Spedalskhedens arvelighed.

Tilbake til Lepra-menyen

Gentagne gange har jeg udtalt mig om dette emne, senest ved den 8de internationale lägekongres i Köbenhavn 1884. Når jeg har bekämpet den hidtil rodfästede mening om spedalskhedens arvelighed, har jeg for en väsentlig del stöttet mig til teoretiske betragtninger, idet jeg har gået ud fra den antagelse, at spedalskheden er en specifik sygdom, fremkaldt ved bacillus lepræ, og påstået, at en specifik sygdom ikke kan väre arvelig. Jeg har dog allerede i min indberetning til det medicinske selskab i Kristiania, trykt som 9de hefte af Norsk magazin for lägevidenskab, 3dje räkke, 4de bind, 1874, påpeget, at vi i vort land har steder, hvor der burde väre en hel del spedalskhed, hvis sygdommen var arvelig, fordi der sammesteds findes en hel del mennesker, der enten direkte nedstammer fra spedalske eller har närmere eller fjärnere spedalske slägtninge; specielt gjorde jeg dette gjäldende for Bergens vedkommende. Tillige gjorde jeg den gang, i anledning af afdöde prof. BOECK's undersögelser i Amerika, opmärksom på, at disse undersögelser ingenlunde beviste sygdommens arvelighed, som prof. BOECK mente, med at der for et sådant bevis fordredes, at mennesker, födte i Amerika, men af spedalsk afstamning, var blet spedalsk der under sådanne omständigheder, at smitte kunde udelukkes. I Amerika, kunde nemlig ingen anden af de mange antagne årsager til sygdommen gives skylden. Det har derfor lige siden den tid väret mit önske at kunne anstille undersögelser desangående i Amerika. Det norske storting fandt ikke at kunne indrömme mit andragende om understöttelse til at foretage en sådan reise; men min ven dr EDVARD BÖCKMANN i S:t Paul, Minnesota, har af interesse for dette spörgsmål ved sin gavmildhed sat mig istand til i dette år at göre en rejse derhen og undersöge forholdene i de norske settlementer. Det er resultatet af disse undersögelser, jeg nu skal forelägge läseren.

Hvis spedalskheden var arvelig, måtte der nu i Nord-Amerika findes en hel del spedalske; ti blandt de derhen udvandrede nordmänd har der ikke allene väret en hel del spedalske, men også, og det rimeligvis i endnu större antal, slägtninge og direkte afkom af spedalske i Norge. Materialet for arveligheden at göre sig gäldende på må derfor väre adskilligt stort.

Da det må väre af interesse at ha fuld besked på både antallet og navnene af alle de spedalske, der er indvandret til Amerika fra Norge, skal jeg nedenfor gi en fortegnelse over alle dem, vi kender til. Denne listes fuldständighed skyldes oplysninger, jeg har fået af de herrer dr KNUT HÖEGH i Minneapolis, tidligere i La Crosse, og dr CHR. GRÖNVOLD i Goodhue county i Minnesota, hvilke bägge to har vist denne sag särlig opmärksomhed under deres lange ophold i Amerika.

De efterstående vides at väre udvandrede spedalske fra Norge til Amerika.

Hertil kommer endnu nogle tilfälde, som jeg har seet i Amerika, og som jeg skal meddele lidt omständeligere.

152. Severin Olsen Omlelen fra Overhalden, 41 år gl., bor när Baldwin i Wis., kom til Amerika i 1869 og märkede sygdommen först for 12 år siden, da der kom et sår på läggen. Knudet form med sår i ansigtet og andetsteds. Kender ingen spedakske i familjen.

153. Sivert Andersen Ly fra Kolvereid, bor när Salem i Wisc., kom til Amerika våren 1848, 22 år gl. Efter secessionskrigen, i hvilken han deltog som soldat, oppdagede han i 1865 en fölelseslös flek på venstre lår ovenfor knäet; under krigen havde han märket nogen nummenhed langs ulnarranden af bägge händer, men ikke andset det videre. Senerehen ögede anästesien i händer og födder, men han var frisk forresten. Han ved intet om at ha havt morfäa-flekker tidligere. For omtr. 5 år siden begyndte der at komme knuder i ansigtet, som nu helt over er bedäkket med sådanne. I vinter begyndte han også at bli häs. Hans far blev efter hans sigende rimeligvis spedalsk nogle år för hans afrejse fra Norge. Han har 3 döttre, 2 gifte og en ugift. Ingen af de gifte har börn, den ene, nu enke, var hjemme hos faren og fremböd et i alle henseender sundt og friskt legeme. De to andre döttre skal også väre friske.

