Munk

Litteratur:
S. H. Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bd. I. s. 7 -14
Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)
Odd Handegaard: Vår felles slektshistorie. CD.

Diplomer

1. Innledning

Ved en ren tilfeldighet kom jeg over et utdrag av et skifte etter Anna Ruberg. Kilden var annenhånds, nemlig en notat i postmester Jens Collins notater. For å få tak i selve skiftet ble Statsarkivet i Trondheim kontaktet. Det viste seg da at skifteprotokollen for denne tiden manglet, trolig gått tapt under bombingen av Kristiansund i 1940.

1725 9/2 sluttet Skifte efter sal. Anna Ruberg Sr. Povel Olsens (i Lillefosen) - Af det erfares at Sr. Christopher Jortsen paa sin Broder Sr. Niels Jortsens Vegne |hvis Tilstand er bekjendt| var Stervboet skyldig 969 Rd. 12|. som til Lieutenant Abel blev udlagt v hans Kjærestes hos Sr. Povel Olsen udestaaende Arv. Samme haver Povel Olsen for egen Regning og Re? paataget sig selv at være ansvarlig.

Så dukket neste notat opp:

1725 9/2 Skifte sluttet efter Povel Olsens (i Lillefosen) d2 Hustru Anna Ruberg og observeres af det at Sr. Christopher Jortsen paa sin Broder Sr. Niels Jortsens Vegne hvis tilstand er bekjendt var Stervboet skyldig 969 R. 12 s. som til Lieutenant Abel blev udlagt i hans Kjærstes hos hr. Povel Olsen indestaaende arv. kfr. Seddel Munch.

Og under "Seddel Munch" dukket 3 tettskrevne ark med liten skrift opp. Det gjorde det mulig å rekonstruere det meste av skiftet etter Anna Ruberg, som i sitt første ekteskap var gift med Sigvart Munch. I arbeidet med å kartlegge personene som var nevnt i dette skiftet ble det også samlet inn bakgrunnsstoff for slekten Munk. 

2. Sigvart Munks slekt

Slekten Munk av våpen levde i Gudbrandsdalen fra 1400 - tallet som bønder. Den var særlig knyttet til Lom og eide til sine tider ganske stort jordegods. Slekten førte i perioder slektsnavnet Munk, etter hvert ble gardsnavnene brukt som etternavn. Slekten Munk eide flere gårder i Romsdal. Finne-Grønn hadde et oppsett til den eldre slekten Munk, den synes ikke å stemme helt. Under er det derfor satt opp en del mulige alternativ i tabellform, og hvilke opplysninger som er funnet om den enkelte. 

Finne-Grønn Smør Munk/Elgjarn

Gisbrikt Guttormssøn
gift med Sigrid Pedersdatter

 

?

Henning Guttormsen (Munk) av vaaben
Gift med nn Haldorsdatter

Laurents Henningsen Munk(f 1480 -  f.1519)
Gift med Hustru Birgitte Henningsdatter

 

 

 

Jon Ragnvaldsson [Smør]
gift med Ulvhild?

Torgaut Jonson Smør
gift med Gjertrud Guttormsem

Ulvhild Torgautsdatter Smør
gift med Bengt Nikolaisen

Guttorm Bendikson

Henning Guttormsen
gift med nn Haldorsdatter?

Birgitte Henningsdatter
gift med Laurents Olavssøn Munk(f 1480 - f.1519)

Troen

Erlend Troenssøn

Olav Erlendsson n. 1480.

Laurents Olavssøn Munk(f 1480 - f.1519)
gift med Birgitte Henningsdatter

 

 

2.1 Gisbrikt Guttormssøn

Gift med Sigrid Pedersdatter
Barn: Ingebjørg, Elin.

Finne-Grønn skriver om Henning Guttormssøn [Munk]: "han kan vel tænkes at ha været en sønnesønn av den Gisbrikt Guttormssøn paa Andvord i Lom, der nævnes som lagrettemand 24/4 1418, 8/2 1442 og endnu 8/11 1444. I et skindbrev av 25/1 1437meddeles at han 18 aar tidligere ved haandslag hadde tilsagt biskop Anbjørn av Hamar, at kapelkirken, som var blitt flyttet fra hans gaard Andvord og til Skiaaker skulde forbli upaatalt av ham og hans arvinger. Etter dette maa han være født et godt stykke ind i 1300 - tallet, og forsaavidt kan passe godt til at være farfar til Henning Guttormssøn".

I DN XXI s. 247f datert Ofstigsbø på Lom 3/1 1431, får vi  trolig navnet på to døtre av en Gisbrikt, nemlig Ingebjørg og Elin. Gisbrikt er trolig den Gisbrikt Guttormssøn som er nevnt over. Henning Guttormssøn er også nevnt i det samme diplomet.  Han kan være den Henning som Finne-Grønn omtaler som sønnesønn av Gisbrikt.

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b. XXI s. 247f   Dato: 3. januar 1431. Sted: Ofigsbø på Lom. Nr. 322

Sammendrag: Ingebjørg og Elin Gisbriktsdøtre kunngjør at de har solgt Andres og Eiliv Hallvardssønner det de eide i Flå i Bøverdalen på Lom, og at de har fått full betaling. Innseglet av Henning Guttormsson og Einar Torsson.

Navn:
Personer:
Ingebjørg og Elin Gisbriktsdøtre, Andres og Eiliv Hallvardssønner, Henning Guttormsson og Einar Torsson
Sted/gård: Flå i Bøverdalen på Lom

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.I s. 550 Dato: 25 Januar 1437. Sted: Mo [Lom].  Nr. 758

Sammendrag: Bisp Peter af Hammer stadfæster i alle Dele sin Formands Bisp Sigurds Gavebrev om Kapellet i Andvord, som han lod före til Skedaker i Nord-herred paa Lom. (jfr. næste No.)

Navn:
Personer: Bisp Peter af Hammer, Visp Sigurd
Sted/gård: Skedaker, Nord-herred på Lom, Andvord

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.I s.550 Dato: 25 Januar 1437. Sted: Mo [Lom]. Nr. 759

Sammendrag: Halbjörn Reidulfssön, Korsbroder i Hammer, og 4 Lagrettemænd vidne, at de for vist 18 Aar siden vare paa Mo (Lom) Prestegaard, da Gisbrekt Guttormssön i Andvord tog Biskop Anbjörn i Hammer i Haand paa, at Kapelkirken, som efter Bisp Sigurds Bud var flyttet fra Andvord til Skedaker, skulde blive upaatalt af Gisbrekt og hans Arvinger. (jfr. foreg. No.)

