrator et under 17de f.M. opttaget Forhør, der bliver dette at vedhefte. De i samme Forhør meldte af Arrestanten efterladte Sager, hvortil ingen før vidste, bleve ham forevbiiste (undtagen Tollekniven, som ikke nu var tilstæde) men han benægtede at de vare ham tilhørende. Brevet til Lieut. Hildestad var ikke her tilstæde, men Arrestanten vedgik at have en Broder af dette Navn, til hvem han engang havde skrevet et Brev, som er forkommet for ham. Tron Gundersen Roeland mødte og fremleverede samtlige i bemeldte Forhør meldte ham frastialne sager (undtagen noget Traad, 1 Kniv, 1 gl Æske og 1 Træskal, som han havde efterglemt) og erklærede at disse vare de Sager som ved Forhøret den 17de f.M. bleve ham tilbageleverede, og hvilke fandtes hos nærværende Arrestant da han anden Juledag blev grebet ved Spilling i Undahl af Gunder Tronsen Roland, Salve Tomessen Roland, Bjørn Torkelsen Hage, der er i Kgl Tjeneste som Soldat og Stillu Thoresen Hage. Omstændighedene ved dette Tyverie bekiendte Arrestanten da selv at være følgende: Juledags Aften var Arrestanten ved Deponentens Dør (hvor Deponenten selv saae ham) Kl 6 om Aftenen. – Han opholdte sig ved Huusene til han om Aftenen saae Folket lagde sig, da satte han en stie op til Vinduet paa Deponentens Stue, udtog Vinduet, der var fastspigret og gik ind i Stuen hvor han havde taget de nu foreviiste Koster, der deels laae i utillaasede Kister og deels løse i Stuen, og derpaa gik bort. Den Stue hvori Arrestanten giorde Indbrud er Væg i Væg med den Stue hvori han og Kone laae og sov – saaledes at Forstuen og mellem disse 2 Stuer, hvortil Dørren gaar fra begge. Han havde sat Vinduet ind, men ikke faaet det rigtig til. Om Morgenen savnede Deponenten de stiaalne Sager, lod eftersette Tyven, der af formeldte 4re Personer blev grebet og bragt i Arrest hos Lensmand Boruf Wigeland, hvorfra han undvigte Natten mellem den anden og 3die Januar sidstl. Deponenten erklærede videre at samtlige disse Koster ere hans Ejendom og som imod hans Vidende og Villie frakommet, saavelsom 12 rdr DC som han ikke har faaet igjen, men som han samme Nat ligeledes mistede, hvilket alt han med Eed kan bekreftet. Arrestanten blev foreviist samtlige fra Tron Roland stiaalne foreviiste Sager, som han benægtede nogensinde før at have seet, samt at han aldrig har begaaet noget Tyverie paa Roland af disse eller andre Sager eller nogensinde været paa Gaarden Roland. Roland. Jonas Olsen Osestad blev meldt syg, men mødte ved sin Søn Ole Jonassen, 17 Aar gl., der forklarede at det hos Arrestanten fundne og den 17de Januar tilbageleverede 1 Cap og cirka 2 Mrk. Smør ikke kunde medbringes da det var bleven aldelis bedærvet. For Øvrigt vidste han ikke hvormeget af Madvare der fra hans Fader var bortstjaalit, men Laaset paa Stolpeboden var itubrækket og derved Døren til samme aabnet, saadant skiede Natten mellem den 23de og 24de Decbr. Deponenten saae Arrestanten i den Tid han sad arresteret paa Wigeland, og veed bestemt at det er den, her for Retten staaende Arrestant, der som meldt var arresterede paa Wigeland, ligesom og Dep. da hørte ham tilstaae det hos hands Fader og hos Tron Roland begaaede Tyverie, Arrestanten blev med denne Deponent confronteret, men benægtede alt. Lef Lefsen Gislefoss af Hennesmoe Sogn mødte og anmeldte at der Natten til den 4de Januar sidstl. Var begaaet Tyverier i hans Storstue (hvor ingen Folk var, og hvor Nøglen stod i Døren) hvorved der var bortstiaalet fra ham 1 Sølvbæger, 1 HovedvandsEg, og et Sølvlænke med Laas i hvori hængte en forgyldt Medalje, samt en Guldring. Af de fra Flekkefjord fremsendte Sager gjenkjendte han bestemt Sølvbægeert at være det der bleven ham mod hans Vidende og Villie frastiaalet – saa synes han og at det her i Retten værende Hovedvandshuus og tobaands Guldring ere de samme han som meldt har mistet, dog kan hans Kone og Moder bedre kiende disse. Fra hans Søn bleve samme Tiid bortstiaalet 1 Stykke Cattun som han synes er det samme røde Cattun stykke, der er her i Retten og funden hos Arrestanten. Medaljen i den sølvlænke han har mistet, ligner den her værende store Sølv-Søljer Ringe, men er det ikke den samme. Arrestanten blev confronteret med dette Vidne, men benægtede, at have været paa Gislefos og endnu mindre begaaet Tyverie der, derimod paastod at have kiøbt de af Lef Gislefos vedkiendte Ting paa den Maade han ved Forhøret i Flekkefjord har forklaret, nemlig af en Mand fra Fjotlands Sogn. – Gunder Tostensen Gislefos af Kannesmoe Sogn lod ved Tosten Jørgensen Svenagel fremleverede Anmeldelsen om hos ham begaaet Tyverie Natten til den 4de Januar sidstl. Saalydende. Iblandt de hos Arrestandten fundne fra Flekkefjord fremsendte Sager, vedkiendte den Mødende Tosten Torgesen Svinagel, følgende at tilhøre Gunder Gislefos, nemlig: 1 stor Sølv søljespenne, som i Anmeldelsen benævnes Sølvlænke uden Band, 1 do Sølje, benævnt i Anmeldelsen for en Lænkedaler uden Blaage, 1 Sølvsnarekiæde, som i Anmeldelsen benævnes Sølvsnørenaal, 1 Skoespænde af Sølv med … P.W., 1 pr Sølv Knæspender, 2 smaa Sølvsøljer, som i Anmeldelsen kaldes Brystringe, 1 rødstribet Silketørklæde, 1 Stk … Damask, det største som i Anmeldelsen benævnes stribet Silkestykke, de 2 Stkr Texel, som vaar i et Stykke da de blev stiaalet, 1 rød ulden Damaskis Væst, som i Anmældelsen benævnes en blommet Væst. Af de øvrige Sager vedkiendte han sig ingen. Texel tilhørte Deponenten selv, der har Tilhold hos Gunder Gislefos, og veed at samtlige disse Ting var Ejeren mod hans Vidende og Villie frastiaalet, saaledes som Anmeldelsen indeholder. Arrestanten, efterat være confronteret med Deponenten, giorde samme Indvending mod dette, som ved Confrontationen med forrige Deponent Lef Gislefos. Lef Gislefos svarede at den af Arrestanten til Guldsmed Aamodt i Flekkefjord solgte og af denne anmeldte Brøstspenne af Sølv med Kiæde, maa være den som Dep. har mistet og ikke her er at finde. Derefter fremkaldtes Tosten Torkelsen Ulwestad af Heggebostad Sogn, 32 Aar gl. som forklarede, at der mellem 1ste og 6te Januar sidstl. Var skeed Indbrud i hans Stabuhr, under Krampen paa Loftet frabrekket, og da bortstiaalet de Sager, som findes anmeldte i Lensmand T. Torbjørnsens Skrivelse af 14de f.M. der findes vedheftet det i Flekkefjord holdte Forhør. Iblandt de Sager som ere her i Retten og fra Flekkefjord vare fremsendte vedkjendte Deponenten følgende: 1 stor Sølvsøljie eller Blaajering med 17 Løv, 1 filigrans Halseknap med forgyldt Løv, 1 pr Sølv skospende med Bogstavene I.S.D.T., 1 Sølv Sn..baand eller Kiæde, 1 pr Sølv Armeknapper, 1 liden Sølv brystsøllje, 1 Stykke fint Lærred eller Cattun, der nu er i 2 Stk, men var i er Stykke da Dep. mistede det, 3 a 4 Al. Langt. De 3 Stk Silkebras… Damask, som var i de Stykke da han mistede samme, og hvortil han foreviiste den ene Prøve, hvilke 3 Stk ikke udgiør mer end lidt over det halve at det Stykke han har mistet; 1 Barnelined og 1 Silketørklæde, der er rød og smalstribet. Disse Ting ere mod hans Vidende og Vilie ham frastiaalet paa paa den forbemeldte Tiid og Maade. Sidste Deponents Tienestepiger Aasa Svendsdtr 32 Aar gl. og Anna Anstensdtr 34 Aar gl. , fremstode og afgav samme Forklaring som deres Huusbonde, samt erklærede, at de af ham her vedkiendte Sagen, ere hans Ejendom. Arrestanten blev med disse sidste 3 Deponentere confronteret, men benægtede at have været paa Ulvestad eller der stiaalet disse Sager, derimod paastod at have bekommet samme paa den Maade han ved Forhøret i Flekkefjord har forklaret. Til de Øvrige hos Arrestanten fundne Koster meldte sig ingen Ejere. Da ingen flere var at afhøre, blev Forhøret sluttet, og Arrestanten overlevert Lensmand Lather til Bevogtning. De fra Flekkefjord fremsendte Sager bleve indlagde i Skindskreppen og forseglede, og saavel som de fra Tron Roland stiaalne og i Dag i Retten leverede Sager, leverede til Lensmand Lather. Retten hævet.