Dette tilfälde er interessant for så vidt det viser, at sygdommen har taget den samme gang i Amerika som i så mange tilfälde her i Norge. Den er begyndt som anästetisk og har siden gået over til den knudede form. Når sygdommen virkelig har begyndt, er det umuligt at vide, da pat. intet kan oplyse om de flekker, han utvivlsomt har havt.

154. Andrew Pedersen Fimreite, 23 år gl, knudet, kom til Amerika 1 år gl, bor ved First Lake, när Stoughton, Wis. Moderen frisk og efter hendes sigende hendes familje ligeledes. Bedstefarens 2 söstre döde spedalske. Andrew var efter moderens sigende frisk lige til 15 års alderen, da hun bemerkede en blålig farving af huden, särligt i ansigtet, når gutten havde väret i bad; der er 7 söskende, de 6 andre friske. Moren ved ikke af, at han i Norge har väret sammen med spedalske; imidlertid var hans morbror spedalsk og levde, da gutten endnu var i Norge.

155. Johannes Pedersen Ølnäs fra Sogndal, vel 50 år gl, 5 mil syd fra Cambridge, Wis., fik året efter ankomsten til Amerika for 24 år siden röde flekker i ansigtet og på brystet, og omtrent samtidig begyndte der at komme anästesi i händerne, og musklerne blev atrofierede. Senerehen kom der sår under fodsålerne. Både af händer og födder er der värket ud ben. Kone og börn friske.

156. Brita Horstad fra Sundalen, när Hatton, Dak., havde under et ophold på Tromsö rosen i händer og födder og blev den gang efter mandens sigende anästetisk. Selv kan eller vil hun ikke gi nogen besked og sin sygdom, idet hun påstår förste at väre blet syg for 2 år siden. Ansigtet med ar efter knuder, ingen öjenbrynshår. I venstre cornea en knude, palpebræ lammede. Händerne anästetiske med knummede fingre; lillefingeren på venstre hånd väk. Hun har en datter, 16 år, frisk.

157. Jakob Sliper fra Mosviken, 6 mil nord fra Hawley, Clay Co, Minn., kom til Amerika for 21 år siden; han kan eller vil ikke gi besked om sygdommens begyndelse. Han vil aldrig ha havt flekker og påstår, at han efter for 5 år siden at ha ligget i gigt hele vinteren blev anästetisk i händerne, hvis fingre nu er stark krummede og muskulatur atrofisk. For 2 år siden fik han et sår under den ene fod, som har väret tilhelet og er brudt op igen flere gange. Han ser frisk ud, trods lammelse af öjenlågene og nogen slaphed i ansigtet.

158. Ole Eriksen fra Vermland, 4 mil vest for Renville, Minn., kom til Amerika for 9 år siden og fik under overrejsen udbrud af knuder i ansigtet; havde för den tid flere år lidt af smerter i arme og ben. Han arbejdede for 30 år siden i Elverum, men påstår ikke at ha set spedalske der. Er nu 53 år gl, har store ulcrerende knuder i ansigtet og på läggene.

159. Anne Olsdatter Rönneid fra gården Ølsnäs i Sogndal, när Rushford, Minn., kom til Amerika for 17 år siden og merkede spedalskheden for 15 år siden; der kom udslag i ansigtet og hovenhed i födderne. Hun har nu små, svindende knuder i öjenbrynene, fordunkling af bägge corneæ men ingen knuder her; ar på läggene efter sår, anästetisk i händer og födder, begyndende muskelatrofi i händerne. Hverken hun eller moderen kender nogen spedalsk i slägten eller kan gi nogen besked om omgang med spredalske.

Foruden disse 8 findes der efter al rimelighed endnu nogle tilfälde i Minnesota og Dakota, kanske også i Wisconsin, ialfald meddelte dr E. BÖCKMANN mig, at han havde set en spedalsk kvinde i Dakota denne sommer, men jeg har desvärre mistet den notis, jeg fik af ham, og i närheden av Fergus Falls i Minesota skal der efter dr MAGELSENS udsagn väre en spedalsk kvinde. Iowa fik jeg ikke tid til at berejse, så om forholdene der kan jeg intet sikkert berette. Jeg har fået en del brev derfra, der melder om mistänkte spedalske, men dette er selvfölgelig intet at stole på, skönt vistnok mere end på diagnosen af spedalskhed stillede af amerikanske läger; jeg har set to slige tilfälde og bägge patienter led af slemme former af syfilis.