Navn:
Personer:
Halbjörn Reidulfssön, Sigurder Petersson. Biærne Olafsson Taralder Berdorsson ok Haluard Sigurdæsson Gisbrekt Guttormssön, Biskop Anbjörn i Hammer, Bisp Sigurd
Sted/gårder:
Mo (Lom) Prestegaard, Andvord, Skedaker

Brevtekst (fra den trykte utgaven.

 

I diplom datert 22/2 1440 på Mo (Lom) får vi vite at Gisbrigt  er gift med Hustru Sigrid Petersdatter. Siden hun tydeligvis bærer Hustru - tittelen er hun av adelsslekt.

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b. IX s. 259f   Dato: 22 Februar 1440. Sted: Mo (Lom). Nr. 277

Sammendrag: Den Hammerske Biskops Official dömmer i Biskoppens Nærværelse i en Sag mellem Sira Anund Aasulfssön, Prest paa Mo (Lom), og Gisbrikt Gudthormssön paa hans Hustru Sigrid Petersdatters Vegne angaaende Gaarden övre Helgestad, hvoraf ved Vidner og gamle Kirkeregistre 4 Koleier bevistes at tilhöre Kirken og Presten paa Mo, hvem de derfor tildömmes, to til hver, da Gisbrikt ingen tilfredsstillende Modbeviser kunde fremföre.

Navn:
Personer: Sira Anund Aasulfssön, Gisbrikt Gudthormssön, Sigrid Petersdatter
Sted/gård: övre Helgestad

Brevtekst (fra den trykte utgaven

Gisbrikt Guttormssøn er lagrettemann i 1444 på Mo (Lom). Han vitnet også om Lucia Sigurdsdatters slektskapsforhold.

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b.III s. 564f     Dato: 8 november 1444. Sted: Mo (Lom).

Sammendrag: Tre Mænd kundgjöre et af Haldor Sigurdssön optaget Prov om Baard og Arnald Jonssönners og Peter Gudleikssöns Slægtskabsforhold til Lucia Sigurdsdatter. (jfr. næste No.)

Navn:
Steinar Esteinsson, Eriker Alfson, Gisbrikt Gutthormsson, Haldor Sigurdssön,  Baard Jonssön, Arnald Jonssön, Peter Gudleikssön, Lucia Sigurdsdatter, Sig[rid] Pedhersdotther Ge[irtr]uudh Eilifsdotther, Sunnifuæ Olafsdotter

Brevtekst (fra den trykte utgaven):
Ollum monnum theim sem thettæ bref sea ædhæ høyræ sendher Steinar Esteinsson Eriker Alfson ok Gisbrikt Gutthormsson logrethemen q. g. ok sinæ ydher kunnikt gerandhe at mer varum j klukarestofonne a Monum a rettom stempnæstadh a Loom a laugardaghen nest firir Marteins messo koma ther a stempno firir os af einæ halfuo Bardher oc Arnaldher [Jons]synir en af adræ halfuo Peder Gudlæykson mædh sinum skyldar vitnum logligæ firir stempdhum [huersu] skylder their varo Lucii Sigurdæ dotthor. tok tha Haldor Siugurde[son thau fiugur] vitnæ som sa hæitha oc a book sworo mædh fullum bokar eidæ Gisbrikt Gutthormsson Sig[rid] Pedhersdotther Ge[irtr]uudh Eilifsdotther ok Sunnifuæ Olafsdotter at thau [wissu thet] firir gudi sath vera at S[iugurder j] Aukrust [war] brodher fyrnemdhar Lucia sambaren badhe til fadhur oc modhor f .............. theiræ Ba[rdz] oc [Ar]naldz fyrnemdhum brødrum [withum mer oc] thet firir gudi [sa]th [uera at] their ero skilgetnær oc af skilgetnum vt komnær en Peder Gudlæykson war brodher tidh nemdar Lucii modhor oc skilget-
thin f[adhur fadher theira] Pedher Gudlæy(k)son ............ [wi]thum mer oc thet firir gudj sath wera at han er skilgiethin oc af skilgethnu wt ko[men] oc til meiræ sannindhe sakar sether ek Haldor Siugwrdson som thetta prof tokh mit inzigle mædh þessa goda manna inzigle er ner varo tha ek thetta prof tok firir thettæ bref er giort war a Monum a sunnædaghin nest firir *Marsteins messo anno dominj mo cdo xl iiii.

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b.III s.565f Dato: 28 Novbr. 1444. Sted: uden Sted.


Sammendrag:
Haldor Sigurdssön kundgjör, at han har hört Vidnesbyrd om, at Lucia Sigurdsdatter i sin Helsot erklærede sin Frænde Peter (Gudleikssön) for sin Arving, og at hun havde benegtet, at der var udstedt noget ældre Brev om hendes Gods. (jfr. foreg. No.)

Navn:
Haldor Sigurdssön, Lucia Sigurdsdatter, Peter (Gudleikssön)

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Konklusjon:
Det kan ikke påvises noe slektskapsforhold mellom Gisbrikt Guttormssøn og Henning Guttormson [Munk] ut fra dette materialet. 

 

3.1 Jon [Smør] (ca. 1280 - 1328)

Hadde to sønner, Ragnvald og Hallvard, trolig også en tredje Torgaut. 

Jon (Smør) g. m. Ulfhild?
Halvard Jonsson Smør g. nn Ølversdatter Ragnvald Jonsson  Torgaut Jonsson g. Gjertrud Guttormsdatter

Smør-ætta tilhørte høgadelen i Norge, Medlemmene av ætta eide mye jordegods, særlig på Vestlandet. I slekta var riddere, riksråder og andre fremstående menn. Hvem som var far til Jon er usikkert. Historikeren P. A. Munch sier at Jon Ragnvaldsson var Smør-ættas første kjente mann. Seinere er det blitt spørsmålstegn ved dette. 

Jon var ridder og riksråd. Han var mellom de fremste og mektigste i landet. Han var galdkjer i Norges største by, Bergen. I 1295 møtte han på Hindsgalv kongsgård i Danmark og medundertegnet våpentilstanden mellom Norge og Danmark. Året etter stadfestet han sammen med kong Erik et forlik mellom erkebiskopen i Nidaros og hans domkapittel. 1297 var han med ved flere store saker i Trøndelag, og i 1305 vitnet han om dronning Eufemias medgift.

Han eide jord, bl.a. i ytre Sunnfjord. Dette godset ble i 1300 pantsatt i 5 år til Munkeliv kloster, og aldri innløst.

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b.II s.52     Dato: 18 Oktbr. 1300. Sted: uden Sted.  Nummer: 58.