SGBøckman     Teys I. Berge.     Samuel Berge.

Til toppen

Lyngdal sorenskriverembete Ekstrarettsprotokoll 3, 1810-1818, fol. 101a-105a

Justits Sag mod Jens Andreas Hildestad

Aar 1814 den 9de Marti blev en Extraret sat paa Lyngdahls Tingstue for at behandle en af Amtet beordret Justitssag mod Arrestanten  Jens Andreas Olsen Hildestad, der tiltales for Indbrud og Tyverie. Retten blev betient i Sorenskriverens Forfald ved hans eedsv. Fuldmægtig Aas i Overvær af Laugrettesmændene Tejs og Samuel Berge.

Da: Procurator Barth mødte og fremlagde Amtets Ordre af 21 f.M. for Comparenten til, som Actor paa Justitiens Vegne, at tiltale Arrestanten Jens Andreas Olsen Hildestad til Doms Lidelse overeensstemmende med Loven …. For de af ham begaaede Tyverier, 2, Comparenten paa Grund deraf under 24de næstefter udstædde og for Vedk. lovlig forkyndt Stevning til denne Sags Foretagelse i Dag og 3, de med Ordren fulgte Forhører, hvorefter Actor begjærede Arrestanten fremkaldet og forelæst ham der ved at give Forklaring, for at erfare om han vedbliver samme. Ordren og Stevningen er saal. # Forhørene bliver Acten i sin Tiid at vedhefte. Hejberg fremlagde Amtets Ordre af 21de Febr sidst, hvorefter han er beordret under nærværende Sag at tage til G… som Tiltalte Jens Andreas Olsen Defensor – hvilken Ordre er saal. Arrestanten Jens Andreas Olsen Hildestad fremstod for Retten, løs for Band. Da Arrestanten ved det i Flekkefjord afholdte Undersøgelsesforhør … nok har forklart sig over sit Fødested m.v. for derefter at kunde indhendte Præsteattest i denne Henseende, bad Actor ham tilspurgt: i hvilket Præstegield han er føed og hvad den Præst heder som forretter Kaldet? Arrestanten forklarede at være føed i Leerdahls Præstegield, Houge Sogn, paa Gaarden Hildestad – Prestens Navn veed han ikke, da denne nyelig er kommet der, men den forrige Prest hed Daae, og Sorenskriveren Irgens og Fogden Endresen. – Da Efterlysningen viiser at han skal være føed i Jondals Sogn, nægtet nogensinde at have angivet sit Fødested at være Jondahls Sogn. Han vedblev i devigt? Sine under de fremlagde Forhører afgivne Forklaringer angaaende de ham imputerede Tyverie. Actor bad … spurgt: Om han lever i Fællig med sine Forældre paa Gaarden Hildestad eller om han har nogen særskildt Ejendom eller Boepæl, samt om han er gift? Rs.: Han har opholdt sig hos sine Forældre, er ikke gift og har ingen særskildt Ejendom eller Boepæl. Det Brev som Arrestanten havde efterladt sig paa Wigeland, og som er vedheftet Forhøret, blev ham foreviist; han vedstod at det var skrevet, af ham til hans Broder Lieut. Hildestad i Kiøbenhavn, men at han ikke veed verken naar han havde det sidst, eller naar han mistede det. Som 1ste Vidne fremstod Salve Aanensen Gieskedahl, der aflagde Eed og vedtog sin i Forhøret den 8de f.M. afgivne Forklaring, der blev ham forelæst, at være rigtig. Demitteret. Som 2det Vidne fremstod Lensmand Bærent Rejersen Wigeland, 51 Aar gl., efter Formaning aflagde Eed, og efterat have taget Arrestanten i Øjesyn, afgav samme Forklaring som næst foregaaende Vidne i Forhøret af 8 Febr. og nu i Dag har afleveret og vedtog i Øvrigt den Forklaring han om Undvigelse har afgivet i det under 17de Januar paa Wigeland optagne Forhør. Demitteret. Som 3de Vidne fremstod Gunder Tronsen Roland, 19 Aar gl, Bestiaalne Tron Rolands Søn. Efter Formaning aflagde Eed og forklarede: Anden Juledag (efterat Tyveriet Natten forud var begaaet hos hans Fader) var Vidnet og Salve Roland, Bjørn Hage og Stillu Hage afstæd for at eftersøge Tyven. De Maalte Sporene i Sneen efter et Spor Tyven havde efterladt ved Huuset og ved at følge disse, fandt de Arrestanten i en Udløe ved Spelling, omtrent 1 Miil fra Roeland, hvor de fandt ham i Høiet og tillige Kosterne nedgravne i Høiet, undtagen Tegnebogen, 1 Follekniv og en Fingerbolle, som han have i Lommerne. Han var nedgravet i Høiet og svarede ikke, føren de, ved at grave om i Høet, fandt ham. Nærværende Arrestant er, sagde Vidnet, den samme som de saaledes fandt og bragte i Arrest hos Lensmanden paa Wigeland. Paa Vejen fra det Sted hvor de fandt ham, til han kom til Lensmanden, tilstod Arrestanten at have stiaalet de hos ham fundne Koster hos Tron Roland om Natten forud paa følgende Maade: at omtrent 3 om Natten havde Arrestanten sat en Stije op til Vinduet i Tron Rolands Storstue, og Udbrækket Vinduet, som var fastspigret, samt faaet ind igiennem samme i Stuen, og taget Kosterne. Vidnet saae om Morgenen at Vinduet igien løselig var tilsadt, og at Spigerne for samme var udtaget og laae neden under samme. Gadedøren til Huuset var tillaaser. I den Stue, hvori Arrestanten brød ind laae ingen Folk, men i Stuen paa den anden Side af Fordøren lae Vidnets Forældre. Fra begge Stuer er Døren til Fordøren, der ikke vare laasede da Indbrudet skeede. De af Tron Roland ved Forhøret den 8de Febr fremleverede Koster, savelsom Traaden, Kniven, 1 gl Æske og 1 Træskaal, der nu blev fremleveret, og alt er ….. i Forhøret af 17de Januar, blev Vidnet forevist og vedkiendt at være de samme som fandtes hos Arrestanten ved Paagribelsen, ligesom og Vidnet ved at disse Koster ere hans Fader Tron Roland tilhørende og blev bortstjaalet paa den før omforklarede Maade Naten til 2den Juledag sidstleden. Brevet fra Arrestanten til Lieut Hildestad, som er vedheftet Forhøret, fandtes ej hos Arrestanten i hans egen T…, saavelsom Kniven og de øvrige Sager, der af Arrestanten var efterladt paa Wigeland og ere anført i Forhøret af 17de Januar, og som Vidnet gjenkiendte. – Ved Paagribelsen giorde Arrestanten ingen Modstand og havde heller ingen andre Vaaben hos sig end den før omforklarede Tohlekniv og Fallekniv. – Som 4de Vidne fremstod Salve Tønnessen Roland, der som blot 14 ½ Aar gl, afgav, efter Formaning, følgende Forklaring under Eed: Henseende Paagribelsen, Arrestantens Bekiendelse om Tyveriet og om at Kosterne tilhøre Tron Roland, enig med 3de Vidne. For Øvrigt  er Huusenes Situation hos Tron Roland saaledes som 3de Vidne har forklaret, ligesom han og veed at Tron og Kone pleje at ligge i den anden Stue. Om de laae der den Nat, eller om Gadedøren var lukket, ved ikke Vidnet. Som 5te Vidne fremstod Bjørn Torkelsen Hage, 27 Aar gl ubeslægtet til Paagieldende, efter Formaning aflagde Eed og forklarede: Henseende Paagribelsen og Arrestantens Bekiendelse om Tyveriet, enig med 3de Vidne, med Tillæg, at Arrestanten sagde at have været ved Huusene paa Roland fra om Aftenen, seede dem slukke Lyset og gaae til Sængs, ja endog fortalte, at de førend de gik til Sængs, sang inde i Stuen den Psalme, »I denne søde Juletiid» – etc. Han havde ved Paagribelsen med sig de af 3de Vidne omforklarede Sager, som nu var her i Retten og som Vidnet …. Vidnet er overbeviist om at det var nærværende Arrestant Jens Andreas Olsen da saaledes Paagreb, da han … uden ham. Brevet til Broderen observerede Vidnet da ikke. Vidnet veed ikke om Tron Roland er … Ejer, men de fandtes som mildt hos Arrestanten. 3de Vidne fremstod atter, og i Følge som aflagde Eed forklarede, at Aftenen før end Indbrudet og Tyveriet skeede, blev i hans Faders Huus, nyelig før de jik til sængs, sjunget den Psalme »I denne søde Juletiid», saaledes som 5te Vidne har forklaret. -  Som 6te Vidne fremstod Stillu Thoresen Hage, 20 Aar gl, ubeslægtet til Paagieldende, efter given Formaning aflagde Eed og forklarede: I et og alt Enig med 5te Vidne, undtagen at Vidnet ikke hørte Arrestanten fortælle at han hørte de sang Psalmen »I denne søde Juuletiid», om Aftenen, efterdie Vidnet kun fulgte til Hage, og Arrestanten skal have fortalt samme siden efter. 3 & 4de 5te Vidne fremstode atter og forklarede, at samme Dag Paagribelsen skeede, tilstod og Arrestanten at han have i et Stabuhr paa Osestad stiaalet fra Jonas Olsen en Kage og omtrent 2 Pd Smør, som fandtes hos ham ved Paagribelsen. 2det Vidne fremstod og blev foreviist det i Forhørene vedhæftede, Brev fra Arrestanten til hans Broder, det Lensmanden vedkiendte at det fandtes hos Arrestanten da han blev bragt i Arrets hos ham og af ham der blev efterladt, saavelsom de i Forhøret af 17de Jan.: …. Af Arrestanten paa Wigeland efterladte Ting som nu er sat i Retten. Som 7de Vidne fremstod Ragnild Tronsdatter, Bestiaalne Tron Rolands Datter, 21 Aar gl. efter Formaning aflagde Eed og forklarede: Om anden Juledags Morgen observerede han at Vinduet til Faderens Storstue var løst, da det dog før havde været fastspigret, hvilket hun sagde sin Fader, og ved at giøre Undersøgelse, savnede de samtlige her i Retten værende af 3de Vidne vedkiendte Koster, som Vidnet ligeledes vedkiendte at være hendis Fader tilhørende og ham frastiaalet Natten til anden Juledag. Strax efter blev 3de 4de 5te og 6te Vidne afsendt for at lede efter Tyven som de fandt, og som hun saae da de kom tilbage til Roland med ham, og som hun kiende er den som her i Retten værende Arrestant Jens Andreas Olsen, og blev Tyvekosterne da ligeledes af disse Vidner medbragte og forklarede at være funden hos Arrestanten. Angaaende Huusets Situation og om Dørenes Lukkelse enig med 3de Vidne, som og deri, at Forældrene laae i den Stue, hvori Indbrudet ikke skeede. Hun hørte og Arrestanten tilstaae at have begaaet bemeldte Tyven  Kl 3 a 4 om Natten, men hørte ham ej fortælle Maaden hvorpaa det  var skeed. Om Aftenen, førend de gik til Sængs, blev den Psalme »I denne søde Juletiid» – siunget i hendes Forældres Huus. Hun hørte og Arrestanten tilstaae at have stiaalet i et Stabur hos Jonas Osestad en Kage og noget Sin.. Paa Vinduet viistes Mærker efter at Tyven havde traadt med Foden. Tyvekosterne laae i den Stue hvori Indbrudet skeede, førend de bleve Bortstiaalne, i laaset eller ulaaste Kister. Som 8de Vidne fremstod Gundlu Christensdatter, Bestiaalne Tron Rolands Kone, 48 Aar gl, efter ….ns Formaning aflagde Eed og forklarede: Enig med 7de Vidne, med den Forandring, at de stiaalne Sager var hendes og hendes Mand tilhørende, at hun ikke nestemt kan gienkiende Arrestanten, da hun blot løselig saae paa ham den Gang, og at hun ikke gørte Arrestanten giøre nogen Tilstaaelse om Tyveriene paa Osestad. For øvrigt ere Kosterne hende og Mand frastiaalet mod deres Viidende og Villie. – Bestiaalne Tron Gundersen Roland, 54 Aar gl, fremstod, efter given Formaning aflagde Eed og vedtog sin under Forhøret den 8de Febr. afgivne Forklaring, Hvad de 12 edr angaar, som han har mistet, da blev samme borte samme Nat, men om Arrestanten har taget den, veed han ikke, da han ej har seet det. Arrestanten tilstod og, efterat være paagreben, at Indbrudet skeede Kl. omtrent 3 om Natten. Det Forhøret vedheftede Brev fra Arrestanten til Lieut. Hildestad, saae Deponenten og hos ham samme Tiid da han var paagreben om Aftenen, førend de lagde sig, sang de den Psalme; »I denne søde Juletiid». Arrestanten tilstod og at have stiaalet 1 Kage og noget Sivte hos Jonas Osestad, som blev fundet hos Arrestanten ved Paagribelsen, saavelsom da af Arrestanten paa Wigeland efterladte og i Forhøret af 17de Januar specificerede som de nu blev foreviist. Arrestanten blev confronteret med samtlige afhørte Vidner og foreviiste de paa Roland stiaalne Koster, saavelsom de han havde efterladt disse, som at være den Person der paa Wigeland var arresteret og vedblev sin i Forhøret afgivne Forklaring. Han forklarede og videre, at han aldrig før har været tiltalt eller straffet for Tycerie eller nogen anden Forbrydelse. De af Tron Roland vedkiendte Sagen bleve saaledis af Laugrettet taxered:

5 forskjellige Silketørklæder, til sammen for                        10 Rbd. N.V.

13 forskjellige Bomulds Tørklæde, alle under et for             20   »

1 Væst for 2 Rbdr., 1 Skiorte for 5 Rbd.                                  7   »

1 Tegnebog ½ Rbdr, Noget Traad 16 s. , 1 Faldkniv 16 s.                 80 s.

1 Knipling 16 s. 1 Silkebaand 16 s.                                                       32 s.

1 Æske hvori 2 Ostestykker, 8 Skl. og 2 Skl.

…

Æsken ansat for                                                                                    16 s.

…

1 pr. gl. Sølv Kaabespender 1 Rbd, 13 Sølvmaljer og 1

Tinmalje 1 Rdr                                                                           2

I Bankosedler 68 rd 48 s. DC  1 Hat                                         3

1 gl Æske 2 s. 1 Træskaal 4 s. Er                                                          6 s.

Saavel Bestiaalne som Arrestanten erklærede, at de indtet havde imod de satte Taxter, hvorfor Vahrerne, som af Tron Roland tilhiemlet, bleve som overleverede. – Halkild Olsen Lauaas

Mødte ikke og blev anmeldt af Lensmand Wigeland at være syg. Tron Roland sagde at der ikke er flere Personer som ved Beskeed om at hans begaaede Tyverier. 8te Vidne fremstod atter og paa Tilspørgsel forklarede, at … før de Juledags Aften lagde sig sang de den Psalme »I denne søde Juletid» – ligesom hun og veed at hendes Mand samme Nat mistede 12 rdr DC, som ej hos Arrestanten fandtes, hvilket sidste, og 3de og 7de Vidne, som fremstod, erklærede saaledis at forholde sig. – Jonas Olsen Osestad blev anmeldt syg; men som 9de Vidne fremstod hans Søn Ole Jonassen, 17 Aar gl confirmeret, der aflagde Eed og vedtog sin under Forhøret af 8de Febr afgivne Forklaring at være rigtig, samt at Smøret og Kagen var Faderen (der er syg og Enkemand) mod hans Vidende og Villie frakommet. I Staburet var ingen Folk, heller aldrig plejer Folk at ligge i samme, men det stod kun nogle Skridt fra Vaanehuuserne. Værdien af Kagen kan han ikke bestemme. I alt blev bortstiaalet 8 Kager og cirka 4 a 4 ½ Pd Smør, hvoraf blot 1 Kage og Cirka 2 Pd Smør fandtes hos Tyven, saa at han ventelig har fortært det Øvrige. Som 10de Vidne fremstod Inger Maria Jonasd. 21 Aar gl. forrige Vidnes Søster, efter given Forklaring og i Øvrigt forklarede enig med 9de Vidne i er og alt …., at det hele Qvantum stiaalne Smør var 4 Pd., og at hun skiønner Kagen at være værd 4 Skl. Stykket, samt at hun ikke frø har seet Arrestanten. Saavel dette som 9de Vidne forklarede, af deris Fader er en Mand i maadelige Omstændigheder. Arrestantens Forfatning kiender de ikke. I huuset hos deres Fader er ingen flere confirmerede Folk. – Actor, i Anledning af John Olsen Osestad Udeblivelse formedelst Sygdoms Forfald, maatte begiæres af Retten udmeldt Mænd til at imodtage hans Forklaring saavel med Hensyn til det hos ham begaaede Tyverie, Maaden hvorpaa dette er skeed, de stiaalne Kosters Værdie og hans TilhiemlingsEed, samt hans Formues Forfatning, ligesom og Halkild Olsen … Forklaring ligeledes ved af Retten udmeldte Mænd maatte modtage paa Spørgsmaale, som Actor i saa Henseende skal indgive. Af Retten udmeldte Mænd maatte modtage paa Spørgs-maale, som Actor i saa henseende skal undvige. Tron Roland fremstod atter og paa Spørgsmaal forklarede at han selv ejer sin Gaard og indtil skylder paa den – for Øvrigt ejer Formue.

Da Dagen hermed var forløben blev Sagen udsat til i Morgen da alle Vedkommende, og Vidnerne under Falsmaalsstraf, møde Kl 8 Fm. Og blev Arrestanten leveret Vagten til Forvaring.

    Teys I. Berge.      Samuel Berge

Til toppen

Næstfølgende 10de Marti continuerede forestaaende Justitssag mod Jens Andreas Olsen Hildestad med samme Dommer og Laugret som i Gaar. Da: Actor mødte tilstæde, saavelsom den Angjeldende Jens Andreas Olsen, løs for Baand, tilligemed hans Defensor Procurator Hejberg.