Der er mig endvidere bekendt i Vermon Co, Wis., 2 afdöde spedalske, nemlig

160. Mathias Nilsson Nästdal, hvis söster Anne Marie döde spedalsk i Norge; han var spedalsk ved ankomsten til Amerika.

161. Ellef Asbjörnsen Fortun fra Sogn, der blev spedalsk lige ved ankomsten til Amerika.

Forholdene i Iowa har jeg som sagt ikke havt tid til at undersöge, men vi har nu ialfald mindst 161 spedalske, indkomne fra Norge til Amerika. De to svensker regner jeg med som norske; for den enes vedkommende, n:r 158, er det ialfald sandsynligt, at han har fåt sin sygdom i Elverum. Af alle disse lever, foruden de ovenfor opregnede 8, såvidt jeg har kunnet finde, kun Marthe Grisnäs, Eyvind Alfsen Myre, Erik Larsen Nyland, Kristofer Kjönö og Martin Danielsen Brenna, som jeg har set alle. Denne sidste pat. meddelte, at han kom til Amerika for 12 år siden og året efter merkede sin spedalskhed. Imidlertid var han opfört som spedalsk på vore lister i året 1876 med tre års sygdomsvarighed.

Dette tilfälde viser, hvor meget eller rettere hvor lidet man kan stole på de spedalskes opgivender om sygdommens begyndelse; det samme viser tilfäldet n:r 156, hos hvem sygdommen åbenbart har begyndt i Norge, mens hun selv påstår, at den först begyndte for 2 år siden.

Betänker man nu, at afdöde prof. BOECKs angivelser om spedalskhedens udbrud eller begyndelse hos de af ham iagttagne patienter efter deres ankomst til Amerika udelukende beror på deres eget udsagn, så vil man forstå, at disse opgivendes har lidet värd, og dette forringer betydningen af tilfäldene som talende for arv, end mere end den af mig tidligere fremhävede omständighed, at et tidsrum af 10-15 år mellem muligheden for smitte og sygdommens tilsyneladende udbrud ingenlunde udelukker hin mulighed. Jo mere jeg beskäftiger mig med denne sygdom, desto mere overbevist blir jeg desuden om, at vi endnu ikke kender dens förste symptomer. Det er meget mulig, at det, som DANIELSEN og BOECK i sit arbejde over spedalskheden kalder for sygdommens prodomer virkelig er symptomer af sygdommen; i tilfälde 158 findes der en antydning i den retning; men ulykken er, at deslige smerter ikke af os kan diagnosticeres som muligens beroende på spedalskhed, för sygdommen allerede viser slige tegn, at vi ikke längere er i tvivl om diagnosen. Er nu altså disse prodromer, almindeligvis reumatoide smerter, virkelige symptomer af spedalskheden men ikke diagnosticerbare som sådanne, så peger dette i den samme retning, at sygdommen er begyndt hos patienterne, för de selv eller andre kan erkende det. De af mig iagttagne tilfälde af sygdommen, i hvilke denne först er kommet i dagen längere tid efter ankomsten til Amerika, beviser da selvfölgeligt ikke mere med hensyn spedalskhedens arvelighed end prof. BOECKs. Men disse tilfälde viser en anden interessant ting, den nemlig, at det vil väre umuligt at hindre indvandring af spedalske, da disse kan komme ind uden selv at vide om deres sygdom, og uden at selv med sygdommen fortrolige läger vilde väre istand til at diagnosticere den.

Träkker vi fra de 11 tilfälde i Iowa i den foranstående fortegnelse, har vi igen 150 spedalske indkomne til Amerika, og hertil kan endnu föres fölgende av BOECK sete spedalske, der ej findes i listen.

Det blir ialt 156 spedalske invandrere til Wisconsin, Minnesota og Dakota. Af disse har jeg kunnet opspörge og se 13, og jeg skulde meget betvile, at nogen i Wisconsin eller Minnesota har undgået mig uden måske den för omtalte, af dr MAGELSEN påpegede kvinde ved Fergus Falls, men denne ligesom den af dr BOECKMANN i Dakota sete spedalske kvinde måtte da også föres til de invandredes tal. Muligvis kan der også i Dakota, som jeg kun for en mindre del har berejst, og ude i Montana findes nogle få spedalske, men da disse i så fald rimeligvis måtte föres både til de indvandredes og genlevendes tal, så vilde forholdet mellem genlevende og indvandrede derved ikke väsentligt forrykkes. Jeg har ikke fundet spedalskhed hos nogen i Amerika födt og heller ikke nogen antydning til sygdommens overförelse der, således som tilfäldet var for prof. BOECK. Mange af de ovenfor opregnede spedalske har efterladt sig tildels talrigt afkom, men af det er ingen blet spedalske i Amerika, såvidt jeg har kundet erfare. Jeg har selv set en hel del av disse personer og kunnet overbevise mig om deres helbredstilstand.