Sammendrag: Jon Ragnvaldssön sælger til Abbed Ronolf og Munkeliv Kloster i Bergen sine Gaarde i Sundfjord: Askrod, Sund, Espeseter, Nes paa Broö og Rossanes paa Bremanger, hvilke han inden 5 Aar har Ret til at gjenlöse.

Brevtekst (fra den trykte utgaven

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b.XII s.20     Dato: 18 Oktbr. 1300. Sted: [Bergen?]  Nummer: 25.

Sammendrag: Jon Ragnvaldssön (Smör)* sælger til Munkelivs Kloster og Abbed Ronolf forskjellige Gaarde i Sundfjord nemlig Askrod, Sund, Espeseter, Nes og Rossanes (alle formentlig i Kinns Prestegjæld), hvilke han har Ret til at indlöse efter 5 Aars Forlöb.

Brevtekst (fra den trykte utgaven

* Smør står ikke i den trykte teksten, må være tillagt senere som en tolkning.

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b.II s. 35     Dato: 15 Marts 1297. Sted: Nidaros  Nummer: 40.

Sammendrag: Jon Rognvaldssön, Audun og Baard Vigleikssönner og Eilif Lagmand (i Nidaros) udstede et Vidnesbyrd om Nidaros Chorsbrödres Forlig med Eilif Bonde Skodra om de 6 Spand i Gaarden Vold i Rennabu m. m., som hans Broder Herr Markus (Dylla) i sit Testament havde givet til Kirken og Chorsbrödrene. (jfr. No. 41. 42. 64.)

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

3.2 Torgaut Jonssøn Smør (      - e. 1380)

Gift med Gjertrud Guttormsdatter.
De hadde barna: 
a. Klas Torgautsson, riksråd i 1398. Brukte Smørvåpen.
b. Ulfhild Torgautsdatter
c. Eiliv Torgautsson, riksråd, nevnt 1392 - 1402.

P. A. Munch skriver at Torgaut synes å ha hjemstavn i Borgesyssel. Han hadde jordegods på Romerike, Oslo syssel og Vestfold. I 1353 var han i dronning Blanchas tjeneste, riksråd i 1369 og 1371 - 73 hirdstjore på Island. Brukte Smørvåpen. (Kilde: Vår felles slektshistorie av Odd Handegaard. CD  - i følgje registeret  s. 109.)
Leivstad derimot fører derimot opp kun 2 barn av Torgaut:
1) Ulvhild Torgautsdatter, gift med Benkt Nikolasson
2) Eiliv Torgautsson g.m. Gunhild Agmundsdatter.
(Geir I. Leistad: Nesøya og nesøygodsets eiere i middelalderen og tidlig nytid - i Asker og Bærum historielag. Skrifter 37, 1997)

3.3.Ulvhild Torgautsdatter Smør

Gift med Benedikt Nicolasson.

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.IV s.519   Dato: 23 Marts 1400. Sted: Sæm. Nr: 706.

Sammendrag: To Mænd kundgjöre, at Eyvind Guttormssön solgte til Hustru Ulfhild Thorgautsdatter 6 Öresbol i söndre Hval i Haugs Sogn i Vangsbygden paa Ringerike.

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.VI s.404  Dato: 17 Marts 1406. Sted: Sæm. Nr: 366.

Sammendrag: To Mænd kundgjöre, at Helge Gunnarssön og hans Hustru afstode til Hustru Ulfhild Thorgautsdatter 2 Aurebol i Gaarden söndre Hobolstad paa Eker, som hans Fader havde afhændet til hende i Kongens Sagöre for en Baad.

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI) b.VI s. 411 Dato: 14 Juni 1411   Sted: Haug Nr 377 

Sammendrag: Fem Mænd kundgjöre et Mageskifte mellem Hustru Ulfhild Thorgautsdatter og Guttorm Rolfssön med Hustru Aasgerd Aslaksdatter, hvori disse fik Gaarden Skedjof (Skjöl?) for söndre Hobolstad i Haugs Sogn paa Eker.

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b.IV s.573   Dato: 29 Mai  (eller 6. mars)1413. Sted: Viker. Nr: 791.

Sammendrag: Tre Mænd kundgjöre, at Gudbrand Jonssön solgte til Hustru Ulfhild Thorgautsdatter 1/2 Öresbol i Gaarden söndre Hval i Haugs Sogn, Ringerike.

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

4,2 Erlend Troenssøn

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)  b. XXI s. 486     Dato: 14{90]?. Sted: Kvarberg (i Vågå)  Nr: 643.

Sammendrag: 3 menn vitner at Erland Trondsson og Gunnhild Trondsdotter skiftet arven etter sine foreldre på den måten at Erland skulle ha begge Hellegardene, Sørigarden i Valbjør og 1 hud i Svare, mot at Gunnhild fikk Nørdre-garden i Valbjør og 1 hud i Fellese. Jfr. DN III nr. 997.

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.III s.723f     Dato: 21 Septbr. 1495. Sted: Hvarberg. Nr. 997

Sammendrag: To mænd kundgjöre, at Erlend Thordssön*, solgte til Lasse Munk Gaarden söndre Valberg paa Vaage med en Ager under nordre Valberg.

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

* I den trykte utgaven står det "Erlendh Troensson"

 

Henning Guttormsen av vaaben
Gift med nn Haldorsdatter
Nevnt som kongens ombudsmann 15/1 1469 i Nordre Gudbrandsdalen og bruker et våpen med bøyd arm (lukket hånd) i skjoldet. Eide gården Blaker i Lom (8 huder) der ahn var bosatt, Hovin i Fåberg og flere eiendommer i dalen. Nevnt 5/2 1461 (underskriver et arveavkall). 28/11 1463 og 3/2 1474 var han lagtrettemann i Gudbrandsdalen.  Han hadde sønnen Laurents.
Henning Guttormsønn er nevnt som væpner (altså adelig) og er 15. januar 1469 nevnt som kongens ombudsmann i Nord-Gudbrandsdalen. Han døde etter 1475.

Finne-Grønn referer til et drap som er omtalt i Norske Magasin, men som han ikke kan finne kilden til. Dette drapet står omtalt i diplom datert 22/9 1452. Her utsteder kansler Gunnar Holk gridsbrev gjeldende til 13. januar 1453(?) for Henung Guttormssøn som hadde drept Selle Steinsson.

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.XXI s.361f    Dato: [22. september 1452?]1 Sted: Oslo.

Sammendrag: Kong Christiern utsteder ved sin kansler Gunnar Holk gridsbrev gjeldende til 13. januar 1453(?) for Henung Guttormsson, som hadde drept Selle Steinsson.