Den Bestiaalne Gunder Tostensen Gislefos af Konnesmoe Sogn 30 Aar gl. fremstod og vedtog at have mistet de Ting som findes anført i hans ved Forhøret fremlagde Anmeldelse af 4de Febr., den vaar ham mod hans Vidende og Villie frastiaalet Natten til den 4de Januar sidstl. Af hans Storstue, hvori ingen Folk laae. Dørren til Stuen var lukket men ikke Nøglen aftaget, da Gadedøren var ogsaa lukket, men ikke tillaaset. I den anden Stue, paa den anden Side af Forstuen, laae Deponenten og Kone samt Tjenstepige. Fra begge Stuer vaar Dørre til Forstuen, hvilke han veed deraf at Lemmen for Vinduet, som var lukket, var udtaget, og Vinduet stod løst (det var før fastspigret) og blot støttet paa Lemmen som løselig var sat til. Det maa være efter Kl 10 om Aftenen at Tyveriet og Indbrudet skeede, da de saalænge var oppe, og i den Tiid maatte have hørt det, om Indbrudet før den Tiid havde skeed, Han blev foreviist de fra Flekkefjord med Arrestanten fremsendte Sager, hvoraf han vedkiendte sig de samme Ting, som Deponenten Tosten Torgersen Svinagel i Forhøret den 8de Febr har vedkiendt at tilhøre Deponenten, samt desuden foreviiste Magen til den enkelte Sølvskoespende, og Tixelet tilhører ham selv, da han ikke havde solgt det til Tosten Svinagel, men blot loed at accordere med denne derom, hvilken denne, som nu tilstæde, vedtog at være rigtig. Som 11te Vidne fremstod Tosten Torgiersen Svinagel, 22 Aar, Svoger til Bestiaalne Gunder Gislefos, efter given Formaning aflagde Eed, og vedtog den i Forhøret af 8de Febr afgivne Forklaring at være rigtig, med den Forandring henseende de 2 Stkr Tixel, som Gunder Gislefos i Dag har forklaret. Hvorledes Indbrudet og Tyveriet var skeed veed Vidnet ikke, da han ej paa den Tiid var paa Gaarden Gislefos, men Huusenes Situation er saaledes som Gunder Gislefos har forklaret; Deponenten veed og at Gunder Gislefos paa samme Tiid, mistede de øvrige i Anmeldelsen af 4de Febr. benævnte Ting, som ikke ere fundne hos Arrestanten, hvis Værdie han skiønnede saaledes: en Halvhængsleknap, hvortil han foreviiste Magen, som blev af Laugrettet taxeret for 1 Rbd. N.V. 32 s. N.V. 3 Bomuldstørklæde. Hvoraf de to vare nye, ansaae Vidnet at være værd 7 Rbdr N. V., 1 hvidt Halstørklæde troer han at være værd 1 ½ Rbdr N.V., en nye Lærets Skiorte, værd cirka 4 Rbd. N.V. 1 par grøn Tixels Baxte, værd 6 Rbdr 64 s. N.V. og 1 blaae Vadmels Trøje uden Knapper, ganske Nye, værd 5 Rbdr N.V., samt en liden Silkevæst værd omtrent 80 Rbs. N.V., alt saaledes som han troer efter  bedtse Skiønne. Som 12te Vidne fremstod Bestiaalne Gunder Gislefos’ Tjenestepige Aasne Torgiesdtr 18 Aar gl., Søster til Bestiaalne Gunders’ Kone, efter given Formaning aflagde Eed og forklarede angaaende Tyveriet ig hvad Tiid, og paa hvad Maade Tyveriet var begaaet, enig med Bestiaalne Gunder Gislefos, da, med den Forandring, at Tyveriet først blev observeret den 5te januar og følgelig kan hun ej bestemt sige om det skeede Natten til den 4de, men troer at det var den Nat de smaa Børn har hørt noget, som pisler ved Vinduet, ligesom og da var haard Snee, men den paafølgende Nat løs Sne, hvor i indtet Spor viises. Imidlertiid, om Tyveriet end skulle være skeed Natten til den 5te Januar, vaar Dørene da i samme Forfatning som den forrige Nat, ligesom og Gunder Gislefos og Kone og Vidnet da altsaa laae i den omforklarede tilstødende Stue. I Anledning heraf afgav Gunder Gislefos nu samme Forklaring, om Tiiden da Tyveriet skeede og Omstændigheden der ved, som dette Vidne, samt at hans Børn ere smaae, det ældste nemlig kun 7 Aar gl. Vidnet forklarede videre: veed at Gunder Gislefos da mistede alle de Ting som findes i hans Anmeldelse anført, ligesom hun og gienkiender de samme Ting at tilhøre sig. Om Værdien af de ikke tilstædekomne Ting, kunde hun indtet bestemt Skiøn afgive, da hun ej forstaar sig derpaa, men tror at den af 11te Vidne derpaa satet Værdie er rigtig saavidt hun skiønner. Vidnet og 11te Vidne forklarede, at Bestiaalne Gunder Gislefos er i maadelig Formues Omstændigheder, da han skylder meget paa sin Gaard. Arrestanten kiender de indtet til og veed saaledes intet om hans Formues Forfatning. Gunder Gilsefos gav samme Forklaring om sin Formuesforfatning som 11te og 12 Vidne. – Bestiaalne Gunder Tostensen Gislefos bekreftede derefter med corporlig Eed, at de af ham vedkiendte Effecter vare ham mod hans Vidende og Villie frakommet, saavelsom de øvrige i hans Anmeldelse anførte, ikke fundne Ting, og ham tilhørende, samt at de ikke tilbagekomne Ting vare fuldkommen af den Værdie, som de af 11te Vidne var skiønned for. Han anmeldte dernæstat hans Koneer syg og ikke kan møde i Dag, og fleere Folk har han ikke i Huuset hos sig. Da af Gunder Gislefos tilhiemlede tilstædeværende Sager bleve af Laugrettet saaledes taxeret:

1 stor Sølsøljepenge eller Sølvlænke uden Baand   N.V. 8 rbd  32 s.

1 do Sølje eller Lænkedaler uden Blaage                         4        16 s.

1 Sølvsnorkiæde eller Sølvsnorenaal                                 2        48 s.

1 Skospende af Sølv med Stempel P.W.                            3

1 par Sølv Knæspender                                                       2       48 s.

2 smaa Sølvsøljer eller Brystringe                                              64 s.

1 rød stribet Silketørklæde                                                 3

1 stribet Silkestykke eller brocheret Damask                   1      48 s.

1 grønstribet Sæk Tixet som nu er i 2 Stkr.                       2

1 blommet eller Uldendamaskis Væst                                 1

Saavel Bestiaalne som Arrestanten erklærede sig med denne Taxt fornøjet og sidstnævnte paastod at foranførte Vahre tilhørte ham, og, af ham var kiøbt af en Ole fra Fjotlands Sogn (hvis øvrige Navn han ej veed), saaledes som hans Forklaring i Forhøret udviiser og han vedblev (uagtet Confrontation med den Bestiaalne og 11te og 12te Vidne) sin Benægtelse at have stiaalet dem. Vahrene blev indtil videre taget i Rettens Bevar.