Den af prof. BOECK i Kenyon iagttagne Kristen Bendixen Nistad har efterladt en talrigt afkom, som jeg overalt har fundet i besiddelse af blomstrende sundhed; og der er börn, börnebörn og börnebörns börn.

En bror af Kristen, Ole Nistad, traf jeg i Dakota, og han såvälsom alle hans börn og börnebörn er friske.

En af Kristens dötre, Ingeborg, er gift med Sjur Markusen Dyrdal, hvis bror döde spedalsk, og som desuden har havt en spedalsk för i slägten. De har 10 börn, der alle er friske, nogle af deres börn er gifte og har börn, alle friske.

Kristens sön Bendik har 5 friske börn.

Gertrud Lid, 82 år gl, fra Arnefjord, havde et söskendebarn, Ån, der var spedalsk. Gertrud har 7 barn, af hvilke flere igen har börn, alle friske.

Den spedalske Sjur Stamdal har efterladt 9 börn, af hvilke jeg kun så et, Brita Finne, der bor i Goodhue Co, Minn., og har 9 friske börn; hun påstår, at alle hendes söskende og deres börn er friske. Hun har desuden 2 söskendebörn i Amerika, börn af hendes spedalske farssöster; bägge disse ere friske og ligeledes deres 5 börn.

Eyvind Alfsen Myres far var spedalsk; hans to brödre og han selv blev först spedalske efter ankomsten til Amerika; han har en söster, der blev gift med Nils Rabbestöl og har 6 friske börn, som jeg har set.

Thomas Mikkelsen Feten fra Balestrand kom til Amerika 7 år gl; da var hans mor spedalsk. I 14 års alderen fik han udbrud af flekker, og siden er han blet anästetisk, er nu 38 år gl. En bror af ham bor i Iowa og er frisk; en söster död og efter hende en sön Andrew, som arbejde på Svaleim og er frisk. Konen på Svaleim er halvsöster til Thomas' mor; 2 farsöstre af dem var spedalske. Svaleimskonen har 10 friske börn, af hvilke jeg så et par og deres börn, også friske.

John Hönsi blev i 1844 indlagdt i S:t Jörgens hospital som spedalsk; han var fätter til Arne Lindes kone, Anne Hove fra Vik. John Hönsi's to bröder bor i Iowa, friske, og Arne Lindås' börn er alle friske.

Hans Lindås fra Herdöen var spedalsk ved ankomsten til Amerika, og hans datter Martha blev spedalsk året efter ankomsten. Hans's söster Signe spedalsk i Norge. Ialt 6 söskende, den ene, Mathianna, kom til Amerika i 1851, har 5 levende og friske börn; en söstersön Hans Olsen Hufer döde spedalsk i Haugesund, alle de andre sösterbörn friske, de fleste af dem i Amerika. Prof.-r1) i Madison er gift med en datter af den spedalske klokker O. Flugum i Sogndal; han har 6 friske börn.

Ole Kristensen Kalstad havde to spedalske sönner. Sönnen Ole bor i Pine Grove i Vernon Co, Wis., og er frisk; en söster gift med Erik Hanehaug i Dane Co, Wis., frisk, ligeså broderbörnene, der bor ved Lodi i Dane Co, og ligeledes broderen Johannes, Marshall Co, Dakota.

Efter den spedalske Anne Seim er der 6 friske börn i Amerika; 2 af dötrene gifte i närheden af Stoughton i Wis.; jeg så den ene af dem og hendes börn, alle friske; der var desuden også en hel del spedalskhed i mandens slägt i Norge.

Ellef Asbjörnsen Fortum i Vernon Co, Wis., blev spedalsk lige ved ankomsten til Amerika; der er 4 brödre og en söster af ham i Amerika, alle gifte; de har tilsammen 22 börn, alle friske. Efter Ellef er det 3 börn, der var friske; kun havde den yngste sön havt paralysis infantum og var halt derefter. Ellefs mors faster, Maria Henriksdatter, var også spedalsk, og hendes sön döde spedalsk 13 år gl.

Nils Gundersen Hjelbräkke eller Kvamme fra Nästdal havde fölgende börn:

Anne Marie, död spedalsk i Norge.

Mathias, spedalsk rimeligvis allerede ved afrejsen fra Norge, ialfald sikkert 2 år efter ankomsten til Amerika.