Navn:
Personer: Kong Christiern,
Gunnar Holk, Henung Guttormsson, Selle Steinsson.
Sted/gård: Mariekirka j Oslo

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.XII s.191f   Dato: 4 (7?) Februar 1458. Sted: Nesö.

Sammendrag: Ridderen Thorgaut Benktssön bevidner, at Hr. Olaf Haakonssön (Stumpe),  Ridder, lige overfor Henning Guttormssön erkjendte, at han havde undt og opladt Peter (Prest?) paa Skedager 11/2 Gaard ved Navn Viker i nordre Gudbrandsdalen (Lom), som Lucie (Sigurdsdatter) paa Skedager för havde overladt denne uden Afgift, samt den halve Gaard Myting i sön dre Gudbrandsdalen (Ringebo).

Navn:
Personer: Torger Benkesen,
Olaf Haakonssön (Stumpe), Henning Guttormssön, Peter (Prest?), Lucie (Sigurdsdatter) 
Sted/gård: Viker, Skedager, Myting

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.XXI s.415 Dato: 2. desember 1463. Sted: [Skiplumpå Fron.]

Sammendrag: Ingemar Jonsson, lagmann i Opplanda, Henning Guttormsson, kongens ombudsmann i Nørdre Gudbrandsdal, Halldor Hallvardsson, kongens ombudsmann i Søre Gudbrandsdal, og 9 andre menn kunngjør forlik inngått 28. november samme år mellom Pål Amundsson og Ståle Arnesson, som hadde anklaget Pål for å ha talt bebreidende om herr Hartvig (Krummedikes) tjener, men nå tok sine ord tilbake.

Navn:
Personer: Ingemar Jonsson,
Henning Guttormsson, Halldor Hallvardsson, Pål Amundsson, Ståle Arnesson, Hartvig (Krummedikes), Thorer Arnason, Nicles Tørkelson, Thore Simundzson, Ellingher Guttormson, Øystein Guttormson, Hakan Juarsson, Pall Stenarsson, Stein Amundzson  
Sted/gård: 

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)    b.XXI s.422f     Dato: [30. januar 1465.] Sted: [Bø på Lesja.]

Sammendrag: Henning Guttormsson, kongelig ombudsmann for nordre lenet i Gudbrandsdal, kunngjør vitneprov om tilgangen da Tore Håvardsson 28. desember 1464 drepte Tore Stavn på garden Hattrem på Lesja. Jfr. nr. 556 her nedenfor.

Navn:
Personer: Henning Guttormsson,
Tore Håvardsson, Tore Stavn, Olaf Gunnarsen, Sigrit Baarda dottor, Erlænder Erichsen, Sunifua Olafs datter, Brynolvø, og Toralder Olavsen, Marten Eægylfsen, Kietil Serqvesen
Sted/gård: 
Hattrem 

Kilde: Avskrift (fra 18. h.å.) i Riksarkivet. Under teksten: Copie efter Ori-genalen Testr H: Hanson.

 Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.XVIII s.79f   Dato: 14 Februar 1465. Sted: Vaage.

Sammendrag: Henning Guttormssøn, Kongens Ombudsmand i nordre Gudbrandsdalen, kund gjør, at Thore Thoressøn efter hans Befaling hørte Vidnesbyrd af en Mængde Personer, som han havde stevnet til Thinge, og som alle forklarede, at Hjordalsvandet og Læmonsjøen altid havde tilhørt Vaage og ikke Lom, saa at Lomværingerne kun maatte fiske, naar de havde faaet Tilladelse dertil.

Navn:
Personer: Henning Guttormssøn,
Thore Thoressøn, 
Sted/gård: 
Hjordalsvandet, Læmonsjøen, Vaage, Lom

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 
Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.V s.625     Dato: 15 Januar 1469. Sted: Vaage.

Sammendrag: Henning Guttormssön, Kongens Ombudsmand i nordre Gudbrandsdal, frikjender Thorberg Olafssön for et usandfærdigt Rygte, hvori han var kommen.

Navn:
Personer: Henning Guttormssön,
Thorberg Olafssön
Sted/gård: 


Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.VIII s.417       Dato: 19 Februar 1475. Sted: Ringsaker.

Sammendrag: Henning Gudthormssön af Vaaben erkjender at have solgt til Sigurd Dagfinnssön hele Röteim paa Ladalm i Vaage og at have oppebaaret Betalingen.

Navn:
Personer: Henning Gudthormssön,
Sigurd Dagfinnssön, 
Sted/gård: 
Röteim paa Ladalm i Vaage

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Hustru Birgitte Henningsdatter
Gift med Laurents Olavssøn Munk (
c 1440 -  f.1519)

Eide og bodde på Blaker i Lom. Nevnt på Blaker i 1480. Kjøpte 21/9 1495 Elgjarn ættens hovedsæte, gården Valbjørg i Vaage av Erland Throndssøn. I sammendraget for DNII 21.09.1495 står det riktignok Thordssøn, men i den trykte utgaven står det "Erlendh Troensson", så det er trolig riktig som Finne-Grønn skriver, Throndsøn))
Birgitte levde som enke 3/2 1519. Da kjøpte hun gården Bustad i Skiaaker av sin søstersønn Henning Stenssøn.

Birgitte, var i følge Finne-Grønn sannsynligvis av ætten som bodde på Elgjarn. Men det er vel mer sannsynligat det var hun som var datter av Henning Guttormsønn.  

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 8

Lasse Henningsen Munk eiet og bodde på Blaker i Lom 1480 og øket sin æts jordegods. Saaledes kjøpte han 21/9 1495 Elgjarnættens hovedsæte, gaarden Valberg i Vaage, av Erland Trondssøn, og da denne eiendom igjen blev fravundet hans søn Henning av Elgjarn'mændene Erik og Jon Trondssøner, som efter odelssøksmaal ved Herredagsdom av 23/6 1558 blev tilkjendt at indløse Valbjørg, vil det være klart at Lasses hustru Birgitte, maa ha været av Elgjarn'ætten, thi ellers vilde ikke Elgjarn'mændene  efter 62 aars forløp ha kunnet gjøre sin odelsret gjældende. Birgitte, hvis prædikat "hustru" betegner hendes adelige byrd, levet som enke 6/2 1519, paa hvilken dag hun kjøpte gaarden Bustad i Skiaaker av sin søstersønn Henning Stenssøn. Da Henning siger at han solgte gaarden til hende for at den ikke skulde gaa ut av ætten, kan det vistnok ansees temmelig sikkert at han ikke bare har været en søstersøn av hustru Birgitte, men også en brorsøn av Lasse Munk, hvad hans fornavn jo også peker hen til.