Bestiaalne Lef Lefsen Gislefos den ældre 35 Aar gl. fremstod og vedtog sig i Forhøret den 8de Febr. afgivne Forklaring, med det nærmere Tillæg, at Tyven maa have gaaet ind i Stuen om Dørre, hvor i Nøglen stod, at han formoder Tyveriet skeede Natten til den 4de Januar, skiønt han først savnede de stiaalne Ting den 5te Januar, at han troer bestemt at Tyveriet man var skeed om Natten, da de ellers maatte have bemærket Tyven, og at Deponenten og Kone laae i den anden Stue næstved, hvorfra der er Dør til Forstuen, saavelsom fra den Stue hvori Tyveriet skeede, hvilke Dørre ikke tillaases i\om Natten. De stiaalne Ting laae i en Kiste, hvori Nøglen stod, i en liden i samme nævnede Æske. Som 13de Vidne fremstod sidste Deponents Søn Peder Lefsen, 17 Aar gl., confirmeret, efter given Formaning aflagde Eed og vandt: Aldeles Enig med Faderen Bestiaalne Lef Lefsen i et og alt. Sølvbægeret kunde han bestemt at tilhøre hans fader; Hovedvandshuuset og  den tobaands Guldring synes han og er den ssamme som Faderen har mistet, men kan da ikke sige det bestemt. Derimod kiender han det røde Kartunsstykke bestemt at tilhøre hans Broder Lef Lefsen den yngre. Han veed og at Faderen samme Tiid mistede en Sølvlænke med Laas, hvori hængte en forgyldt Medallje, hvis Værdie han skiøner at være sikkert 400 rd DC eller 66 Rbdr 64 s. N.V. Fadreen er en velstaaende Mand henseende Formuesforfatning, men Arrestanten kiender han indtet til. Som 14de Vidne fremstod sidste Vidnes Broder Lef Lefsen yngre, 19 Aar gl, som aflagde Eed og forklarede (med Undtagelse af hvad han selv har mistet) I et og alt enig med Broderen 13de Vidne i alle Henseender. Det i Retten værende røde Kartunsstykke vedkiender Deponenten at være ham selv tilhørende, og ham mod hans Vidende og Villie frastiaalet ovenmeldte Tiid, det han ligeledes under sin aflagde Eed bekræftede. Bestiaalnes Moder Appolona Olsdtr der boe paa Hannermoe, blev anmeldt at være over 70 Aar gl.  og saa svagelig at hun ej kan møde. Ligeledes anmeldte Lef Lefsen den ældre at hans Kone Sirie Pedersdtr ikke kunde møde her ved Retten denne Gang formedelst sygdom, og flere confirmerede Folk var ikke i hans Huus, som kunde afhøres. Til at modtage eedelig Forklaring af disse 2de Apelone Olsdtr Konnesmoe og Sirie Pedersdtr Gislefos, samt af Gunder Gislefos’ syge Kone Anne Torgiusdatter; blev opnævnte Lensmand Johan Chr Lucius og Knud Ougland som efter de af Actor dem tilstæfnede Spørgsmaale modtage Deres eedelige Forklaring den 16de Martz førstk., i hvilken Anledning Sølvbægeret, Guldringen og Hovedvandshuuset, paa hvilket sidste findes Vbogtsavene A.P.O.D. 1772, blev Actor udleverede. Bestiaalne Lef Lefsen sagde at Hovedvandshuuset før havde tilhørt hans Moder Apolone Olsdtr, til hvilket Navn de paa samme anbragte Bogstaver svarer. 13de og 14de Vidne har og hørt det samme sige, men veed det ej af egen Erfaring. Laugrettet taxerede de fra Lef Lefsen stiaalne tilstædeværende Sager saaledees:

1 Sølvbæger med Hov eller Fod, for                                          N.V.   6 rbd.

1 Hovedvandshuus for 4 Rbdr, og en

tobaands Guldring for 6 rbd 64 s.                                                 »    10     64 s.

Og det Lef Lefsen yngre frastiaalne røde Cartuns stykke for                 48 s.

Hverken de Bestiaalne eller Arrestanten havde noget at erindre mod denne Taxation og den sidste vedblev at paastaae at disse Effecter tilhører ham og vare bekomne paa den af ham før i Forhøret omforklarede Maade, samt benægtede at have stiaalet dem eller nogit andet paa Gislefos. – Den Sølvlænke med Medallje Arrestanten havde solgt til Guldsmed Aamodt, og som han sagde at have kiøbt af bemeldte Ole af Fjotlands Sogn, var ikke værd 40 rbd DC thi han fik kun 150 rbd for den og solgte den frp 20 rbd DC pr Læd. – Bestiaalne Lef Lefsen den ældre fremstod og med korporlig Eed, bekræftede: at det af sin omforklarede Sølvbæger med Hos en ham tilhørende, samt at han synes Hovedvandshuuset og Guldringen ere de samme han har mistet, at den ham frastiaalne Sølvlænke med Laas og en forgyldt Medalje var værd 66 Rbd 64 s. N.V., og at samtlige disse Ting vaar ham mod hans Villie og Viidende, frastiaalet den Tiid og Maade han før har omforklaret. Ligeledes forklarede han og under Eed at han kiender det af Sønnen Lef Lefsen tilhørende røde Kartunsstykke, at være denne tilhørende og paa formeldte Tiid blev bortstiaalet. – I Øvrigt vedtog Deponenten selv at være en velstaaende Mand, men Sønnen Lef Lefsen ejer intet, da han er hos Faderen, det denne selv vedtog. Arrestanten kiender han indtet til. – Det røde Kartunsstykke blev ogsaa leveret Actor.

 Som 15de Vidne fremstod Aase Svendsdatter Uhrsted, som efter Formaning aflagde Eed og vedtog de i Forhøret afgivne Forklaring at være rigtig med Tillæg, at de bestiaalne Sager vare tilstæde den 1ste Januar, og savnedes den 6te Januar da noget deraf skulle bruges; hun veed og at hendes Huusbonde samme Tiid mistede, som ej er kommet tilstæde, 3 Silketørklæder (Magen til det eene foreviiste Bestiaalne nu), ligesom hun og har hørt ham beklage sig over at have mistet de øvrige i Lensmand Tarald Torbjørnsens Anmeldelse anførte ikke tilbageleverede Sager, hvoraf i Penge skulle være 1 Orstykke, 48 s. I Smaa Sølvmyndt og 3 rdr DC i Bankosedler. I Staburit, som stae nogle Skrift fra Vaanehuusot, og hvori de bortstiaalne Sager laae, ligger eller opholder ingen Folk sig. Af de ikke tilbagekomne Ting skiønnede hun de 3 Silketørklæder at være værd i det mindste 10 Rbdr N.V. til sammen. – Halseknappen uden Hængsler er siden funden. Sølvbrystbraaden skiønnede hun var værd 16 Rbd N.V.  Saavidt Vidnet veed er Bestiaalne en velstaaende Mand i gode Formues Omstændigheder. Arrestanten kiender hun indtet til. Som 16de Vidne fremstod Anna Ansteensdatter Uhrstad der efter Formaning aflagde Eed, og forklarede: I et og alt Enig med 15de Vidne. Bestiaalne Tosten Torkelsen Uhrstad fremstod og vedtog sin i Forhøret den 8de Febr. afgivne Forklaring, med følgende nærmere Bestemmelse, at han, foruden de her i Retten vedkiendte Sager, samme Tiid mistede de Ting som var anmeldt i Lensmand Tarald Torbjørnsens Anmeldelse af 14de Januar, undtagen Halseknappen som han siden har funden. Han veed selv ikke hvormange Penge der var bortstiaalet, men hans Kone har sagt til ham, at det var 1 Sølv Ortstykke, 48 s. I Sølvskillinger og 3 rd DC i Bankosedler. Ligeledes erklærede han, at de borteblevne 3 Silketørklæder og 1 Sølvbrystbraade vaar fuldkommen af den Værdie som 15de og 16de Vidne have sat derpaa. Samtlige disse Ting saavel de tilbagekomne og nu vedkiender, samt de ikke tilbagekomne Penge, 3 Silketørklæder og Sølvbrystbraaden vare ham mod hans Vidende og Villie frastiaalne dem omforklarede Tiid og vaar hans Ejendom (Pengenes Antal efter som hans Kone har opgivet) det ham med Eed bekræftede, saavelsom den paa de borteværende Sager satte Taxters Rigtighed. Hans Formues Forfatning sagde han at være god. Han angav at hans Kone er syg og ikke kunde møde, og at der ingen anden er i hans Huus uden smaa Børn under 8 Aar. Arrestantens Formuesforfatning kiender han ikke. De tilstædeværende af Tosten Urstad tilhiemlede Sager bleve af Laugrettet saaledes taxerede:

1 stor Sølvsølje eller Blaagering med 17 Løv, for                                           N.V. 14 Rbd.