Andrew og Martin, gifte i Amerika, med 6 og 8 börn, alle friske.

Johannes, ugift, frisk.

Nikoline, gift med Henrik Endestad, frisk, om börn vides ej.

Martha Grisnäs i La Croix Co, Wis., har 3 friske börn, 33, 28 og 24 år gl.

Kristofer Kjönö fra Fröyen kom til Amerika i 1871, 46 år gl, har värt spedalsk siden 12 års alderen. Han har 2 brödre i Amerika, Anton og Ole, med 3 og 4 börn, alle friske.

Jörgen Schelderup fra Melö sogn, Rödö, lå på Reitgärdets plejestiftelse, gift med Anne Marie Helgesdatter Keppen fra Bindalen, der også lå på Reitgärdet; hun döde i januari 1888. De har en 11 år gl sön, som er frisk. Konens to brödre Tor og Halvord bor i Amerika og har 4 og 2 friske börn.

Man kan nu sige om alle disse her opregnede tilfälde, at lignende kan man finde her i Norge, og når jeg vilde indvende at blandt så pas talrige personer, der nedstammer direkte fra spedalske eller er i närt slägtskab, med sådanne vilde man i Norge ialfald finde nogle, färre eller flere spedalske, så vilde man rimeligvis svare, at det var en ubeviselig påstand. Det skal jeg også villigt indrömme, ti jeg kunde for tiden let risikere, at en kollega samlede sammen et lignende antal tilfälde af samme beskaffenhed her fra landet; men jeg tror sikkert at kunne påstå, at man ikke vilde ha kunnet göre det for 20 år siden, ti den gang iagttog man endnu ingen forsigtighedsregler for at beskytte sig mod spedalskheden, hvad man nu derimod har begyndt at göre.

Hovedsagen for os her er imedlertid den, at det ikke har lykkets at finde et eneste tilfälde af spedalskhed i Amerika, der kan henföres til arv. For at dette skulde väret tilfäldet, måtte man blandt de teml. talrige personer, jeg har set, der er kommet ud af de forhold, under hvilke spedalskheden hos os erhverves, ha fundet om også blot en eneste, der var blet spedalsk. Arvelighed er en så sejg ting, at den ikke kan ödelägges ved at menneskene flytter til Amerika fra Norge. Der må altså väre en andren grund for, at den supponerende arvelighed ikke gör sig gäldende derover.

Af den foregående fremstilling vil man ha set, at spedalskheden ikke kan trives i Amerika blandt nordmändene trods en teml. rigelig tilförsel.

Af 156 didhen komne spedalske er der for tiden ikke mer end 12, kanske 14 tilbage, der endnu ikke er döde. Ingen er derover blet angrebet af sygdommen, og ingen har efterladt den som arv til sine efterkommere. Hvoraf kan dette komme? Man kan ikke gi klimatet skylden, ti af de få sygehistorier, jeg har meddelt, ses det tydligt nok, at spedalskheden hos dem, som har den, trives og udvikles akurat som her hos os.

Jeg indbilder mig, at forklaringen er meget enkel og grej. Jeg har under mine rejser derover set mange landsmänd, specielt bönder, farmere, og ikke mere end et eneste sted har jeg fundet vore bönders konservative tilböjeligheder således vedligeholdt, at der var skiddent i huset, og det merkeligt nok hos en antageligvis velstående farmer. Ellers fandt jeg overalt en exemplarisk renslighed såvel hos personer som i husene, og om ikke af andre grunde må jeg lovprise den amerikanske civilisation, at den kan läre norske bönder renslighed. Husene er også i Amerika större og rummeligere en her hjemme, således at alle de spedalske, jeg har set derover, havde deres eget rum og deres egen säng; og mere behöves der rimeligvis ikke for at beskytte sig mod erhvervelse af spedalskhed ved smitte.

Som allerede tidligere er nävnt vilde jeg med mere tid til min rådighed utvivlsomt ha kunnet finde endnu mange mennesker i Amerika, der nedstammer fra spedalske eller har sådanne slägtninge i Norge, og som alle er frie for sygdommen. Men allerede de ovenfor fremstillede resultater af mine undersögelser, forekommer det mig, beviser tilfulde, at spedalskheden ikke er arvelig.

__________

1) Denne professor som Armauer Hansen av en eller annen grunn ikke vil nevne ved navn, het Johannes Thorbjørnsen Ylvisaker og var gift med sambygdingen Christi (Kari) Olsdatter Flugum.

Tilbake til toppen