I diplomet av 23 Juni 1558. Sted: Oslo. "framlagde Erick bode gamble och nytaghne breffue mett huilke hann beuiiste forscreffne Walbergh theris rette odall att were och soldt i fremede ettlegh, och icke epther lagen tiill kiøbs opbodett."

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.III s. 723f     Dato: 21 Septbr. 1495. Sted: Hvarberg.

Sammendrag: To mænd kundgjöre, at Erlend Thordssön, solgte til Lasse Munk Gaarden söndre Valberg paa Vaage med en Ager under nordre Valberg.

Navn:
Personer: Pedher Agisson,
Herlogh Asbiør(n)sson, Erlend Thordssön, Lasse Munk
Sted/gård: 
söndre Valberg paa Vaage, nordre Valberg  

Kilde: Efter Orig. p. Perg. paa Gaarden Valberg i Vaage. Seglene mangle

Brevtekst (fra den trykte utgaven)

 

Hustru Birgitte Henningsdatter og Laurents Olavssøn Munk hadde sønnen

Henning Laurentssøn Munk (f. 1519 - e. 1558)
Gift med Åae Bjørnsdatter.

I 1533 nevnt som setesvein, bodde på Blakar og er stamfar for etterslekten på Blakar  

Blakar - Lom prestegjeld, nordre Gudbrandsdalen. Henning Munk (Lasson) 1558.Også hustru-gård. (Etter Tore Vigerust)

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 8

Henning Lassesøn Munk, eiet og bodde på Blaker og førte altid ættenavnet. I febr. 1530 byttet han sin gaard Annestad i Skiaaker med Øistein Bratts gaard Svadegaard paa Dovre, og i 1533 nævnes han som sædesvend. Sammen med Sten Dart som antagelig var hans frænde, erklærte han til thinge 6/12 1527 at gaarden Valbjørg ikke var blitt solgt ved det dokument, som var opsat ved salget av gaarden Fillinsø, og at brevet var falsk om det så stod. Han oplevet imidlertid som ovenfor nævnt, at Elgjarn'mændene Erik og Jon Trondssønner tok Valbjørg tilbake på odel og indløste gaarden efter takst i 1558. Henning var da for gammel og skrøpelig til at foreta den lange og besværlige reise ind til Herredagen paa Akershus, hvor dom i saken faldt 23/6, og lot sig represæntere av Oluf Simonssøn. Han eiet forøvrig flere gaarder i Lom og ellers i Gudbrandsdalen og et par i Romsdalen. Se Hist. Tidssk. 3. I. s. 8.

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.III s. 779   Dato: 6 Februar 1519. Sted: Blakerarv.

Sammendrag: Tre Mænd kundgjöre, at Hening Steinssön tilböd sin Modersöster Hustru Birgitte og Hening Laurentssön Munk at kjöbe Gaarden Bustad i Nordhered, som de og gjorde, for at den ei skulde komme fra Ætten.

Navn:
Personer:Gulbrandh Jngebrectsson,
Olaaff Mykælsson, Lodhen Arnesson, Henning Steinssøn, Hustru Birgitte, Henning Laurentssøn
Sted/gård: Bustad i Nordhered

Brevtekst (fra den trykte utgave)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b. III s.802f     Dato: 6 Decbr. 1527. Sted: Mo. Nr. 1110

Sammendrag: Sex Lagrettemænd paa Lom kundgjöre, at Henning Munk og Stein Dart lyste paa Thinge, at de ei havde samtykket i, at Gaarden Valberg blev solgt i det Brev, der under deres Segl var udstedt om Fillinsyn.

Brevtekst (fra den trykte utgave)

 
Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)     b.III s.810f     Dato: ved 2 Februar 1530. Sted: Lom.

Sammendrag: Henning Munk mageskifter til Sogneprest Eystein Bratt Gaarden Annestad i Lom imod Svadegaard paa Dovre.

Navn:
Personer:  Henning Munk, Eystein Bratt, Simon Siurdsson, Olaff Mikelsson.
Sted/gård: Annestad i Lom, Svadegaard paa Dovre.

Brevtekst (fra den trykte utgave)

 
Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)     b.III s.855f   Dato: 23 Juni 1558. Sted: Oslo.

Sammendrag: Herredags-Dom, hvorved Eirik og Jon Throndssönner tilkjendes Ret til fra Henning Munk at indlöse deres Odelsgaard Valberg i Vaage. 

Navn:
Personer: Peder Huitfeldt,
Jffuer Jenssøn tiill Fresie, Niels Lystrup aff Oslo, Niels Suendssøn aff Sarpsborgh, Niels Germundssøn aff Opland, Rolff Olssøn, Niels Stub, Oluff Nielssøn, Henning Aruidssøn, Erick Trondssøn, Jonn Trondssøn, Oluff Symenssøn, Henningh Munck, Hanniball Sehestedtt.
Sted/gård: 
Walberg

Brevtekst (fra den trykte utgave)

 

Henning Laurentssøn Munk og Åae Bjørnsdatter hadde sønnen

Lauritz Henningssøn Blaker [Munk] (     - ca. 1565)
gift med Gunhild

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 9

Lauritz Henningssøn Blaker [Munk], eiet og bodde paa Blaker til sin død omkring 1565. Med sin hustru Gunhild fik han Frisvold i Eidsbygden i Romsdalen og Forssum i Tretten og eiet adskillig jordegods, men dog ikke saa stort som farens. Forutenmindst tre barn, som døde unge og ugifte, hadde han tre efterlevende, Eline, Oluf og Michel.

Frisvoll

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.XXI s. 146f     Dato: 27 januar 1395  Sted: [Veøy].  Nr. 191

Sammendrag: 4 menn vitner at Ingerid Øysteinsdotter solgte Aslak Sjurdsson garden Frisvoll, som var 20 øresbol, i Lærem åttung i Revundfjord (i Romsdalen). Øystein Erlendsson, Ingerids frende, og Ulvhild Bårdedotter (el.Bårdsdotter), Aslaks hustru, samtykte i handelen.

Navn:
Personer:  Ingerid Øysteinsdotter,
Aslak Sjurdsson, Øystein Erlendsson, Ulvhild Bårdedotter
Sted/gård:
Frisvoll, Revundfjord

Brevtekst (fra den trykte utgave)

 

Diplomatarium Norvegicum (volumes I-XXI)   b.XXI s. 155f     Dato: 21 juni 1397  Sted: [Veøy].  Nr. 202

Sammendrag: 3 menn vitner at Øystein Erlendsson erkjente å ha mottatt resten av betalingen av Aslak Sjurdsson for Frisvoll (i Eid i Romsdalen), som Ingerid Øysteinsdotter hadde solgt til Aslak.