1 Filigrans Halseknap med forgyldt Løv for                                                               4 »

1 par Sølvskoespende med Bogstaver I.S.D.T.                                                           4 »

1 Sølv snørebaand eller Kjæde                                                                                     1 »

1 pr Sølvarmeknapper 1 Rbdr 1 liden Sølvbrystsølje eller Braade 24 s                    1 » 24 s.

1 Stykke fint Læret eller Cattum i 2 Stykker, men hvoraf Bestiaalne

sagde indtet er borte, 3 a 4 Alen langt                                                                         5   32 s.

3 Stkr Silkebroshet Damask i nuværende Forfatning værd 2 Rbdr

men det hele Stykke saaledes, saaledes som de af Bestiaalne fore-

viiste Stykke (Men til dette Stk, der er 3/8 staaer med disse 3de

Stykker, ansat for 3 Rbdr, altsaa det mangøedne værd                                             1 »

1 Barnelinne 1 Rbdr, 1 rødt smalstribet Silketørklæde 5 Rbd.                                   6 »

Saavel Bestiaalne som Arrestanten var ned denne Taxt fornøjit, og den sidste paastod at Vahrene tilhørte ham, at han havde bekommet dem paa den Maade han i Forhørene har forklaret, og benægtede at have stiaalet den eller noget andet paa Uhrestad.

Actor anmeldte, at da ingen flere Vidner nu var at afhøre, maatte han begiære Sagen udsat indtil Tingsvidne er erhvervet i Flekkefiords Sorenskriverie og Attesten er erhvervet fra Tiltaltes Fødested, og da gertil medgaar lang Tiid, og han ej kunde bestemme hvor hastig Sagen kunde foretages, matte han begiære den udsat paa ubestemt Tiid, da han, saasnart de fornødne Oplysninger har erhvervet, skal derom underrette Dommeren og udstæde Continuations-stevning til Berammelse. Paa Grund heraf blev Sagen paa ubestemt Tiid udsat, og skal nærmere, blive berammet saasnart Jurisdictionen ere erholdte. Imidlertiid bleve samtlige Koster indlagt i Skindskræppen og under Forsegling leveret Actor til Brug bed Tingsvidnet i Flekkefjord. De andre af Arrestanten paa Wigeland, efterladte Sager blev leveret Lensmand Lothe, og Arrestanten blev Vagten til Bevogtning overleveret. – Retten hævet.

  Tejs J. Berge     Samuel Berge

Til toppen

Flekkefjord sorenskriverembete: Tingbok 1814

Aar 1814 den 2den April blev en Extra-Ret sat paa Flekkefiords Tingstue af undertegnede Sorenskriver i Overværelse af Lænsm. Thore Gjendahl og Isak Lavolden og i Følge Reqvisition af Prokurator Barth som befalet Actor til paa Justitiens Vegne at tiltale Arrestanten Jens Andreas Olsen Hildestad. – Forbemeldte Actor mødte ved Ejlertzen fremlagde en Skrivelse fra Amtet af 14de f.M., den udstædde Stævning til dette Tingsvidne og Spørgsmaale til Vidnerne samt til Tingsvidne Actens Vedhæftelse et under 26de og 27de Janu. d. A. her i Jurisdictionen optagne Præliminiair Forhør

Til toppen

Stiftamtmannen i Bergen:

Brev frå futen i Sunnhordland og Hardanger, boks 707

Søren Godtfred Bøckman Cancellieraad og Sorenskriver i Lyngdahls Sorenskriverie

Giør vitterligt: at Aar 1814, den 20de April blev Retten til Justitsforhør sat i mit Huus i Fahrsund med Vidnerne M. Carlsen og E. Madsen, i efterstaaende Anledning.

 Da: Administrator anmærkede, at han fra Actor i Sagen mod Arrestant Jens Andreas Olsen Hildestad, har i Gaar erholdt en Skrivelse fra Præsten Bøysen i Leirdahls Præstegield, som lyder saaledes:

«Den i Deres Velædelheds af 15 f.M. omskrevne Arrestant, som kalder sig Jens Andreas Olsen Hildestad af Leirdahls Præstegield i Bergens Stift, har efter ald Formodning givet sig et falskt Navn og Fødested, saasom hans Navn ej findes i Leirdahls Præstegields Ministralbog. Det maa tillige anmærkes, at Gaarden Hillestad ej er beliggende i Houge Sogn, hvor Arrestanten siger sig at være føed, skiønt ommeldte Gaard vel findes i dette Præstegield men i Borguns Anex; og saa er Navnet Jens Andreas aldeles ubekiendt i dette Præstegjeld. Ikke destomindre haver jeg, efter de af Deres Velædelhed opgivne Data, undersøgt Ministerialbogen, hvor hans Navn slet ikke fandtes. Ogsaa ere de af Arrestanten opgivne Forældre heller ikke ægte Navne, thi her er vel en Ole Nielsen bekiendt; men denne var Huusmand under Borloe og hans Huustrue hedde Jertru Johansdatter som er død for endeel Aar siden. Sidstnævnte Ole Nielsen lever her som Betler, men have aldrig havt nogen Søn af det opgivne Navn. Ogsaa synes det underligt at Arrestanten, som siger at han opholdt sig her stadigen indtil Aarene 1807 og 1808 ikke skulle erindre den Præst, af hvem han siger at have erholdt Attest, saasom den her paa den Tiid forrættende Præst Hr Rodtwit da allerede længe havde fungeret her i Kaldet.

Leirdahls Præstegaard den 2den April 1814 U. J. Bøyesen.

S.T. Hr Overrets Advocat Barth.»

I Anledning heraf har han begiæret oplyst, ved at fremkalde og afhøre Arrestanten, hvor dennes rette Fødestæd virkelig er. Arrestanten Jens Andreas Olsen Hildestad fremstod løs for Baand, blev foreholdt Brevet og sin under 9de Marts sidstl. afgivne Forklaring om sit Fødested m.v. og spurgt: Da Præstens Skrivelse viiser, at Leerdahls Prøæstegield ikke er hans Opholdsstæd, saa spørges, paa hvilket Sted er han føed, er samme i Jondahls Sogn, eller et andet Sted i Bergens Stift, eller hvor? Uagtet alle muelige Forestillinger om, at han ved at lyve om sit Fødestæd blot ville forlænge sin Arrest, svarede han dog, at han var føed i Leerdahls Præstegield, Houge Sogn og vedblev ufravigelig den afgivne forrige Erklæring. Han erklærede, at han ikke forhen er straffet for Tyverie. Da han af Fødsel er Bergenser, som hans Dialect røber, saa ville det maaske som nødvendig ved Bergens Tugthuus at søge oplyst, om Arrestanten forhen er straffet for Tyverie, thi Acten viiser tilfulde, at hans Udsagn er en Væv af bare Løgne, og altsaa staar han vel ikke til Troende om Udsagnet, ej forhen at være straffet. Ved Tugthuset, om han er straffet, kunde maaskee og hans Alder oplyses.