Navn:
Personer:  Øystein Erlendsson,
Aslak Sjurdsson, Ingerid Øysteinsdotter 
Sted/gård:
Frisvoll (i Eid i Romsdalen)

Brevtekst (fra den trykte utgave)

 

Lauritz Henningssøn Blaker [Munk] (     - ca. 1565) og Gunhild hadde barna Eline, Oluf og Michel

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 9

Eline Lauritzen [Munk], indgik 17/5 1590 doelik med sin bror Michel Lauritzsøn om arven efter faren, hvorefter hun overtok 1 hud i Skjæsarv i Lom og 2 1/2 hud i Fossum i Tretten.

 

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 9f

Oluf Lauritzen Blaker, var død nogen aar før  1574 efterladende en liten datter Marit av et kortvarig ægteskap med Synnøve Simonsdatter, som paa den tid var blit gjengiftet med end Anders Olssøn. Under 27/6 1574 udstedte presten paa Lom hr. Knut Nielsen, lagmanden paa den Oplandene Peder Christensen og to lagrettemænd, Sivert Vange og Johannes Malaug et aapent brev, hvorefter Synnøve med "hendes bonde" Anders Olsen og hendes bror Oluf Simonsen paa hendes barns vegne den dag hadde indgaat paa et jordskifte med Michel Lauritzsøn Blaker (Lauritz Henningssøns Søn). Michel vilde ha den anpart paa 4 huder av gaarden Blaker, som sal. Oluf hadde sittet med, og tilbød Synnøve i vederlag 2 huder i Bjørstad, 1 hud i Skaarset, 1 hud i Hovin i Faaberg og 9 skind i Romsaas i Ringebu. Herom ble de da forlikte, og det synes som Synnøve og hendes datter kort derefter er flyttet ned til Hovin i Faaberg. Ved Thinget paa Jørstad i Faaberg 21/6 1650, hvor det siterte aapne brev av 1574 blev irettelagt, oplyste nemlig Oluf Engebretsen paa Hovin at denne Synnøve Simonsdatter var hans mormor, og straks efter at samme skifte var skeet, gjorde hans mors morbror Oluf Simonsen paa Lom et andet skifte paa det at hans mor Marit Olsdatter kunde bekomme et dyktig aasæde at bebo", hvorfor Oluf Simonsen tilskiftet sin søsterdatter Marit 4 huder i Hovin i 'Faaberg og Nedre Gjeitstad mot at han overtok Marits eiendom i Bjørstad, Skaarset og Romsaas, og siden hadde Hovin fulgt Oluf Engebretsens forældre og efter deres dødelige avgang ham selv i langsommelig tid. Efter dette har Oluf Blaker kun efterladt datten Marit Olufsdatter.

 

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 11

Michel Lauritzen Blaker [Munk], blev den rikeste mand i sin tid i Gudbrandsdalen næst efter fogden Lars Gran paa Steig, I 1574 foretok hand et ovenfor nævnte jordbytte med sin bror Olufs enke og datter, hvorvidt han fik halve gaarden Blaker, og i 1590 indgik han et forlik med søsteren Eline Lauritsdatter, hvorefter han fikk den anden halvdel av Blaker samt 1/2 hud i Skjæsar i Lom og 1/2 hud i Orden i Eidsbygden i Romsdalen og endelig av sin mors gods 3 huder i Frisvold i Eidsbygden og 1/2 hud i Fossum i Tretten, medens Eline, aom ovenfor nævnt fik 1 hud i Skjæsar og 2 1/2 hud i Fossum. Ved dette forlik blev uttrykkelig bemerket at Michel hadde arvet en del av godset efter en bror og to søstre som døde ugifte. (Diplom paa Blaker). Saavel Michel som hans hustru levet endnu i 1620 og var da "to meget skrøbelige folk med sygdom og svaghed ganske betvungen", og "da de ikke vite hvilken tid Gud almægtigste vil henkalde dem av denne verden til sitt evige rike" delte de 27/3 d. a.  alt sit jordegods mellom sine 4 barn "forat undgaa tvist og trætte efter sin død."

 

Michel Lauritzen Blaker [Munk]
Eline Michelsdatter [Munk] var gift til Valbjørg i Vaage og fik i 1620 2 huder i Gaustad og 2 1/2 hud i Melby i Romedal og en gaardpart i Fron.

 

Rolf Michelsen Blaker [Munk] fik i 1620 som ældste søn hovedbølet Blaker til aasæde, 8 huder, samt 1 hud i Frisvold i Eidsbygden.
.....  var født omkr. 1565 og døde 1635 som meget velstaaende mand. Han efterlod to døtre og fire sønner av hvilke sidste de to yngre var Amund Rolfsen paa Mork og Olaf som var hjemme og ugift.
Henning Michelsen [Munk], fik i 1620 2 1/4 hud i  Helstad i Lom til aasæde, samt dertil 1 hud i Nørstegaard ved Staurust, 3 1/2 hud i Annestad i Skiaaker, 1 1/2 hud i Frisvold og nogen mindre gaardparter. Han hadde i sit ægteskap flere barn, av hvilke datteren: Marit Henningsdatter Lauritz Michelsen [Munk], fik efter forældrene i 1620 gaarden Gaustad i Romedal, 4 huder til aasæde, samt to huder i Øvre Frisvold, 1 1/2 hud i Nedre Frisvold, 1/2 hud i Kjæstad i Lom og 1 hud i Orden i Eidsbygen i Romsdalen. Han hadde mange barn, av hvilke en søn: Hr. Thor Lauritzen [Munk].

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 12

 

Rolf Michelsen Blaker [Munk] 
Sevald Rolfsen [Munk], gaardbruker paa Blaker, hvor han døde i velstand 1665, 62 aar gl.; skifte 20/3 1666. Hans hustru Gyda Jonsdtr. Hellen var sønnedatter av Iver Amundsen Gjesling paa Sandbu i Vaage og efterlot ved skifte 30/8 1698 seks barn, av hvilke sønnen Rolf døde samtidig med moderen. Fra Sevld kommer den store Blakerslegt. Hr. Laurits Rolfsen [Munk], født 1608, blev student i 1628, kapellan hos sin fætter hr. Thor Lauritzen til Fron 12/1 1632, og sogneprest til Aal fra 5/2 1642 til sin død 8/9 1664. Hans hustru Maren Jacobsdtr., født 1625, blev gjengiftet i 1665 med hr. Nils Andersen Tønsberg, som var sogneprest til Aal fra 1664 til sin avsked i 1694, og døde på Storøen paa Ringerike 18/5 1695 uten barn av dette ægteskap. Ved skiftet efter Maren 13/9 1684 tilfaldt det hendes syv barn med hr. Lauritz - eller deres arvinger - 700 rdlr. til deling; tre barn var døde som smaa. (I Lom kirke skal findes et maleri av hr. Lauritz med hustru og 10 barn). Amund Rolfsen paa Mork. Olaf var hjemme og ugift.

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 13

 

Hr. Laurits Rolfsen [Munk] (1608 - 08.09.1664) g.m. Maren Jacobsdatter (1625 - 1684)

Hans Lauritzen Munch, var den ældste søn, som i denne skrivemaate optok det gamle ættenavn. Han var født 1648 i Aal, blev student 1668 og 12/1 1675 kapellan med sukcession hos sogneprest til Asker hr. Oluf Nielsen1, tiltraadte kaldet 2/12  1678 og døde julen 1686. Han ble gift 23/5 1683 i Christiania med Dorthe Johansdtr. Gude ("Guden"), som var i slegt med byens daværende postmester Hans Pedersen Gude og døde 7/12 1715 i Asker efter å ha indgaat nyt ægteskap først i 1688 med den følgende sogneprest s. steds hr. Mathias Mathiasen Abel og efter ham i 1702 med Peder Olsen Løkke paa Haugbø. Dorthe hadde kun et eneste barn, en søn av 2. ægteskap, Jørgen Abel, som blev begr. 17/8 1704 i Lardal (hans portræt hang i Asker kirke).  Rolf Lauritzen levde 1687.Lauritz Lauritzen levde 1687.Thora Lauritzdatter levde 1687. Magnhild Lauritzdatter, død i ægteskap med Ole Halvorsen Leksvold i Aal. Maren Lauritzdatter var død i ægteskap med løitnant Jon Svendsen paa Brunæs i Modum (NPT 3 s. 225) Marthe Lauritzdatter var død 1675 i ægteskap med hr. Otto Jacobsen til Norderhov.

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 13

1 Ole Nielsen Helsingør, student 1651, fik for sin tro tjeneste under Kjøbenhavns beleiring av Svenskerne i 1658 brev 5/3 1664 paa Asker kald (efter tidligere at ha fast  brev paa Modums, hvilket viste sig at være besat), Almuen opponerte mot bestallingen, "fordi hr. Oluf ikke er ynderlig eller behagelig formedelst han lider at et ulykkelig tilfælde udj sit ansigt paa næsen", men den blev fastholdt ved nyt kongebrev av 2/4 1664. hr. ole blev saa examinert av bispen 20/6 1664 og dygtig befunden. (Ind. Saker til Stath. og Canc. Indl. 2/4 1664.) 

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 12

Marit Henningsdatter  [Munk], blev gift med Tjøstel Michelsen Andvord i Lom, som var født omkr. aaret 1588 og døde omtrent samtidig med hustruen som gardbruger paa Øvre Andvord, hvor skifte efter begge holdtes 26/11 1675. De efterlot 8 barn, av hvilke sønnen Erik Tjøstelsen paa Andvord ble stamfar til en talrik slegt, til hvilken hører Oslo-familien Andvord og bondeætter paa Aukrust, Stamstad, Frisvold, Suleim, Agneberg etc.

 

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 12

Hr. Thor Lauritzen [Munk], født 1600 i Romedal. blev student 1619, kapellan 1/4 1624mi Fron og 4/5 1625 sogneprest s.steds; døde i kaldet 1651. Sønnerne Lauritz og Christopher bævnes i Hist. Tidssk. 2. IV og V, og datteren Birgitte blev gift med sin fars efterfølger i embetet hr. Iver Peter Adolphus.

 

Oluf Lauritzen Blaker og Synnøve Simonsdatter hadde datteren Marit Olufsdatter.

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 10

Marit Olufsdatter [Munk], som fra 1574 blev eier av hele gaarden Hovin i Faaberg. I ægteskap med Engebret Hovin fik hun flere barn, av hvilke var nysnævnte Oluf Engebretsen, som fik Hovin efter forældrene, Ellef Engebretsen, som levet paa Skaarset i 1665, Peder Engebretsen samt Hr. Sivert Enbebretsen Munk.

Note:
Paa Jørstad thing i Faaberg 2/11 1665 berettet Ellef Skaarset at være tilfaldt 1 huds odelsgods i Hovin etter sine sal. forældre, "som de hadde arvet og fulgt siden sal. hustru Ingerid bodde her paa Hovin" og "hovedbølet har hans bror Oluf Engebretsen og samme gods efter den gamle hustru Ingerid følger og besitter udi langvarig rolighed," (Pergamenter paa Skaarset og Øvre Smestad.)

Marit Olufsdatter [Munk] og Oluf Engebretsen

Norsk Slektshistorisk tidsskrift bd. I - Finne-Grønn: Munk'erne av Gudbrandsdalen. s. 10

Hr. Sivert Engebretsen Munk, som gjenoptok sin mors gamle ættenavn. Han var født på Hovin omkr. 1610, blev student, dimittert fra Slagelse skole, 1634, avla eden som kapellan i Lesje 10/6 1641, avla eden som sogneprest s. steds 5/4 1642, oplot kaldet 1669 og døde 1694. Hans hustru Anna Jørgensdtr. Marstrand var datter av sogneprest til Grytten i Romsdalen hr. Jørgen Nielsen Marstrand og Anne Jensdtr., som igjen var datter av sogneprest til Lesje hr. Jens Jensen Staby. Med hende hadde hr. Sivert syv barn, som alle førte navnet Munk eller Munch, og er omhandlet i Norsk personalhist. Tidsskrift I s. 65 flg.; alle de fire sønner blev prester: hr. Jørgen til Hitterdal, hr. Henning til Vaage, hr. Frederik kapellan i Lesje og senere foged paa Nordmør, og hr. Andreas til Vaage.