 Laugrettet skiønnede bestemt, at Arrestanten er over 20 Aar, da han er fuldvoxen Karl. I Jondahls Sogn vil det og blive nødvendig at søge Oplysning om hans Alder. Han blev spurgt: Ved hvilket Regiment staar og hvor opholder sig i Danmark hans foregivne Broder Lieutenant Hildestad? Han opholder sig i Danmark, men veed ej hvor, ikke heller veed han Regimentet. Dommeren anmærkede: Han veed ikke om de politiske Omstændigheder tillader at faae opspurgt og faae afhørt denne Lieutenant Hildestad i Danmark, for muelig ved ham at erholde oplyst Delinqventens Fødestæd, men i Tilfælde saadant er muelig, herom Actor anmodes hos Overøvrighetden at søge Oplysning, troer han det vigtig at Lieutenanten i formeldte Hensigt bliver afhørt. Arrestanten blev igjen Arrestforvarerern overleveret. Retten blev hævet.

 Saaledes passeret og af Vidnerne i Protocollen underskrevet, bekræftes under min Haand og Segl.

 I Hr Cancelliraad Bøckmans Fraværelse

som eedsv. Fuldmægtig

  ....

Formedelst andre Sager, hvor Protocollen blev brugt, kunde dette Forhør ej blive expederet til Postens Afgang den 22de April, og altsaa først blev tilsendt Actor med Posten den 30te April 1814.

  ....

Modtaget den 2den og tilstillet Amtet pr Post den 7de Maii 1814.

     Barth

Til toppen

Fra Stiftet er mig tilsendt hosfølgende Forhør over en under Lister og Mandals Amter actioneret Person, der kalder sig Jens Andreas Olsen Hildestad eller Hildesdahl, om hvis Hjemmsted der forefalder Tvivl paa Grund af at Angieldende formentlig holder Sandheden i den Henseende skjult. Da der imidlertiid under Sagen er forefalden en Slags Anledning til at troe, at Personens Hjemmsted mueligens kunde være i Jondal i Hardanger, saa maa jeg, i Følge Stiftets Ordre, anmode herr Provsten at ville desangaaende anstille Undersøgelse og derom, saasnart mueligt er at meddele mig Attest, hvorved Forhøret tillige behageligen maatte følge tilbage.

 Kaarevig d. 8 Julii 1814     ærbødigst

         Budtz

S.T.

Herr Provst Kahrs

Til toppen

Ingensteds i Jondals Annex eller det øvrige Strandbarms Præstegield er noget Gaardebrug eller Husmandsplads bekiendt under Navnet Hildestad eller Hildesdahl, for at actionerede Jens Andreas Olsen Hildestads Hiemsted ikke kan være her. Om nogen Fremmed af det Navn her skulde have opholdet i sidste forløbne 10 a 20 Aar har jeg spurgt dem, hvilke kunde formodes derom at have nogen Kundskab, om det havde undgaaert min Opmærksomhed, men Navnet er dem som mig fremmed og ubekiendt. Om noget fremmed Barn her skulde være bleven døbt og i Daaben have faaet Navnet Jens Andreas, derom har jeg gjennemsøgt Ministerialbogen lige indtil 1774, men denne har intet derom. Hvilket Jeg, ved at tilbagesende Forhøret over de Actionerede, ved denne min Paategning paa Hr Fogdens ærede skulde bevidne.

Ivershuus Præstegrd 22 Julii 1814.

    Kahrs

S.T.

Herr Foged Budtz

Til toppen

Stiftamtmannen i Bergen:

Brev frå futen i Sunnhordland og Hardanger, boks 707

Da jeg ved min Reise paa de extraordinaire Tinge i Hardangers Fogderie kom til Strandebarms Præstegaard, blev jeg underrettet om at nogle faae dage forhen var i Nærheden paagreben en fremmed Person, der havde gjort Indbrud paa Gaarden Fosse. Denne Person kaldte sig Hans Nielssøn Kjeldevold, men adskillige Omstændigheder gav mig Formodning om at det var den samme Gjæst Baarsen Hyldesgaard eller Sogndahlsfiæren, som, for omtrent et Aar siden rømte bort fra Wossevangens Arresthuus, hvor han havde været under Tiltale for begaaet Indbrud og Tyverie, og senere ved Stiftets Skrivelse af 20de Junii d.A. var bleven efterlyst som bortrømt fra Fahrsunds Arrest, som en Person der samme stæds har været tiltalt saavel for begaaet Indbrud og Tyverie som for formodet Mord. Det traf saa hældig at den constituerede Sorenskriver paa Woss, Herr Nannestad, var paa Strandebarms Præstegaard samme Tiid, og jeg lod da Arrestanten bringe til Præstegaarden for at erholde Vished hvorvidt min Formodning maatte være grundet eller ikke. Herr Nannestad kjendte ham strax for at være den anmeldte Gjæst Baarssøn, hvilket han og selv maatte tilstaae, og jeg lod ham altsaa strax frembringe til Herr Sorenskriver Bing for at der over Arrestanten kunde blive optaget Forhør.  Dette Forhør giver jeg mig den Ære herved at fremsende med ærbødigst Forespørgsel om Arrestanten, som fornærværende Tiid er sadt under Bevogtning i Fogderiets Arresthuus, skal forblive sammestæds indtil han kan vorde afhæntet enten af Wosse Fogderies eller Fahrsunds Jurisdictioner, eller om det maatte behage Stiftet at han strax transporteres til Bergen. Til behagelig Underretning maa jeg anmærke, at Herr Nannestad har sagt, at der er faldet Dom i den Sag som var anlagt mod bemeldte Gjæst Baarssøn ved Wosse Jurisdiction, og at han derved er dømt til 5 Aars Arbeide paa Bergenhuus Fæstning, men denne Dom skal ikke endnu være bleven hann forkyndt paa Grund af at han undveeg forinden Sagen var sluttet.

 I Stiftets Efterlysning af 20 Junii d.A. erfares af samme Gjæst Baarssøn har i Fahrsund givet sig Navn af Andreas Olssen Hildestad, og dette giver mig Anledning til indsluttet at tilbagesende den mig under 16 May sidstleden tilsendte Retts Udskrivt betræffende hans Foregivende at være fød i Jondahls Sogn, saavel som ogsaa Herr Provst Kahrses Erklæring at dette Opgivende er urigtig.

 Endeligen troer jeg at skylde mig selv at anmærke at Aarsagen hvorfore jeg saa sildig har kunde fremsende saavel Herr Provst Kagrses Erklæring, som det nu optagne Forhør, har været, at Stiftets Brev af 16 May først indløb mig ved Slutningen af Junii Maaned, ved min Hjemkomst fra Sommertingene, og at jeg ligeleeds først modtog Forhøret nu ved min Hjemkomst fra de extraordinaire Tinge i Hardanger.

 Kaarevig d. 24 August 1814    ærbødigst

        Budtz

Til

Det høje Stift i Bergen

Til toppen

Til kronologisk oversikt over Gjest Bårdsens "levnedsløb"