Note:
Hr. Jens Jensen Staby, som inden 1576 hadde efterfulgt hr. Svend som sogneprest til Lesje, var visstnok søn av sogneprest til Staby i Ribe stift hr. Jens Jensen og kom fra Lesje som sogneprest ned til Øier efter hr. Oluf Pedersen, som her var død 25/1 1602.. Han var gift med en bondepike Marit og hadde mange barn, Anna gift med hr. Jørgen Marstrand, Nils, Moses, Aron, Anna d.y. samt:
Hr. Jens Jensen 

 

    Oluf Lauritzsøn Blaker  Synnøve Simonsdatter Niels Nielsen Marstrand  Kristine  Jens Jensen Staby  Marit
Engebret Hovin

Marit Olufsdatter {Munk]

Jørgen Nielsen Marstrand Anne Jensdatter Staby
Sivert Engebretsen Munk Anna Jørgensdatter Marstrand
Sivert og  Anna hadde barna:
hr. Jørgen til Hitterdal hr. Henning til Vaage hr. Frederik kapellan i Lesje, fogd på Nordmøre Hr. Andreas til Vaage

 

Niels Nielsen Marstrand

Niels Nielssøn Marstrand gift ca. 1592 med Kristine
     Navnet Marstrand, er tidligst brugt som kaldenavn for en mand ved navn Niels, der menes at stamme fra en anset slægt fra Møre og Romsdal i Norge. Kaldenavnet kan imidlertid først være brugt i den skånske by Malmø, der var dansk indtil Roskildefreden i 1658. Til denne by flyttede Niels Nielssøn Marstrand, formentlig omkring 1593, som en følge af sildefiskeriets svigten i 1589
     Niels Nielssøn Marstrand må som tilnavnet viser, være født i byen Marstrand, hvortil hans far antages at være tilflyttet fra Norge, for at få del i de gode indtægter sildefiskeriet gav, kort tid efter 1556, hvor silden var vendt tilbage til Øresund, efter at have været forsvundet siden ca. 1490
     Niels har som ung sandsynligvis været ansat i, og senere overtaget faderens virksomhed, indtil silden igen forsvandt i 1589. Som de fleste andre, har han sikkert ventet og håbet på sildens tilbagekomst. Den viste sig imidlertid ikke før i 1660, og i de følgende år måtte store dele af den lille bys befolkning udvandre til Sverige, eller som Niels Marstrand gjorde, drage til den dansk/skånske by Malmø, hvor han senest må have bosat sig i 1594, siden sønnen Jørgen opgives at være født her.

     Kristine var muligvis datter af en Jørgen, fra Marstrand. I hvert fald er der intet der tyder på hun var fra Malmø, hvor hun efter mandens død boede i et lille hus i Hospitalsstræde, det hus hvor de sandsynligvis har boet under hele deres ophold i Malmø. I litteraturen nævnes flere steder, at hun skulle være en uægteskabelig kgl. prinssesse, men den påstand er der næppe nogen hold i. Kristine Marstrand antages at være blevet offer for pesten i efteråret 1619, da 673 af Malmøs indbyggere mistede livet, men hun er i hvert fald død i tiden mellem år 1617 og 1621. Det er kun bekendt at ægteparret har haft en søn.

Niels og Kristine hadde sønnen Jørgen.

Jørgen Nielsen Marstrand (1594 - 1656) gift med Anne Jensdatter Stabu
     Jørgen Nielsen Marstrand må være født 1594 i Malmø i Sverige, siden han ved immatrikulationen på Københavns universitet i 1613, blev indskrevet med navnet Georgius Nicolai Malmogianus. Under navnet Malmogianus, er han kendt i præstelisten fra Grytten i Romsdalen, men efter kort tid i Norge må han have ombyttet sin egen fødestedsbetegnelse med faderens fødested Marstrand, hvorved dette gik over til at blive et slægtsnavn
     I 1645 (koppskatten) betalte han for seg, sin kone Ane Jensdatter, barna Jens, Nils og Margrethe, to sagmestre, tre sagdrenger, tre tjenestedrenger og tre tjenestepiker.

Jørgen og Anne hadde barna
a. Anna f. ca. 1620
b. Jens
c. Niels f. ca. 1623
d. Margrethe
e. Frederik ( ca. 1634 - 1701)

Frederik Jørgensen Marstrand (04.10.1634 - ca. 1698) gift 08.02.1671 med Helvig Johansdatter Mechelborg (ca. 1640 - 1709)
Helvig død 1709 på gården Sandvig i Tingvoll., 69 år gl.
     Datter af Johan Jacobsen Mechelborg og Anne Eriksdatter.
     Hun søker om å få sitte i uskiftet bo i 1698.      Skifte 9 jan. 1710

Barn av Frederik og Helvig:
a.  Anna  (ca. 1672 - ca. 1764)
b.  Margrethe (ca. 1674 - 1676)

c.  Jørgen f. ca. 1677
d.  Johan f. ca. 1678
e.  Helvig Margrethe

Jørgen Frederiksen Marstrand F. ca. 1677 Gift 12.09.1706 i Lillefossen med Else Margrethe Mechelborg f. 24.08.1688
Født 1677, Tingvold præstegård, døbt 1677, Tingvoll., Dom 1 pasc 1677.
     Kjøbmand i Christiansund.

Else Margrethe Mechelborg Født 24 aug. 1688, Den 24. aug. 1688, en fredag morgen kl. 8, blev vor lille datter Else Margrethe født, og hun blev døbt den 2. sep. i Bremsnes kirke., døbt 2 sep. 1688, Bremsnes kirke. Datter af Johan Jacobsen Mechelborg og Ingeborg White.

Barn av Jørgen og Else Margrethe
a. Helvig
b. Ingeborg With
c. Fredrik f. 1710

Helvig Jørgensdatter Marstrand

Gift 1725, Trondheim., trolovet 14. april 1725. med

Jacob Abel
Født 1680, Bragernæs.
Død omkring 1740, Ilen ved Trondhjem.
     Søn af Hans Jacobsen Abel og Karen Overberg.
     Løitnant.
     Infanteriløitnant

[Gift 1° med Sille Margrethe Henrichsdatter (f. omkr. 1695); Gift 2° 1721 med Alette Johansdatter Franch (omkr. 1665 - 14 sep. 1724); Gift 3° 1725 med Helvig Marstrand

 

Sigvard Munch gift Anna Ruberg (ca. 1680 - før 9/2 1725)  

Barn av Anna og Sigvard:
a. Anna Sigvardsdatter Munch f. ca 1717

Anna Ruberg gift 2. gang med Povel Olsen, kjøpmann i Lillefosen.

Skifte etter Sigvard Munch på Solskel 19. februar 1720. Arvinger var enkja Anna Ruberg og dottera Anna Sigvardsdotter Munch, 2 1/2 år gamal. Buet hadde ein aktiva på 810 riksdalar og 10 skilling, men inga gjeld, da enkja på førehand hadde gjort avtale med kreditorane (Nordmøre skifteprotokoll 1714 - 1720:458-460b.